For de to tredjelandslæger i en af sprogklasserne på Sygehus Lillebælts egen sprogskole er deres autorisation som dansk læge på spil. Men fælles for alle læger i klassen er, at de skal kune tale dansk, så patienterne forstår dem – sygehuset skelner ikke mellem nationaliteter.
En ældre herre konsulterer sin praktiserende læge.
»Jeg har hostet i flere dage, har ondt i venstre brystkasse og hoster slim op – de sidste dage har det været rigtig slemt«.
Den ældre herre er i virkeligheden en ung læge fra Tjekkiet, Jakub, en af fem udenlandske læger i en sprogklasse på Sygehus Lillebælt, der er i gang med at øve rollespil.
Her i kælderen under patienthotellet har sygehuset på tiende år sin egen sprogskole, og denne torsdag er der tre små klasser. Et hold på seks, der begyndte 1. september, et hold med foreløbig kun en læge, der begyndte 1. marts, og et gammelt hold med fem elever, hvoraf Jakub er den ene.
Og det er her, at Ugeskrift for Læger sidder med ved bordet i de næste timer sammen med Samir fra Afghanistan, Faisal (flygtning) fra Syrien, Anna fra Portugal, Carolina fra Polen og altså Jakub fra Tjekkiet.
De er alle på nedtrapning her i sprogskolen, hvor de nu kun har undervisning en gang om ugen.
De begyndte 1. marts sidste år. De først tre måneder var på fuldtid, hvorefter de så småt begyndte at arbejde enten her på Sygehus Lillebælt eller – som Anna og Carolina – i almen praksis i Sønderjylland
Og nu arbejder de alle sammen fire dage om ugen med sidemandsundervisning.
»Er du en rask mand, og har du nogle kroniske sygdomme?«, spørger Anna, praktiserende læge fra Portugal, den »ældre« patient.
»Nej, Anna: blot ,har du ellers været syg?'«, retter sproglærer Maria.
Anna: »Føler du åndenød?«
Maria: »Har du åndenød?«
Jakub: »Kan jeg ikke bare få noget antibiotika?«
»Nej, det vil patienten ikke sige – penicillin«, retter Maria.
Faktaboks
De udenlandske læger – med undtagelse af dem, der er i praktik – får løn, mens de går på sprogskolen.
»Men det er nu ikke lønnen, der er motivationsfaktor. Det er ambitiøse læger, som forstår vigtigheden af at kunne kommunikere med patienterne. Og de er taknemmelige for at få mulighed for at lære målrettet dansk på et niveau, der svarer til Prøve i Dansk 3. Og vi slipper dem ikke, før de kan tale med patienterne. Vores holdning er, at det er uretfærdigt, at der ikke stilles de samme sprogkrav til europæiske som ikkeeuropæiske læger«, siger Maria, cand.mag. i dansk, tysk og dansk som fremmedsprog. Sammen med et par løsere tilknyttede sproglærere står hun for al undervisning.
Og selv om der ikke stilles formaliserede krav til læger fra Norden, kommer de også på skolebænken i typisk individuelle forløb. Her handler det mest om at polere på udtalen – en »kvidrende« nordmand kan være en udfordring.
Heller ikke udenlandske læger, der forinden har arbejdet på et andet dansk sygehus, undslipper skolebænken i kælderen, hvis sygehuset skønner, at de sproglige færdigheder er utilstrækkelige.
De færreste af lægerne har forinden gået på kommunal sprogskole eller har lært dansk ved egen hjælp.
»Det undgår vi helst – mest på grund af udtalen, som vi gør enormt meget ud af, og som er svær at rette op på, hvis man først har lært den forkert. Vores rytme er ikke syngende, som den f.eks. er i Sydeuropa, og derfor er den også en udfordring. Det samme er vort sprogs tryk. Vi opfordrer dem til at gå hjem og høre noget Rasmus Seebach, fordi han er god til det med tryk.
Man kan være perfekt til dansk, uden at nogen forstår, hvad man siger, hvis sprogrytmen og trykkene ikke er på plads«, forklarer Maria.
De fem læger bekræfter, at udtalen volder kvaler, og når man som Anna arbejder i et lægehus i Sønderjylland, er dialekten en udfordring oveni. Og så er der alt det andet, der er anderledes. Anna fremhæver sundhedsvæsenets struktur og Jakub det forhold, at læger i Danmark ikke er en paternalistisk figur, »hvilket jeg synes er godt«.
Der repeteres passiver, og hjemmeopgaver gennemgås. Det er de samme ting, der driller – f.eks. forholdsordene: »Nej, hun har ikke hostet ,for’, men ,i’ seks dage«.
Der grines rundt om de sammensatte borde, også selv om der er meget på spil.
Ved siden af mælkekapsler og Bastogne-kiks ligger eksempler på opgaver fra Prøve i Dansk 3, som den intense sprogundervisning kulminerer med til maj.
Hverken Anna, Carolina eller Jakub behøver at bestå prøven, i og med at de kommer fra et EU-land, mens den for Samir og Faisal er afgørende for, at de kan opnå autorisation som dansk læge.
Faisal er i praktik på sygehuset, mens Samir, der har arbejdet som traumekirurg for Læger uden Grænser, arbejder som operationsassistent på sygehuset.
Ud over at bestå sprogprøven med karakteren 10 i den mundtlige del og mindst to syvtaller i læseforståelse og den skriftlige del skal Samir og Faisal bestå to medicinske fagprøver, gennemføre et kursus i sundhedslovgivning samt to evalueringsansættelser, der nogenlunde svarer til et KBU-forløb.
Kulturforståelse spiller også en stor rolle i undervisningen.
»Som forberedelse til Prøve i Dansk 3 diskuterer vi ud over f.eks. miljø, ligestilling og børneopdragelse også kontroversielle samfundsrelevante emner som f.eks. fri abort og homoseksualitet. På et hold var der et par stykker, der hviskede, at det ikke var noget, de brød sig om. Derfor ,legede’ vi, at netop de to var et par. De kunne næsten ikke være i rollen, men det er nødvendigt, at de forstår argumenterne for den familieform. Lægerne udveksler også indbyrdes gode råd, når de skal ud i praktik. Som f.eks.at de skal holde sig på god fod med sygeplejerskerne – navnlig hvis de er kvindelige læger«.
Det er også sproglærerne, der presser på og bistår med at få lægerne tilmeldt fritidsaktiviteter, som også er med til at fremme deres sproglige færdigheder.
Forleden fulgte Maria en iransk læge rundt på afdelingen.
»Jeg hører, hvordan han præsenterer sig for og kommunikerer med patienterne. Det er altid godt at italesætte, at man taler med accent. Hermed tager lægen brodden ud af den skepsis, som patienten evt. måtte have, og lægen får ofte at vide, at ,han da er noget så god til dansk'.
Han var nervøs – også på grund af min tilstedeværelse. Men det gik godt. Han satte sig på sengekanten hos den unge pige, der havde slugt Panodiler, efter at han først – lidt akavet – havde stået og kigget ned på hende. Og netop i dag får han at vide, at han er ansat«, siger Maria.
5. maj er der fest for hele sygehuset. Flere af lægerne i klassen overvejede at undlade at deltage, fordi der er Prøve i Dansk 3 den 16. maj – hele 11 dage senere.
Men det har de fået at vide, at de skal: Fest med kolleger er god integration og en vigtig del af et godt arbejdsmiljø.
