Er du yngre læge, tænker du måske, at alt det med ’sammenhængende patientforløb’ og ’den behandlingsansvarlige læge’ ikke er noget, du behøver engagere dig voldsomt i. At det er noget, de ledende tager hånd om og har styr på?
Eller du tænker, at når nu du kun har få måneder tilbage på afdelingen, så kan det ikke betale sig at engagere sig i arbejdet – for du kan jo ikke følge det til dørs?
Hvis du tænker sådan, tager du ganske fejl - arbejdet med sammenhængende patientforløb er også for yngre læger.
Involvér jer
Det var budskabet og appellen, da region Nordjylland sammen med Yngre Læger mandag eftermiddag inviterede til dialogmøde i auditoriet på Aalborg Universitetshospital.
Som Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke udtrykte det: ”Vi skal ikke resignere, fordi vi om seks måneder er væk. Vi skal ikke sige nej, hvis ledelsen byder ind med noget. Tænk, hvis man kommer tilbage til afdelingen igen. Derfor: involver jer”.
Mødets primære dagsorden var, hvordan man får yngre læger engageret i arbejdet med at skabe den tiltrængte sammenhæng i patientforløbene.
Camilla Rathcke, slog fast, at sammenhængende patientforløb er en sag, der skal løftes i flok.
”Vi kommer ikke til at gøre det her i hver vores silo. Lægefaglighed er andet end guidelines, men det gode patientforløb er nogle steder blevet et LEAN-mæssigt begreb”.
Og med adresse til sine egne, sagde Camilla Rathcke:
”Hvor gode er I til at samarbejde om patienten i forhold til at være fokuseret på, om denne nu har den rette kommunekode? Vi bliver indimellem omtalt som episodelæger, der går på arbejde uden at forholde os til, om tingene kan gøres anderledes”.
Grib de lavthængende frugter
Både region Nordjylland og Yngre Læger har de seneste år gjort det sammenhængende patientforløb til en mærkesag.
I Nordjylland har man ikke bare proklameret, at man vil være de bedste i landet til st skabe sammenhængende patientforløb, som her er døbt ’Patientens Team’. For tre år siden ændrede man ledelsesstrukturen på regionens sygehuse til en forløbsbaseret ledelsesmodel med forløbsansvarlige viceklinikchefer og en behandlingsansvarlig læge, der typisk er en overlæge.
Men et er at opnå sammenhæng i et organisationsdiagram. At overføre det ”sømløse” forløb til det daglige er et langt sejt træk, som regionens sundhedsdirektør, Jens Winther Jensen udtrykte det efter dialogmødet.
Yngre Læger har gennem de seneste år haft fokus på bedre patientforløb og gjort sig til patientens partner. Udmøntet i bl.a. politikpapir, kittelkort (konkrete råd og ideer til lægen) og – i den mere kuriøse ende: tatoveringen ’patientens partner’.
Af en medlemsundersøgelse fra 2014 fremgik det, at 85 procent af respondenterne ønskede mere samarbejde med patienterne og at 72 procent mente, at ét behandlingsteam vil gøre patientforløbet bedre: ”Så der er frit slag i bolledejen. Det handler ikke nødvendigvis om flere penge, men om at gøre tingene smartere”, lød det fra Camilla Rathcke til overvægten af ledende sundhedsprofessionelle på dialogmødet.
”Hvor mange af os stikker hovedet op på en anden afdeling, når en af vore patienter, fx patienten med diabetes, bliver indlagt på en anden afdeling for at blive opereret for brok. Det er en af de lavthængende frugter vi kan gribe”, sagde Camilla Rathcke.
Lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Morten Noreng var ikke i tvivl om, at yngre læger har en rolle at spille: ”I skal have behandlingsansvar, og vi vil gerne have forslag til, hvordan vi får jer trukket med ind i arbejdet.”
”Forandringsledelse får det til at stritte på mange...”
På mødet i Aalborg stod to yngre læger og NAU (Nyt Aalborg Universitetshospital)-fellows frem og fortalte om, hvordan det er som yngre læge at indgå i projekter, der har sigte på at bedre patientforløbet.
Ifølge Reservelæge Peter Zepernick, hvis projekt handler om at optimere flowet i sammedagskirurgisk afsnit, har yngre læger meget at byde ind med, når det kommer til at tune patientforløb.
”Vi har fingeren på pulsen og er ikke mærket af hverken metaltræthed eller gamle dogmer. Og så kan vi bidrage med inspiration fra skiftende arbejdspladser.
Men der er også udfordringer: vi mangler erfaring og overblik over organisationen.
Og så er der vores skiftende arbejdstider”.
Om Patientens Team sagde Peter Zepernick - som et ekko af flere: ”I begyndelsen tænkte jeg, om det her ikke bare var gammel vin på nye flasker? Og om det her giver mening for alle patienter – det giver måske ikke så meget mening i et dagkirurgisk afsnit?
Min skepsis gik også på, om det ville blive endnu en bureaukratisk byrde?
Og så har forandringsledelse det jo med at få det til at stritte på mange medarbejdere”, sagde Peter Zepernick, der slog til lyd for, at yngre læger får mulighed for at øve sig i at være behandlingsansvarlig læge.
”Her i regionen lægger ledelsen vægt på, at vi bliver inddraget – det gør man ikke alle steder.”
Henrik Kold-Petersen er færdig som speciallæge om seks måneder og er tovholder på et projekt, hvor patienter med rectumcancer sammen med pårørende indlægges på enestue. Her har de fri adgang til egen journal, som opdateres en gang i døgnet.
Patienterne vil blive interviewet både før og efter operationen. Det samme vil de patienter, der er indlagt på fire sengsstuer.
”Vi står i et limbo”
Projektet har til formål at vise nogle af de fordele og ulemper, der er ved at have pårørende medindlagt og om det er en god idé med åben journal for både patienter og læger.
Henrik Kold-Petersen, der er frikøbt til hver mandag til at hellige sig projektet, understregede, at det er vigtigt at man har ledelsens opbakning og at der afsættes tid og ressourcer til forandringsarbejdet.
Det skorter ikke på muligheder for at være med og byde ind. Lige nu pågår der ifølge Camilla Rathcke, mere end 1000 projekter rundt om i landet, der alle handler om patientinddragelse i større eller mindre skala.
I Region Nordjylland tester man i øjeblikket Patientens Team i ti vidt forskellige projekter.
Men selv om alle nordjyske sundhedsprofessionelle har hørt om, kender og bruger vendingen Patientens Team, er der langt fra konsensus, om hvad det egentlig indebærer.
Som en deltager udtrykte det ved afslutningen af mødet, hvor i øvrigt kun ganske få yngre læger var mødt op:
”Vi står i et limbo. Vi har drøftet det her længe, men her ved bordet har vi forskellige opfattelser af, hvad det er. Vil I ikke godt lægge de ti projekter frem og fortælle, hvad erfaringerne er?”
Det lovede Morten Noreng.
