”Det bliver et noget anderledes møde, end vi oprindeligt havde planlagt”.
Sådan blev Yngre Lægers ekstraordinære repræsentantskabsmøde i går, mandag, indledt af formand Camilla Rathcke.
Oprindeligt skulle resultatet af overenskomstforhandlingerne være præsenteret på mødet. Men med forhandlingernes sammenbrud i slutningen af februar er der ikke noget resultat at præsentere. Derimod er der varslinger af strejke og lockout.
”Det er lidt et historisk øjeblik, vi befinder os i. Vi står i en ny situation på kanten af en konflikt”, sagde Camilla Rathcke.
David mod Goliat
Formanden lod forstå, at det ud over at være en arbejdskamp af den klassiske slags om løn og vilkår er en kamp om den danske model.
”Det er ikke kun indhold, men også rammerne for aftalens indgåelse, som er er under pres”, sagde hun.
Hun sammenlignede flere gange forhandlingerne med Davids kamp mod Goliat. Blandt andet da talen faldt på lærernes arbejdstid, som er en af de store knaster i forhandlingerne.
Siden lockouten i 2013 har lærernes arbejdstid været reguleret ved lov, og overenskomstforhandlingerne var i denne omgang sat på standby, indtil reelle forhandlinger mellem lærerne og KL var i gang.
”Hvad er der med ham der Anders Bondo? Og hvorfor er det lige, vi skal konflikte med lærerne?”, spurgte Camilla Rathcke – formentlig spørgsmål, som hun har fået en gang eller to.
”Man kan mene, alt det man vil, om lærere og arbejdstid. Det er sagen uvedkommende. Det handler om, hvorvidt det er okay, at man kører hen over en faggruppe og stadfæster deres arbejdstid ved lov, fordi det politisk passer smaddergodt. Solidaritet med lærernes arbejdstid er solidaritet med den danske model. Det kunne have været hvem som helst, der havde fået lovfæstet hvad som helst”, sagde hun.
Hele fodboldholdet er ude
I løbet af repræsentantskabsmødet kom det officielle lockoutvarsel fra Danske Regioner. Det omfatter samlet 80.000 ansatte i regionerne.
”Så er vi da enige om, at vi generer dem alle sammen”, sagde Camilla Rathcke om varslets omfang.
Hun sammenlignede arbejdsgivernes modsvar på strejkevarslet, hvor der er udtaget ti procent, med at lockoute ”resten af fodboldholdet” og lagde ikke skjul på, at det kommer til at gøre ondt, hvis en konflikt træder i kraft.
”Hvis vi ender i strejke eller lockout, kan det gå ud over både patienter og os. Der er meget på spil”, sagde hun.
Men kampen er ifølge Camilla Rathcke nødvendig.
”For der er også meget på spil ved ikke at tage kampen. Som offentligt ansatte gør vi en forskel hver dag, og vi vil anerkendes for det, vi gør. Også gennem bedre løn og vilkår, når der er opsving i Danmark. Vi siger nej til at blive betragtet som sekundaarbejdsmarked”.
Specielle forhandlinger må vente
Bjarne Worm, som er formand for Yngre Lægers overenskomstudvalg, opridsede de specielle forhandlinger for lægerne. Om forhandlingerne på det regionale område lød det således:
”Vi har mødt ugennemtænkte, urealistiske og ubehagelige krav. Hvad skal vi sige, når arbejdsgiverne kommer med krav som mere aftenarbejde, flere vagter, ikke fælles mødetidspunkt og årsnorm? Jeg siger nej tak. Nok er nok”.
Han fortalte, at det teoretisk set er muligt, at de specielle forhandlinger bliver ført videre i Forligsinstitutionen.
”Men det er ikke noget, vi ser som muligt. Så vi må med stor ærgrelse konstatere, at vi først i 2021 får mulighed for reel forhandling på vores eget område”.
Nødberedskab fyldte mest
Det punkt, hvor flest meldte sig på banen med spørgsmål, handlede om nødberedskab: Bemanding, som sikrer, at det akutte kan klares under en konflikt, så liv og førlighed ikke trues. Det betyder, at nogle af dem, der er ramt af konflikt, alligevel vil skulle arbejde.
Forhandlinger mellem Danske Regioner og Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger om en rammeaftale for, hvordan nødberedskaberne skal indrettes, og hvordan lægerne, som skal arbejde i nødberedskaberne, skal aflønnes, er i gang.
Der blev blandt andet spurgt ind til, hvordan foreningen vil forholde sig til klagesager, hvis der opstår lægefejl på grund af travlhed i nødberedskaberne.
”Det er fuldstændig ligegyldigt, om vi har konflikt eller ej”, svarede Susanne Scheppan, repræsentant for Region Midtjylland.
”Vi må aldrig gå på kompromis med patientsikkerheden og aldrig bruge travlhed som argument”.
Man giver ikke en ekstra hånd med
Der blev fra repræsentantskabets side lagt vægt på, at nødberedskaberne ikke må blive så store og omfattende, at de udvander effekten af arbejdsnedlæggelsen. Men repræsentant for Region Hovedstaden, Helga Holm Schultz, fortalte, at nødberedskabet løbende kan blive genforhandlet, hvis det viser sig, at forholdene ikke er holdbare for eksempel i form af for megen travlhed.
Hun tilføjede, at man, hvis man er i tvivl om, hvorvidt en opgave ligger i nødberedskabet, altid skal løse opgaven og først derefter tjekke hos Yngre Læger eller Foreningen af Speciallæger, om det var en nødberedskabsopgave eller misbrug af nødberedskabet fra arbejdsgiverens side.
Men man yder ikke arbejde uden for nødberedskabet, understregede Camilla Rathcke.
”Man holder sig til arbejdet i nødberedskabet. Man står ikke standby, man giver ikke en ekstra hånd med, og man ringer ikke til en patient med ambulant svar”, sagde hun.
Efter 4,5 timer rundede hun mødet af med en opfordring:
”Lad os gå ud og hjælpe hinanden i mål, så vi kan komme ud på den anden side og få en normal hverdag igen. Bak hinanden op. Uanset om det er Yngre Læger eller en hvilken som helst anden faggruppe. Det her er en fælles kamp”.
Læs også: YL-formand: Lockout-udspil er et aggressivt skridt
