Yngre læger mobbes, trues og har travlt - og er godt tilfredse

Yngre læger er for de flestes vedkommende tilfredse med deres arbejde, og kun ganske få fortryder, at de valgte lægefaget.

Det konkluderer en stor kortlægning, hvor 4.260 medlemmer - 39 pct. af de ca. 9.500 medlemmer, som Yngre Læger (YL) har e-mail-adresser på - har besvaret over 80 spørgsmål om deres arbejdsmiljø.

Men glæden ved at være læge skæmmes af flere forhold, som det også fremgår af den stort anlagte undersøgelse, som i fredags blev fremlagt på en arbejdsmiljøkonference i YL.

Undersøgelsen er den første af sin slags siden 1988. Og den rummer et par overraskelser for professor i arbejdsmedicin, Jens Peter Bonde, der sammen med ph.d.-studerende Anshu Varma står bag undersøgelsen:

• Dels det uventet store omfang af mobning.

• Dels antallet af yngre læger, der involveres i klagesager.

Udbredt mobning

Blandt de yngre lægers arbejdsmiljøproblemer nævnes it-bøvl, belastende vagtarbejde, mobning, trusler, ubalance mellem arbejde og privatliv, begrænset indflydelse, højt arbejdspres, ringe inddragelse i beslutningsprocesser og frygt for at begå fejl.

Skal Jens Peter Bonde udpege de tungeste problemer, peger han som det første og måske mest overraskende på, at så mange af de unge læger føler sig mobbet på arbejdspladsen.

Både blandt yngre læger og blandt overlæger (hvis arbejdsmiljø blev undersøgt sidste år) er mobning udbredt: 10 pct. af de yngre læger oplever at blive mobbet, mens det samme sker for 12 pct. af overlægerne. Det svarer nogenlunde til mobbeomfanget i den øvrige erhvervsaktive befolkning.

Jens Peter Bonde noterer sig dog, at hver tredje yngre læge angiver at have været vidne til mobning, og han frygter derfor, at der er flere, der udsættes for mobberi, end de 10 pct., som rapporteres.

»At have travlt og løbe stærkt kan siges at høre til jobbet. Men at føle sig mobbet, er unaturligt og burde ikke forekomme«, siger han.

Og hvordan mon arbejdsmiljøet lige er på de arbejdspladser, hvor yngre læger kan fortælle om »groft magtmisbrug«, »hård tone« og manglende forståelse efter sygefravær eller personlige kriser?

Hver tredje har overværet mobning

YL's formand, Lisbeth Lintz, har også hæftet sig ved, at mange oplever at blive mobbet. Men noget ved tallene undrer hende. Ikke de 10 pct., som har følt sig mobbet, for det afviger ikke fra andre erhvervsaktive grupper - det er endda en smule lavere.

»Men hvad skal man lægge i, at en tredjedel har set andre blive mobbet? At det sker for mange flere og derfor underrapporteres? Eller at der typisk er mange til stede, når en kollega mobbes?«

Lisbeth Lintz hælder til den sidste mulighed:

»Jeg har selv til en konference oplevet en chef, der mobbede en ung læge, der lige havde været i vagt, og det var vi mange, der var vidner til«, siger hun.

Lisbeth Lintz vælger at se den tredjedel af medlemmerne, som har overværet kollegial mobning, som en mulighed for at gøre noget:

»Jeg vil opfordre til, at man gør noget, når man opdager det. Hvis en tredjedel er vidner til mobning og er bevidst om, at der er tale om mobning, har vi et kæmpe potentiale til at vende udviklingen«.

Vagterne det værste

Hvis mobberiet kom som en overraskelse, kommer det næppe bag på nogen, at mange beskriver vagtarbejdet som belastende, med ringe adgang til mad og drikke, tidspres og en overvældende arbejdsmængde. Ikke mindst oplever de yngre læger fællesvagter som problematiske i forhold til patientkendskab, arbejdsbelastning og ansvar.

Og nogle fortæller, at dagarbejde efter en vagt kan være meget belastende, at hviletidsbestemmelserne ikke altid overholdes, og at vagtens varighed - og ikke kun travlhed - betyder noget for belastningen.

»Det er en udvikling, som vi har set foregå i flere år - med øget vagthyppighed og stigende belastning i vagt. Og undersøgelsen bekræfter, at det er de yngste, som især føler sig belastede i vagten«, siger Lisbeth Lintz.

»Det viser, at vi er nødt til at fortsat at fokusere skarpt på vagtbelastningen«, siger hun.

Fysisk arbejdsmiljø ukendt

Da YL sidst, for 24 år siden, kortlagde medlemmernes arbejds- og livsvilkår, var der andre problemer, der trængte sig på. Ikke mindst arbejdsløsheden: I 1988 var hver fjerde yngre læge stærkt bekymret for at ikke at kunne få ansættelse eller at miste sit job.

To tredjedele fandt de usikre udsigter til en slutstilling problematiske.

Der var også flere problemer med det fysiske arbejdsmiljø, idet 9 pct. dengang angav, at de, siden de blev færdige, havde været udsat for arbejdsulykker eller havde pådraget sig arbejdsrelaterede sygdomme. Det drejede sig især om voldsepisoder, stik- og snitskader under operationer, håndeksem samt lænderygproblemer, der stammede fra løft af patienter og apparatur eller uhensigtsmæssig ergonomi.

Kan man konkludere, at arbejdsmiljøet er blevet en del bedre siden de barske 80'ere?

»Man får jo svar på, hvad man spørger om. Efter aftale med YL har undersøgelsen fokuseret på trivsel, velfærd, familie/arbejde osv. og har ikke spurgt særlig meget til lænderygproblemer og andre fysiske skavanker«, siger Jens Peter Bonde.

Stressende klagesager

Undersøgelsen fortæller, at 13 pct. af de yngre læger oplever det normale arbejde som »stressende i ubehagelig grad«. Det er omtrent det samme som overlægerne (15 pct.) og er på linje med den øvrige befolkning.

Men en anden, ganske alvorlig stressfaktor, som er reserveret lægerne, er patientklager.

Og dem involveres stadig flere yngre læger i: Faktisk fortæller omtrent halvdelen af de yngre læger, at de har været involveret i patientklager. Og selv om undersøgelsen ikke skelnede mellem sagerne, der drejede sig om en enkelt læge eller en hel afdeling, kom det høje tal bag på Jens Peter Bonde.

»Det er stadig rigtig mange, og potentielt kan en patientklagesag være meget belastende. I nogle tilfælde kan det ende med selvmord. Så hvis det breder sig yderligere, kan det blive alvorligt«, siger Jens Peter Bonde.

»I en beslægtet boldgade oplyser mange yngre læger i øvrigt, at de er bange for at begå fejl«, tilføjer Jens Peter Bonde om et problem, som mange finder stærkt belastende, og som er specifikt for lægefaget.

Trusler

Trusler og truende adfærd er ifølge rapporten blevet så udbredt, at næsten to ud af tre yngre læger har oplevet det. Også dette overraskede Jens Peter Bonde.

»Da vi lavede en tilsvarende undersøgelse blandt overlægerne sidste år, var det ikke nær så mange, der oplevede den slags - nemlig kun halvdelen. Men den forskel harmonerer meget godt med, at de yngre læger er dem, der er i front under vagter og i skadestuen«, siger han.

Det er Lisbeth Lintz enig i:

»Det er de alleryngste, der er i front døgnet rundt, og dem, der står ude i modtagelsen på alle tidspunkter af døgnet - også når folk kommer ind og er på hvad som helst. Og derfor er vi nødt til at se meget nøje på, hvordan vi målrettet kan gøre noget ved det problem«, siger Lisbeth Lintz, som nu vil foreslå en nærmere undersøgelse af probleme t.

»At så mange udsættes for truende adfærd og trusler om vold, er helt uacceptabelt, og vi er nødt til i højere grad at se på, hvad vi målrettet kan gøre, og gerne sammen med ledelserne«, siger YL-formanden.

Jobtilfredshed - trods alt

Men trods mobning, stress, trusler, vagtbelastning og andre problemer hører det med til det samlede billede, at kun ganske få har fortrudt, at de blev læger:

Afsluttende opsummerer rapporten nemlig, at yngre læger alt i alt kan karakteriseres som en erhvervsgruppe, der oplever tilfredshed med arbejdet, selv om det er psykisk krævende.

YL har knap 11.000 medlemmer. Til sammenligning var antallet af medlemmer i 1988 ca. 6.000.

Fakta

• 13 pct. oplever det normale som "stressende på en ubehagelig måde".

• Flere yngre læger end overlæger oplever truende adfærd (henholdsvis 33 pct. og 22 pct.).

• Cirka lige mange yngre læger og overlæger har oplevet trusler om vold (27 pct. og 24 pct.).

• 4.260 medlemmer besvarede undersøgelsens godt 80 spørgsmål. Det er 39 pct. af de ca. 9.500 medlemmer, som Yngre Læger har e-mail-adresser på.

• De deltagendes gennemsnitsalder er 37 år. Flertallet er blevet kandidater siden 2001 - og mere end halvdelen er kvinder.