”Vi læger har en udtalt tarzankultur”

En aggressiv patient, der overfaldt en sygeplejerske i klinikken, efterfulgt af en retssag og et groft hærværk på klinikken, var det, der for halvandet år siden fik bægeret til at flyde over for praktiserende speciallæge i kirurgi og kirurgiske mave-tarm-sygdomme, Charlotte Bülow. Hun havde tidligere haft en stressreaktion, hvor hun hurtigt kom tilbage på arbejdsmarkedet igen. Men nu kulminerede det hele sammen med et hårdt sygdomsforløb og problemer i privaten.

Når Charlotte Bülow mødte ind på sin klinik på Frederiksberg, var hun dybt koncentreret om sit arbejde og mærkede intet usædvanligt. Men så snart hun kom hjem og kunne mærke efter i sig selv, væltede angstsymptomerne ind over hende. Hjertet hamrede derudad med 150 slag i minuttet, hænderne rystede, og den sparsomme nattesøvn gjorde kun tilstanden værre.

Selv om alarmklokkerne umuligt kunne overhøres, var det først, da hendes nabo tog kontakt til en coach og insisterede på, at hun skulle ringe til hende med det samme, at Charlotte Bülow gjorde noget ved det.

”Jeg vidste godt, at jeg havde brug for at tale med nogen, men hvis ikke jeg fik et spark fra min nabo, tror jeg aldrig, jeg havde søgt hjælp. Vi læger har en udtalt tarzankultur, hvor der ikke er tradition for at tale med sine kolleger om, hvordan man har det. Vi er opdraget til at klare os selv”, siger Charlotte Bülow, der er et eksempel på en af mange læger, som er blevet indhentet af stress.

Klarer problemerne selv

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2014 viser, at læger er en af de jobgrupper, der føler sig mest stressede. Og særligt yngre læger føler sig stressede. I alt 59 procent af de yngre læger oplever i meget høj, høj eller nogen grad at være stressede i hverdagen, viser en undersøgelse foretaget af Yngre Læger i 2015.

Og af alle Yngre Lægers workshops er det netop de kurser, der handler om stress og trivsel, der er størst efterspørgsel på. Og kurserne er ofte fuldt bookede. Det fortæller chefkonsulent hos Yngre Læger, Nynne Lykke Christensen, der selv underviser på flere af kurserne.

”Læger har meget alenearbejde, og der er ikke altid tid til at rådføre sig med en anden læge. Det betyder også, at der er mindre tid til at have de relationer, som for eksempel sygeplejerskerne eller portørerne har med hinanden. Derfor er læger ofte gode til individuelle løsninger, hvor man bare presser sig selv hårdere og løber stærkere”, siger Nynne Lykke Christensen, der fortæller, at kurserne derfor har fokus på fælles strategier og at bruge og støtte hinanden til at forebygge stress for at komme væk fra den indgroede tarzankultur.

Bodil Gavnholt, karriererådgiver i Lægeforeningen, kan genkende billedet. Hun oplever mange medlemmer, der udtrykker et pres i hverdagen.

”Men det er sjældent, de selv siger, at de er stressede. I stedet knokler de løs i årevis. Nogle kommer måske til mig, fordi de vil have hjælp til et radikalt karriereskift, og så finder vi ud af, at der ligger en stressproblematik under. Jeg tror, det ligger dybt i kulturen, at læger er ensomme ulve, der ikke beder om hjælp. Men det holder ikke i længden at gå rundt med det alene”, siger Bodil Gavnholt.

Søg hjælp

Da Charlotte Bülow var ramt af stress, havde hun behov for personlig rådgivning. Derfor var løsningen for hende at tale med coach og virksomhedsrådgiver, Marie Louise Steuch, der behandler flere læger.

Da Charlotte Bülow begyndte hos Marie Louise Steuch, arbejdede de først med at tøjle de akutte angstsymptomer, blandt andet gennem vejrtrækningsøvelser og afspændingsøvelser. Herefter var fokus på at ændre de negative og uhensigtsmæssige tankemønstre og tage fat om Charlotte Bülows kontrolgen, som var med til at udløse stressreaktionerne.

”Jeg tager udgangspunkt i mine klienters tanker og får dem til at se problemerne fra en anden vinkel, så de bedre kan tage fat om problemerne og agere mere hensigtsmæssigt. Det er vigtigt at mærke efter og spørge sig selv: Hvordan trives jeg? Mærker jeg, at jeg ikke trives optimalt, er jeg nødt til at tage ansvar for mig selv og min egen trivsel”, siger Marie Louise Steuch.

For Charlotte Bülow var det hårdt at skulle åbne op for sine egne tanker og følelser over for et andet menneske. Men det var det, der skulle til, før at stressen kunne slippe kroppen.

”Jeg fortryder, at jeg ikke søgte hjælp noget før, for så havde det måske ikke hobet sig så meget op. Så mit råd til andre læger er helt klart at søge hjælp hurtigst muligt. For mig var det rigtig godt at søge hjælp uden for lægeverdenen. Men det vigtigste er, at det fungerer for en, og at man får taget hul på problemet. Jeg kan selv bruge de værktøjer, jeg har fået, fremadrettet og har fået mere ro i mit liv”, siger Charlotte Bülow.