Skip to main content

Videnskabeligt selskab vil lave database over eksperter

DSAM vil skabe en database over praktiserende læger for at få et bedre overblik over medlemmer med speciel faglig viden.

Lotte Hvas er lægefaglig leder i DSAM. Foto: Claus Boesen
Lotte Hvas er lægefaglig leder i DSAM. Foto: Claus Boesen

Anders Heissel, ah@dadl.dk

31. maj 2017
3 min.

Landets største videnskabelige selskab – Dansk Selskab for Almen Medicin - med ca. 4500 medlemmer vil nu skabe en database over fagets eksperter. Formålet er at skabe et bedre overblik over eksperterne inden for en lang række områder – både for at styrke sparringen lægerne imellem og have flere at vælge mellem, når selskabet skal udpege eksperter til arbejdsgrupper, siger Lotte Hvas, lægefaglig leder i DSAM.

”Tanken er at vi som fagets selskab skal have bedre kontakt til alle de praktiserende læger rundt om i landet, som engagerer sig fagligt ved siden af det daglige klinikarbejde. Det kunne være undervisere på specialeuddannelsen, praksiskonsulenter på sygehuse eller i kommunerne eller forskere. Målet er både at støtte lægerne med at skabe netværk, så de bedre kan sparre med hinanden og at have flere eksperter at kunne trække på, når vi som selskab bliver bedt om at udpege eksperter til arbejdsgrupper. I dag er det ofte præget af Tordenskjolds soldater, men vi ved, at mange andre kunne bruges. Dybest set handler databasen om at gøre vores viden mere synlig og tilgængelig,” siger Lotte Hvas.

Dybest set handler databasen om at gøre vores viden mere synlig og tilgængelig. Lotte Hvas, lægefaglig leder i DSAM

Definer selv din ekspertviden

DSAM efterlyser til at starte med praktiserende læger med ekspertise inden for lungesygdomme, og det har den simple grund, at de tidligere eksperter inden for det område inden for kort tid alle er blevet pensioneret. Desuden har selskabet også forsøgt at samle praktiserende læger med særlig viden inden for den ældre medicinske patient og om børn og unge med psykiske problemer. DSAM-medlemmer kan selv kontakte selskabet og blive opført i databasen, hvis de slev mener at have ekspertviden eller blot er specielt interesseret i et område .

”Når formålet med databasen også er at skabe bedre netværk, kan man sagtens melde sig ind, hvis man som læge har stor interesse inden for et område og måske en særlig viden. På den måde vil det skabe større netværk og dermed øget viden inden for de specifikke områder. Når vi skal udpege læger til arbejdsgrupper under eksempelvis Sundhedsstyrelsen skal vi selvfølgelig nok tjekke om, hvorvidt lægerne har den nødvendige viden inden for området. Men ofte kan man som almindelig praktiserende læge godt sidde med i en arbejdsgruppe, fordi det også handler om at have den generelle vinkel fra almen praksis med. Og det kan de fleste praktiserende læger gøre,” siger Lotte Hvas.

Måske 500-600 almen praksis-eksperter

Ud fra offentlige hjemmesider har DSAM fundet 450 praktiserende læger, der vil kunne stå i databasen. Og af dem har 200 allerede meldt til selskabet, at de gerne vil stå i databasen. Og derfor vurderer Lotte Hvas, at databasen i bedste fald vil rumme 500-600 praktiserende læger med ekspertviden.

Hun understreger samtidig, at databasen er intern og kun gør brug af oplysninger fundet på offentlige hjemmesider og kun med accept fra lægens selv.