Yngre læge kæmper for deltid

Helene Bjerno er møgirriterende og besværlig. I stedet for at tage sig sammen og få gennemført sin turnus nægter hun, medmindre hun får lov til at arbejde på deltid eller i det mindste nedsat tid.

Ovenstående udlægning er grov, men der vil sikkert være en del embedsfolk rundt omkring systemet, der vil bruge de samme vendinger om den 34-årige læge. Helene Bjerno er nemlig en kendt kvinde. Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen, Videreuddannelses-rådet, sygehuset i Næstved, ja selv Folketinget og Indenrigs- og Sundheds-ministeriet har Helene Bjerno ringet, skrevet eller mailet med.

Lægen med mand og tre børn på 1, 3 og 5 år kæmper nemlig en kamp. Og for hver dag, der går, bliver hun mere og mere overbevist om, at hun har fat i den lange ende. »Jeg er ikke imod offentlig børnepasning. Jeg kan bare ikke klare det der med at få passet børnene 7 til 16, mandag til fredag. Jeg kommer træt hjem om eftermiddagen. Børnene er også trætte. Så har vi lige nogle få timer sammen til at lave mad. Nogle dårlige timer sammen,« siger hun.

Helene Bjerno understreger, at hun faktisk gerne vil ud på arbejdsmarkedet: »Det har jo også store fordele for familien, fordi jeg bliver stimuleret, og så er det også godt for samfundet. Men jeg ønsker bare, at jeg kan tage udgangspunkt i børnenes behov. Som det er nu, tager man altid udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov. Det er det, der gør mig så gal. Nu er jeg mor! Derfor tager jeg mine børns parti.«

Helene Bjerno nægter altså at arbejde fuld tid. Det er den direkte grund til, at hendes uddannelse har stået på standby siden foråret 2002. I over fire år.

Højtråbende biologi

Helene Bjernos historie begynder helt almindeligt. Hun får sin medicinske embedseksamen som 29-årig. To måneder senere får hun sit første barn og lægger sig dermed op ad landsgennemsnittet for førstegangsfødende, som i 2004 var 28,9 år.

»Dengang var der et halvt års barsel, og jeg kunne ikke finde ud af at bede om mere, selv om det føltes forkert at gå på arbejde igen. Når samfundet har lavet et halvt års barsel, må det jo være mig, den er gal med, ik'?«

Helene Bjerno fulgte altså strømmen og startede sin turnus på Kirurgisk Afdeling på Centralsygehuset i Næstved i oktober 2001. Arbejdstiden sneg sig jævnligt op på 50-60 timer.

Der var dog også kortere uger og en friuge hver ottende uge. Den lille familie boede i en lejlighed i forbindelse med sygehuset, så der var ingen transporttid. Helene Bjernos mand, der på daværende tidspunkt var studerende, gik hjemme og passede deres barn. Alt i alt fine vilkår for en børnefamilie, skulle man mene.

»Men de følelser, jeg havde for mit barn, gik jo ikke væk. Jeg blev ked af det. Og mere og mere vred. Det var sådan en total ignorering af min biologi.Mit behov var at sidde hjemme og amme mit barn.«

Derfor tog Helene Bjerno konsekvensen af sin højtråbende biologi og tog børnepasningsorlov efter første del af turnus. Børnepasningsorloven blev forlænget til 12 måneder, og dermed gled Helene Bjerno direkte over i barselsorlov nummer to.

I sommeren 2003 havde hun to små børn og overhovedet ingen lyst til at komme tilbage på fuld tid. Derfor skrev hun det første brev i det, der skulle blive en omfattende korrespondance med »systemet«. Hun skrev til videreuddannelsesrådet, at hun fandt det problematisk at være tvunget til at arbejde 60-70 timer om ugen, når man har helt små børn. Hun spurgte, om det var muligt at tage turnus i almen praksis før medicinsk turnus. Fordi hun tænkte, at almen praksis ville være mindre stressende end en medicinsk afdeling. Helene Bjerno fik nej til at tage turnus i almen praksis først. Til gengæld fik hun efter endt barselsorlov lov til at tage ulønnet orlov fra turnusuddannelsen et helt år.

Vi når dermed frem til foråret 2005. Helene Bjerno har to børn på to og fire, og nu hun er gravid med nummer tre. På overfladen ikke særlig usædvanligt, vel snarere moderne.

Men den 9. marts 2005 sker der noget højst usædvanligt. I hvert fald blandt læger: Helene Bjerno anmoder om at fortsætte sin turnusstilling på nedsat tid og helst deltid.

Nej på nej

Der går nogle måneder, før det står klart, at turnus på deltid ikke er en helt enkel øvelse.

Videreuddannelsesrådet svarer nej til hendes ansøgning om at gå på / tid i sin turnus i almen praksis.

I begrundelsen fra formanden hedder det: »Allerede nu har vi for få tutorlægepraksis. Ved en deltidsansættelse ville du lægge beslag på en praksis i mere end de afsatte seks måneder og dermed spærre vejen for andre kollegaer i turnus.«

Den ledende overlæge på medicinsk afdeling svarer også nej til, at Helene Bjerno kan gå ned på 30 timer eller deltid i sin medicinske turnus: »Her til morgen har vi haft din sag og dine ønsker op til debat. Vi har mange gravide, p.t. fem læger, blandt de ansatte 23. Vi tager hensyn til, at de gravide ikke går i nattevagt, men vi kan desværre ikke tilbyde en 30-timers uge til dig eller andre. Det vil få uoverskuelige konsekvenser, hvis gravide eller kvindelige læger med børn skal have reduceret arbejdstid.«

Herefter skriver den ledende overlæge, at alle er enige i, at det vil kræve en central beslutning, hvis man skal ændre på 37-timers-ugen. Og tilføjer som et argument: »Der er mange, både yngre i din situation, men også blandt seniorlæger, der kunne ønske sig større fleksibilitet.«

Hvis du får lov, skal de andre også have lov, lyder logikken altså.

Venlige afslag. Ligesom Helene Bjerno også får råd fra kvalitetschef, overlæge og formand for videreuddannelsesrådet i Storstrøms Amt, Preben Cramon: »Jeg vil endnu en gang fraråde dig at droppe din turnus. Prøv i stedet at agere med virkeligheden, som den er,« skriver han til hende.

Men Helene Bjerno har ikke lyst til at »agere med virkeligheden«. Og derfor fortsætter kampen via Lægeforeningen og sundhedsordførere i Folketinget. Det lykkes faktisk ved hjælp af spørgsmål fra Folketinget at få indenrigs- og sundhedsministeren til at forholde sig til hendes problem. Den 27. juni i år svarer indenrigs- og sundhedsministeren, at muligheden for deltid faktisk eksisterer, hvis altså Sundhedsstyrelsen siger ja, og hvis »den pågældende ansættelsesmyndighed« også siger ja.

Og som om det ikke var nok, fremgår det af svaret, at små børn ikke er en god nok grund i Sundhedsstyrelsens optik. I ministersvaret står der også følgende: »Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at kun få afdelinger egner sig til deltidsansættelse i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. Ingen af disse afdelinger indgår på nuværende tidspunkt i turnusansættelsen.«

Læger er »numre«

Helene Bjerno vil gerne være psykiater. Et af de specialer, hvor der er størst lægemangel. Men uden en turnus ingen karriere. Og truslen om, at hun aldrig får taget sin turnus, er blevet meget virkelig på det seneste, da hun i realiteten blev opsagt fra sin turnusordning. Med hjælp fra Lægeforeningen ser det dog ud til, at hun kan få lov til at genoptage uddannelsen - men kun på fuld tid.

Og der står situationen i dag. Helene Bjerno bor i dag i et lille rækkehus i Odense med sine tre børn, mens dagene langsomt udvisker hendes viden fra studiet.

Helene Bjerno er mest sur på politikerne. Hun mener grundlæggende, at det bør være en rettighed at gå på deltid. Og påstanden om, at der eksisterer en mulighed for deltid, giver hun ikke noget for.

»I realiteten er det jo umuligt at gå på deltid som turnuskandidat.«

»Det tror jeg, at hun kan have ret i,« konstaterer specialkonsulent Hans Mathiasen fra Yngre Læger, der både kender lovgivningen og Helene Bjernos sag indgående.

Formanden for Yngre Læger, Mette Worsøe, har også været inde over sagen med Helene Bjerno:

»Jeg vil gerne appellere til arbejdsgiverne om, at de bliver bedre til at se mulighederne i deltid«, siger Mette Worsøe og tilføjer: »Jeg går ind for et langt mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor man igennem livet har mulighed for at skrue op og ned for timetallet.«

Og hvordan skulle det så kunne lade sig gøre?

»Hvis man i højere grad behandler folk som individer og ikke som numre. Jeg er i dag et stillingsnummer.«

Er det realistisk?

»Jeg mener, at der er mange afdelinger, der er så store, at det kan lade sig gøre. Det vil måske være besværligt til en start, men alt er besværligt i begyndelsen.«

Svenske tilstande

Der findes dog en udvej for Helene Bjerno: Hun kan rejse til Sverige og starte forfra på sin turnus. På den anden side af Øresund er det nemlig en ret for forældre med små børn at gå på nedsat tid. Det gælder ikke kun læger men hele arbejdsmarkedet.

Reglerne er, at man kan skære 25 procent af arbejdstiden for hvert barn, der endnu ikke er fyldt otte år (eller har afsluttet sit første skoleår). Det kræver blot, at man har seks måneders anciennitet.

Niklas Fredriksson, der er faglig sekretær hos Sveriges Yngre Läkares Förening, oplyser, at der ikke findes noget tal på, hvor mange svenske læger, der udnytter den mulighed under turnus. »Det, vi kan sige, er dog, at det ikke er usædvanligt, at man er ,föräldreledig` under turnus eller hoveduddannelsen,« siger han.

Og hvad med Helene Bjerno? Jo, hun ville jo gerne være psykiater, så for nylig ringede hun til Psykiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital og fortalte om sin situation. Efter to gange fem minutters telefonsamtaler havde hun et vikariat. Helene Bjerno startede sit nye arbejde den 1. oktober.

På deltid, selvfølgelig. Og uden udsigt til at kunne genoptage sin uddannelse.

Mulighed for deltid under hoveduddannelsen

Mens turnuslæger højst levnes teoretisk chance for deltidsansættelse, blev muligheden for deltid for nylig slået fast for intro- og hoveduddannelsesforløbet.

Yngre Læger har, ifølge specialkonsulent Hans Mathiasen, lagt pres på Sundhedsstyrelsen for at få ændret reglerne, og i foråret 2006 lykkedes det at få ændret bekendtgørelsen. Nu står det sort på hvidt, at læger i intro- og hoveduddannelsesforløb kan arbejde på deltid eller skiftevis fuldtid og deltid, hvis det sker i forbindelse med forskning, i forbindelse med genoptagelse af arbejdet efter barsel/forældreorlov, eller når »særlige personlige forhold taler herfor«.

Det er dog fortsat en klokkeklar betingelse, at arbejdsgiveren er indforstået.

Hvad den nye formulering vil betyde, er for tidligt at sige.

Men hidtil har der, ifølge Hans Mathiasen, ikke været mulighed for deltid.

Spørgsmålet er så, hvorfor turnuskandidaterne ikke kom med i bekendtgørelsen? Svaret er, at det forsøgte Yngre Læger også på, men kravet blev afvist.