»Vi skal til at arbejde på en helt ny måde«

Der er store armbevægelser på den lægefaglige direktørs ellers ikke specielt prangende kontor midt i Aarhus. I en ikke fjern fremtid er det slut i disse gamle bygninger, når alt samles på storsygehuset i Skejby, men det er ikke kun de fysiske rammer, der bliver nye. Aarhus Universitetshospital er i fuld gang med en omlægning af arbejdsgange og en forandring af kulturen i et meget ambitiøst projekt i tæt samspil med Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS).

»I alle afdelinger kører der pilotprojekter, hvor der afprøves forskellige former for brugerinddragelse. Der evalueres løbende, men samtidig spreder det sig som ringe i vandet: Nå, gør I sådan, det kan vi også prøve hos os. Det er en bevægelse, der er sat i gang på hele hospitalet, idéer bringes videre, og man besøger hinanden på afdelingerne for at høre om erfaringerne«, siger lægefaglig direktør Claus Thomsen.

En rød tråd i brugerinddragelsen er, at patienterne skal have det bedst tænkelige grundlag at beslutte sig ud fra. De skal kende konsekvenserne, hvis de for eksempel vælger den ene behandling frem for den anden, eller hvis de frabeder sig operation. Til gengæld siger foreløbige erfaringer, at patienterne med denne viden er mere positive og meget samarbejdsvillige, og at det betyder bedre behandlingsresultater og større patienttilfredshed.

En udfordring

På nogle afdelinger har lægerne været meget åbne over for projektet, mens andre specielt i den første tid har været mere forbeholdne.

»Systematisk brugerinddragelse påvirker jo vores måde både at arbejde og tænke på, så selvfølgelig har der været en vis skepsis. Jeg hører da også stadig kolleger sige, at 'det kan vi da ikke lade folk selv bestemme'. Men patienterne bestemmer jo faktisk allerede i dag. De kan jo bare lade være med at møde op til en behandling eller kontrol, eller de kan lade være med at tage den ordinerede medicin«, siger professor Troels Krarup Hansen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling.

Han tilføjer, at inddragelse af patienterne på flere måder er en udfordring i dagligdagen i forhold til godt indarbejdede arbejdsgange. På Medicinsk Endokrinologisk Afdeling kører der således 20 forskellige patientspor, med behandlings- og kontrolforløb, og med brugerinddragelse kan man ikke blot gå skematisk frem og gøre, som man altid har gjort.

»Det kræver, at vi er mere fleksible, men vi kan se, at det faktisk ikke tager længere tid, når patienten i højere grad inddrages. Der bliver måske færre telefonopkald bagefter, og patienten er mere motiveret til at overholde aftaler, de selv har været med til at indgå«, siger Troels Krarup Hansen.

Han har oplevet, hvordan alene projektets strukturerede interview med patienten har gjort, at posen rystes:

»Der bliver stillet spørgsmålstegn ved nogle af vores procedurer, og nogle gange er vores vigtigste begrundelse faktisk, at sådan har vi altid gjort. Det kan være godt at få pillet lidt ved det, og brugerinddragelsen tvinger os til at overveje, om noget kan gøres anderledes. Vi har således erkendt, at vi måske ikke altid har været gode nok til at informere om det, der er vigtigst for patienten, og at vi måske ikke altid har spurgt godt nok ind til, hvad patienten egentlig ønsker«, siger professoren.

Det kan for eksempel være hyppighed af kontrolbesøg, der stilles spørgsmålstegn ved, for det, der kan være godt for den ene patient, vil den anden patient måske gerne have anderledes.

»Det er klart, at lægen er den professionelle fagperson med al sin viden og al sin erfaring. Men overfor sidder patienten, og det er nu en gang patientens krop, det drejer sig om. Med brugerinddragelse får vi i højere grad den enkelte patients hele livssituation, ønsker og behov med ind i en vurdering og beslutningstagning, der sker i samarbejde mellem læge og patient«, siger Claus Thomsen.

Han tilføjer, at brugerinddragelse allerede i flere år er blevet praktiseret mere eller mindre på nogle afdelinger. Forskellen er, at patienterne og eventuelt pårørende nu systematisk skal inddrages på alle hospitalets afdelinger og i alle patientgrupper. Både Claus Thomsen og Troels Krarup Hansen gør dog opmærksom på, at brugerinddragelse nok skal være en del af hospitalets kultur, men at ingen patienter skal presses:

»Nej, man har som patient stadig lov til at sige: Du er lægen. Du bestemmer«.