Skip to main content

Yngre læger drømmer om almen praksis, men vil vente med at købe

Yngre læger foretrækker praksis frem for regionsklinikker, men arbejdspres og bekymringer over fremtiden gør, at de unge vil vente med at købe egen klinik. Yngre Læger-formand ser alvorligt på bekymringerne og så helst, at de unge blev opsuget tidligt af primærsektoren.
Formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke. Foto: Lars Just
Formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke. Foto: Lars Just

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

1. nov. 2018
8 min.

Selvom regionsklinikker bliver fremført som regionernes løsning på akut lægemangel, skal de ikke regne med mange ansøgninger fra yngre almenmedicinere.

Når de yngre læger drømmer om fremtiden, vil flere nemlig hellere arbejde i praksis end i regionsklinikker. Det viser en ny undersøgelse fra Yngre Læger.

60 procent angiver, at de i mindre grad eller slet ikke vil arbejde i et regionsdrevet sundhedshus eller klinik.

Kun fire procent svarer, at den ideelle praksisform er en regionsklinik. Derimod vil 59 procent gerne arbejde i en kompagniskabspraksis, selvom 74 procent er bekymrede for stor arbejdsbelastning, og over halvdelen svarer, at de bekymrer sig om mere omfattende dokumentation og nye opgaver.

Rapporten »Fremtidens arbejdsmarked for almen medicin« bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt Yngre Lægers medlemmer inden for almen medicin. 744 yngre læger besvarede spørgeskemaet, hvoraf 660 var uddannelseslæger, som endnu ikke havde opnået speciallægeautorisation.

Ifølge formand for Yngre Læger Camilla Rathcke er det positivt, at mange gerne vil arbejde i almen praksis, men samtidig er det vigtigt at tage det alvorligt, når mange er bekymret over arbejdsbelastning.

»De yngre læger er fremtidens primærsektor, og de skal overtage udviklingen om 10-20 år. Der er i dag et kæmpefokus på, at opgaver skal flyttes fra hospitalsregi, og politikerne bør tænke over, hvor meget de lægger ud til primærsektoren, og hvor meget de praktiserende læger kan tage imod«, siger Camilla Rathcke.

Camilla Rathcke forklarer, at Yngre Læger med undersøgelsen vil belyse, hvordan en eftertragtet gruppe læger i det danske sundhedsvæsen vælger og fravælger.

»Det er relevant at undersøge, hvilket lægeliv de yngre læger ønsker, så vi kan skabe grobund for, at alle danskere kan blive set af en praktiserende læge«, siger hun.

Christian Freitag, formand for PLO, Praktiserende Lægers Organisation, har et stort ønske om, at de unge vælger almen praksis og gerne køber selv.

»Der er aldrig blevet handlet så mange lægepraksisser, som der gør i disse år, men udfordringen er, at der samtidig er mange til salg«, siger han.

Venter med at købe

Selvom de yngre almenmedicinere foretrækker praksis, er det langtfra alle, der vil købe lige med det samme.

21 procent af de respondenter, der endnu ikke er færdiguddannede speciallæger i almen medicin, angiver, at de i høj grad ønsker at eje deres egen praksis, umiddelbart efter at de bliver speciallæger. Det er ifølge Rathcke et lille tal.

53 procent svarer dog, at de i høj grad ser sig selv eje en praksis senere i livet. En undersøgelse fra PLO viser da også, at de yngre læger under 45 år, der er færdige med hoveduddannelsen, i højere grad ejer praksisser end de ældre.

Men de første år er afgørende, for har man først tilvalgt et hospital, er der risiko for, at man bliver hængende, siger Yngre Læger-formanden.

»Mange yngre læger siger, at de på sigt gerne vil eje praksis, og det er rigtig positivt. Men hvis man ikke umiddelbart vil eje efter hoveduddannelsen, er der altså potentielt 79 procent, der finder på noget andet, f.eks. at søge ind på hospitaler. Når de gør det, kan det resultere i, at de aldrig bliver klinikejere«, siger hun.

Derfor skal der fokus på at ansætte de unge i almen praksis, indtil de er klar til at eje selv. På den måde kan man holde på dem, siger hun.

»Vi skal tænke i andre muligheder for at få dem ansat i primærsektoren hos praksissejerne. OK18 giver bedre mulighed for, at klinikejere kan ansætte almenmedicinere hos sig, og det er en rigtig god mulighed«, siger Camilla Rathcke.

De yngre læger er fremtidens primærsektor, og de skal overtage udviklingen om 10-20 år. Der er i dag et kæmpefokus på, at opgaver skal flyttes fra hospitalsregi, og politikerne bør tænke over, hvor meget de lægger ud til primærsektoren, og hvor meget de praktiserende læger kan tage imod Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger

Regionsklinikker upopulære

Regionsklinikker er regionernes midlertidige løsning på akut lægemangel. I 2017 åbnede 13 regionsklinikker i hele landet, og i august 2018 kom det frem, at Region Hovedstaden opretter to regionsklinikker på Amager og Bispebjerg Hospital.

Ifølge Camilla Rathcke skyldes den lille tilslutning blandt yngre læger til regionsklinikker den negative omtale, klinikkerne har fået.

»I den offentlige debat har der været ytringer om, at regionsklinikker var noget, fanden har skabt, og det påvirker de yngre læger, der overvejer at blive ansat«, siger hun.

Camilla Rathcke kan dog godt se ideen i regionsklinikker.

»Det er et udtryk for, at kapaciteten af læger i primærsektoren ikke er tilstrækkelig. På den måde kan man tilbyde et forløb hos en læge på klinik i stedet. Realiteten er, at stort set alle læger i Danmark har lukket for tilgang, og regionerne er nødt til at etablere tilbud«, siger hun.

Christian Freitag har flere gange kritiseret regionsklinikkerne og uddyber, at de er problematiske, fordi de skaber to parallelle systemer i sundhedsvæsenet, og fordi patienterne ikke får den nødvendige kontinuitet. Hvis alle læger arbejder under den samme aftale, bliver borgernes tilbud det samme, siger han.

Derfor er det helt essentielt, at disse klinikker fortsat er en midlertidig nødløsning, påpeger Freitag.

Han har det derimod helt fint med at en del yngre læger arbejder som ansat læge i praksis, inden de selv køber.

Det er kun naturligt på nutidens arbejdsmarked, siger Freitag.

»Der er masser af jobs at hente i almen praksis, også selvom du ikke vil købe. Men hvis vi grundlæggende får et todelt marked af læger, hvor nogle ejer og andre er ansatte, kan det give få læger store økonomiske muskler, og så kan det kan blive svært for de yngre læger at få fodfæste og indflydelse«, siger han.

Almen praksis i politisk centrum

Ifølge PLO-formanden er det et politisk spørgsmål, om man vil investere i almen praksis eller i andre typer klinikker. Noget tyder ifølge PLO-formanden på, at der er reel opbakning til, at den praktiserende læge også fremover skal være omdrejningspunkt for den nære del afsundhedsvæsenet.

»Det kan vi både se ud fra regeringens og Socialdemokratiets sundhedsudspil. Politikerne har anerkendt de praktiserende lægers rolle. De udspil vil forhåbentlig præge udviklingen de næste mange år. Det vil tilføre forskning, personale og bedre faciliteter, og det tror jeg tiltrækker læger. Så jeg tror, det bliver endnu mere spændende at være en del af almen praksis de næste 10 år,« siger han og fortsætter:

»Det er vigtigt, at man går ud som læge og finder sig selv i almen praksis. Om det er som ejer eller ansat, er ikke afgørende for lægedækningen, men jeg håber, at mange vil vælge at nedsætte sig som praktiserende læger, for det giver stor arbejdsglæde at have indflydelse på sin egen dagligdag«.

Kan man ikke finde sig selv i en regionsklinik?

»Hvis nogen vil være ansat i en regionsklinik, er det fint med mig. Men jeg håber ærlig talt, at udbud- og regionssklinikker er blevet overflødige om 10 år, så alle danskere har adgang til en praktiserende læge,« siger Christian Freitag.

Kan du forstå, at nogle læger vælger at være ansat på hospital eller klinik i nogle år, inden de køber?

»Ja, selvfølgelig kan jeg forstå det. Yngre almen medicinere vælger vel de jobs, der passer ind i deres liv. Det gør vi jo alle. Jobbet som praktiserende læge kan heldigvis indeholde mange forskellige ting, og det kan jobbet som ansat læge også. Den del er jeg ikke så bekymret for«, siger han.

I forhold til de yngre lægers frygt for arbejdspres og flere opgaver siger han:

»Der er travlt i alle dele af sundhedsvæsnet, også i almen praksis, men f.eks. har vi jo den mulighed at lukke klinikken for nye patienter, hvis presset bliver for stort, og den mulighed har man ikke på sygehuset. Den mulighed holder PLO fast i, så medlemmer ikke bliver overrendt i en tid med ekstraordinært stort pres på almen praksis,« siger han og erkender, at det kan være hårdt at starte op i ny praksis.

»Man skal lære en masse nye patienter at kende. Men arbejdsglæden stiger med årene, fordi man kommer tæt på borgerne, og man kan bruge sin viden og erfaring på en helt anden måde,« siger han.

Faktaboks

Fakta