På grund af dårlig visitation og ”spill-over” er de yngre læger på akutmodtagelserne ufrivilligt blevet indrulleret i Region Hovedstadens nye 1813-ordning, mener Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke
”Det spin, der i øjeblikket foregår, også i Dagens Medicin, om hvor fantastisk 1813 er, kan man slet ikke nikke genkendende til, når man står ude på hospitalerne”. Det siger Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke, som på mandag mødes med koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling. Øverst på dagsordenen står den nye enstrengede, visiterede akutordning (EVA), også kendt som 1813. Og her lægger YL-formanden ikke fingrene imellem:
”Ude på hospitalerne har man en helt klar oplevelse af, at 1813 slet ikke kan håndtere patienterne i telefonen. Man kan ikke behandle dem og har problemer med at afslutte dem. Folk har svært ved at komme til at tale med en læge, og rigtig mange bliver bare henvist til at blive set af en læge på et hospital. En læge, som det i virkeligheden var planlagt, skulle lave noget helt andet”, siger Camilla Rathcke.
Når lægevagten går hjem…
”1813 visiterer virkelig dårligt, så en masse patienter bare bliver henvist til at blive vurderet på hospitalerne – patienter, som tidligere var blevet vurderet i telefonen af en læge eller var blevet set ved et kørselsbesøg”.
Ifølge Camilla Rathcke har EVA indtil videre været temmelig kaotisk for de yngre læger, der arbejder på regionens akutmodtagelser og børneafdelinger.
”Afdelingerne er jo ikke en del af EVA. Men de er nødtvungent blevet det”, siger YL-formanden.
Ifølge den aftale, der blev indgået mellem FAS og YL på den ene side og Region Hovedstaden, skal arbejdet i EVA varetages af læger med et bredt fagligt fundament, allerhelst i specialet almen medicin, og i hvert fald ikke af de mindst erfarne. Men sådan er det ikke gået, siger Camilla Rathcke.
Ugeskriftet.dk: ”1813-aftaler i Region Hovedstaden på plads” (link)
”Egentlig havde vi aftalt, at der skulle ansættes læger særskilt til at tage sig af lægevagtsarbejde på hospitalerne, og den særlige aftale, der er indgået om 1813, var netop med henblik på, at der blev ansat tilstrækkeligt med læger på 1813 til at understøtte sygeplejerskernes visitation”, siger hun.
”Men i stedet oplever vi et spill-over: Når lægevagten går hjem fra hospitalerne, ligger der en pukkel af patienter, som man bare sluser ind i hospitals-regi, og som vagtlægerne på hospitalerne så kan se på”.
Ifølge Camilla Rathcke betyder det ikke alene en ekstra byrde på yngre læger, som i forvejen har en høj vagtbelastning; det er også dårlig service over for de 1813-patienter, som sluses ind på en hospitalsafdeling, hvor de som ’de mindst syge’ risikerer at få en meget lav prioritet.
Region Hovedstaden har været kritiseret for at pålægge uddannelsessøgende læger på hospitalerne tjeneste i forbindelse med den nye akutordning, i strid med uddannelsesplanerne. Det afviser regionen, som i forbindelse med et folketingsspørgsmål lod meddele, at når bloklæger i almen medicin deltager i behandlingen af børn med akutte almene tilstande, sker det ”med mulighed for supervision fra en seniorlæge”.
Ifølge regionen adskiller børn, der henvises til en akutmodtagelse med akutte tilstande, sig ”ikke væsentligt fra de børn, der henvises til børnemodtagelserne, og som bloklægerne også tidligere har deltaget i behandlingen af”.
”Men det er ikke korrekt”, siger Camilla Rathcke. ”Og det jo pålagt børneafdelingerne, at såvel speciallæger som yngre læger under uddannelse skal løfte opgaven med at se disse børn, som man ikke tidligere skulle se”, siger Camilla Rathcke.
”Og for så vidt angår de voksne, er det heller ikke korrekt. For mange af dem færdigbehandles jo ikke ved lægevagtsbordet”.
