Skip to main content

Videnskaben ogpatienterne vil sammen finde de unødvendige behandlinger

Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Danske Patienter lancerer et fælles initiativ for at identificere overbehandling og forenkle behandlingsforløb.

LVS og Danske Patienter vil af med det overflødige i det danske sundhedsvæsen. Fotoet viser overlæge Philippe Nicolini, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers, med en patient.
LVS og Danske Patienter vil af med det overflødige i det danske sundhedsvæsen. Fotoet viser overlæge Philippe Nicolini, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers, med en patient. (Foto: CARSTEN INGEMANN)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

16. aug. 2017
5 min.

Kan patienterne slippe for nogle af kontrolbesøgene? Kan de undgå tidskrævende undersøgelser? Eller belastende skanninger?

Sådanne spørgsmål vil de to paraplyorganisationer Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Danske Patienter nu besvare. De har givet projektet arbejdstitlen »Vælg Klogt Initiativet«, som er en fordanskning af det britiske forlæg »Choosing Wisely«. Lignende tiltag findes i f.eks. USA, Canada og Australien.

Men hvor f.eks. det britiske initiativ var tænkt og udført af læger, er det danske unikt på den måde, at det fra starten udføres af både læger og patienter.

»For at få succes skal man tage patienternes involvering rigtigt alvorligt. Og vi vil ikke involvere enkelte patienter og sent i processen, men lave hele processen sammen med dem. Det bygger både på udenlandske erfaringer og det, at vi har stærke, velfungerende patientforeninger i Danmark, som vi har gode samarbejder med«, siger LVS’ formand Henrik Ullum.

At oversætte f.eks. den britiske liste over unødvendige behandlinger til dansk, dur ikke, siger Henrik Ullum:

»Vi gør jo ikke tingene helt magen til den måde, briterne gør. Det, vi laver, er nødt til at tage udgangspunkt i specifikke danske forhold. Ikke kun fagligt. F.eks. er det specifikt for ethvert sundhedsvæsen, hvor sektorovergangene ligger«.

Det bliver LVS’ næstformand Susanne Axelsen, der skal være organisationens ankerperson for initiativet.

Hun understreger også vigtigheden af, at patienterne er med fra start. Det giver legitimitet og bidrager også til implementeringen.

»Vi har lænet os op ad det britiske initiativ og har bl.a. holdt et møde med briterne, som indførte systemet i november sidste år. Det var deres budskab, at det var en fejl ikke at involvere patienterne med deres holdninger. Så er det svært at få hele befolkningen med«, siger hun.

De to parter er p.t. ved at søge finansiering til at oprette en organisation til formålet. Det er meningen, at det skal være en projektorganisation, dvs. midlertidig, som udgangspunkt i fire år.

Konkurrerer jeres initiativ ikke med de nationale kliniske retningslinjer i Danmark?

»Tværtimod. Det skal være en integreret del. Den lægefaglige del vil være, at det skal integreres i de nationale kliniske retningslinjer – som jo er stoppet, fordi pengene er løbet ud – og det skal også integreres i specialernes egne retningslinjer«.

Men f.eks. Sundhedsstyrelsen er ikke med?

»Som samarbejdspartner jo. Vi opererer med både en styregruppe, som overvejende er de to parter, og en referencegruppe, hvor en række samarbejdspartnere vil være med. En slags advisory board«.

Hvordan kommer selve arbejdet til at foregå?

»Vi arbejder med camps, som er den afsøgende del, hvor vi finder ud af, hvordan organisationen opbygges i Danmark, og finder de sygeområder, som skal prøves inden for de to første år. Når organisationen så er opbygget og testet, skal campene udvælge yderligere sygdomsområder. Gerne nogle, der går på tværs af specialer«.

Hvad kunne det være?

»Det kunne f.eks. være 'den sidste del af livet'. Men jeg vil helst ikke begynde at nævne områder og foruddiskontere campenes arbejde. Det skal være op til dem«.

Når områderne er udvalgt, hvad sker der så?

»Så tager man fat på workshops, hvor vi indkalder de specialer og patientforeninger, der er på det sygdomsområde, som man har besluttet sig for. Og det bliver ligesom, når man vælger ny pave – de kommer først ud, når de har nået konsensus om, hvilke anbefalinger de kommer med«.

Hvornår går I i gang, hvis I får finansiering?

»Vi satser på at starte 1. april næste år«.

»Alt overflødigt skal skæres væk«

Initiativet lægger sig fint i slipstrømmen af en af de helt store tendenser i sundhedsvæsenet i øjeblikket – patientinvolvering. Fra Danske Patienters side er det vicedirektør Annette Wandel, der er ankerperson på Vælg Klogt Initiativet.

Hun ser det klart i patienternes interesse f.eks. at skære visse undersøgelser væk.

»Vi skal sørge for, at vi ikke gør noget i sundhedsvæsenet, som ikke er til gavn for patienterne. Patienterne er ikke interesserede i overbehandling eller dobbeltprocedurer. Ligesom alle andre er vi interesserede i, at vi bruger sundhedsvæsenets midler rationelt. Alt overflødigt skal skæres væk«, siger hun.

Og hvem er bedre til at identificere overflødige elementer i f.eks. et behandlingsforløb end de syge selv?

»Patienterne har en anden viden om, hvordan det er at gennemgå et forløb. De er f.eks. de eneste, der går på tværs af sektorer. Man ved, at patienter får øje på nogle andre ting«.

Er det ikke meget individuelt fra patient til patient, hvad der er overflødigt og ikke?

»Der er klart nogle individuelle ting, men der er også noget, de som gruppe får øje på. De kan pege på nogle andre ting, f.eks. hvor der eventuelt er behov for at styrke den fælles beslutningstagen. Og hvor de f.eks. oplever procedurer, der kunne foregå mere rationelt«.

Hvad nu hvis I og videnskabsfolkene er uenige?

»Hvis patienterne peger på noget, som lægerne siger er helt nødvendigt, så bliver det ikke et forslag. Eller omvendt«.

Har I nogle ting, I gerne ser den nye organisation fokusere på?

»Vi skal have en runde nu i patientforeningerne for at se, hvad der egentlig er bruttopuljen af de projekter, vi skal i gang med. Vi har nogle eksempler, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Lige nu kigger vi f.eks. på palliativ behandling, hvor vi ved, at der er en overbehandling. Vi kigger også på procedurer i overgangene. Det ene handler om fælles beslutningstagen og det andet om dobbeltbehandling«.

Når det til sin tid kommer til implementering, har Danske Patienter selvsagt en stor del af opgaven med at få skabt opbakning. Og den opgave starter faktisk med det samme.

»Det, der bliver vigtigt fra starten, er at få inddraget bredt. At få alle aktører med, også nationale. Sundhedsstyrelsen og RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) f.eks., så vi allerede fra dag et starter med at gøde jorden for implementering og forståelse for dette koncept«, siger Annette Wandel.

»Vi repræsenterer 82 patient- og pårørendeforeninger, så vi har en opgave i at få skabt viden og opbakning. Men det, der er det stærke, er netop, at patienter og læger står sammen«. À

Læs også:
Britiske læger opremser unødvendige indgreb

BLOG – Ulrik Gerdes: Meningsfuldt mådehold