Virkeligheden udfordrer udredningsgarantien

Patienten har diffuse smerter. Den praktiserende læge kan ikke stille en diagnose og henviser derfor til et diagnostisk center, som har tværfaglig ekspertise og har specialiseret sig i hurtigt at udrede patienter med uspecifikke tegn på alvorlig sygdom.

De diagnostiske centre regnes for at være svaret på regeringens udredningsgaranti, der træder i kraft den 1. september til næste år. Men meget tyder på, at virkeligheden bliver en helt anden, når garantien skal føres ud i livet.

Region Nordjylland er den første region, der har etableret et regionsdækkende system med diagnostiske centre - fire i alt. De er netop blevet evalueret halvandet år efter centrenes oprettelse. Og resultatet er opsigtvækkende: 70 pct. af patienterne i de diagnostiske centre er afsluttet uden en konkret diagnose. Kun 30 pct. af patienterne kunne centrene sende videre med en diagnose.

Dermed føjer tallene fra Nordjylland sig til den kritik, der har lydt af udredningsgarantien.

»Tænkningen bag udredningsgarantien bliver udfordret med disse tal. Resultaterne viser, at en større eller mindre gruppe af patienter realistisk set ikke kan få deres diagnose inden for 30 dage, udredningsgaranti eller ej«, siger Mikkel Grimmeshave, der er planlægningschef i Region Nordjylland.

Ikke alvorligt, men hvad så?

Han understreger, at 70 pct. af patienterne i løbet af deres forløb i det diagnostiske center har fået fastslået, at de ikke har en alvorlig sygdom. Men hvad de så fejler, vides ikke, når udredningen bliver afsluttet i centret. De er enten sendt tilbage til den praktiserende læge eller til et videre udredningsforløb på en anden afdeling.

Den kommende udredningsgaranti giver sygehusene 30 dage til at udrede eller lægge en plan for den videre udredning. Så lang tid bruger de diagnostiske centre ikke. De brugte i gennemsnit omkring to uger (se faktaboks), og udredningen af patienterne blev afsluttet i forhold til udredningsprogrammet på centrene. Derfor er det opfattelsen i Region Nordjylland, at resultaterne kan bruges i forhold til udredningsgarantien:

»Tallene giver et fingerpeg om, at der vil være en gruppe patienter, som man ikke kan finde ud af, hvad fejler inden for fire uger. For uanset om der findes et fast udredningsprogram, er der en gruppe, som det er meget vanskeligt at diagnosticere. I lyset af den kommende udredningsgaranti skal vi have set på, hvordan den videre udredning skal organiseres, hvis den første udredning i f.eks. et diagnostisk center ikke giver resultat«, siger Mikkel Grimmeshave.

Fra fagligt hold er udredningsgarantien blevet kritiseret, blandt andet fordi der stilles spørgsmål ved, hvor mange af den svære patientgruppe med diffuse symptomer der overhovedet kan udredes inden for de 30 dage. Selv på et diagnostisk center.

De foreløbige erfaringer fra Nordjylland tyder på, at der er patienter, der vil falde uden for garantien.

Specialeansvarlig overlæge Peder Bjerg Christensen, Diagnostisk Center, Sygehus Vendsyssel siger:

»Hovedparten af de henviste patienter klarer vi inden for en måned. Hos os har omkring 10 pct. kræft, og det får vi opsporet tidligere, det er der ingen tvivl om. Vi får revl og krat her, og det er en diffus gruppe. Efter udredningen viser det sig, at nogle har ondt i livet, nogle har en infektionssygdom - dem er der mange af - og andre fejler noget, det tager mere end en måned at finde frem til. Men der vil være nogle, som vi ikke kan blive færdige med. Det er helt sikkert«.

Fakta

Region Nordjylland har fire diagnostiske centre etableret den 1. januar 2011. De findes på:

Aalborg Sygehus

Sygehus Vendsyssel

Sygehus Himmerland

Sygehus Thy-Mors

Det diagnostiske center på Aalborg Sygehus har implementeret det koncept, som Sundhedsstyrelsen beskriver i sine pakkeforløb for udredning af mulige kræftpatienter. De øvrige tre centre kører efter regionens koncept, som er rettet mod patienter, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom, både kræft og anden alvorlig sygdom.

Evaluering efter halvandet år:

1.204 patienter har været igennem centrene

30 pct. har fået en diagnose, heraf

10-20 pct. med kræft

70 pct. har ingen diagnose fået.

Forløbene er målsat til at være tre hverdage fra sygehuset har modtaget henvisningen, til patienten er set første gang. Det lever centrene ikke op til, gennemsnittet er 4-5 hverdage. De lever dog op til, at den samlede udredning skal være afsluttet inden for ti hverdage. Det lever de op til. For Aalborg Sygehus er det dog 22 hverdage i alt.

Målsætning for centrene:

»Formålet med de diagnostiske centre er først og fremmest at skabe mulighed for en systematisk

og hurtig udredning af komplicerede, uafklarede

patienter, så de oplever en mere hensigtsmæssig og effektiv udredning, eventuelt sammedagsudredning«.

Lægeformand: Sygehusets nye ansvar for udredningen er epokegørende

Når 70 pct. af patienterne i de diagnostiske centre i Region Nordjylland afsluttes uden en diagnose, ligger der en stor udfordring for sygehusene. De skal nemlig sørge for, at de patienter, der har brug for videre udredning, ikke forsvinder ud i et ansvarstomrum. Det er sygehusenes ansvar, at stafetten sendes videre, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

»Man kan ikke forvente, at alle kan afsluttes med en diagnose. De patienter, der eksempelvis har haft vægttab, pludselig nattesved og hudkløe, symptomer, som kunne være tegn på noget alvorligt, skal have en hurtig afklaring. Nogle kan umiddelbart sendes hjem med besked om, at de ikke fejler noget alvorligt. Andre er patienter med specielle symptomer, hvor udredningen skønnes at skulle fortsætte«, siger Mads Koch Hansen og fortsætter:

»Disse patienter skal have en plan for udredningen, hvis den ikke kan afsluttes inden for en måned. Det siger den nye lov. Og det er epokegørende, at det bliver sygehusene, der har et samlende ansvar for udredningen. Tidligere ville sygehusene i de fleste tilfælde sende patienten tilbage til egen læge«.