Yngre Læger: Urimelig behandlingskvalitet skal indberettes som utilsigtet hændelse

Dårligt arbejdsmiljø er ikke kun ødelæggende for lægens energi og virkelyst. Det kan også være fatalt for patienten.

Derfor skal alle læger, der helt konkret oplever, at deres patienter får forsinket, forkert eller ligefrem farlig behandling, indberette det som en utilsigtet hændelse.

Det fastslår formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz efter Ugeskriftet har omtalt, at indrapporteringer af utilsigtede hændelser på Sygehus Vendsyssel har ført til et forbedret arbejdsmiljø med flere vikarer og udarbejdelse af nyt vagtskema.

De yngre læger i det nordjyske forsøgte gennem længere tid i efteråret at råbe ledelsen op om, at vagtbelastningen var for hård. Uden held.

Da de derfor begyndte at rapportere utilsigtede hændelser over det, som de eksempelvis ikke nåede i vagten - hvis der ikke blev fulgt på en blodprøve eller først efter otte timer - skete der noget.

»Den væsentligste måde at løse disse problemer er dialog mellem de ansatte og ledelsen. Men er det ikke nok, og man oplever en åbenlyst urimelig kvalitet i behandlingen, så er UTF-systemet (utilsigtede hændelser, red.) jo et af redskaberne, man kan bruge. En anden mulighed er § 22, stk. 5 i Yngre Lægers overenskomst, der giver ret til en forhandling, hvis belastningen går ud over arbejdsmiljøet. En tredie mulighed er en opgørelse af vagtbelastningen, hvor man i en periode måler, hvor travlt lægerne har, hvornår og med hvad, så man efterfølgende kan nedsætte belastningen til et fornuftigt niveau fx ved at ansætte flere læger eller lade andre faggrupper løse nogle af opgaverne«, siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

»Jeg synes, at det giver stof til eftertanke, for det burde jo desværre ikke komme så langt ud, at dårlig planlægning skal gå ud over patienterne. For vi ved alle, hvor skoen trykker, så det er sørgeligt, når medarbejder uanset anciennitet må skære det ud i pap for ledelsen, når noget ikke er godt nok.«

Nogle har talt om, at det nordjyske eksempel er et misbrug af systemet med utilsigtede hændelser. Men det afviser sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Beth Lilja:

»Konkret risiko eller forsinket behandling er en utilsigtede hændelse. Årsag og løsning kan så være forskelligartet, men det er utilsigtede hændelser«, siger hun og fortsætter:

»Men det vigtigste er at holde det på et konkret niveau. Systemet skal ikke bruges til at diskutere normeringer eksempelvis. Det skal ske andre steder. Men der, hvor der har været en konkret risiko for en konkret patient - uanset årsagen - skal det rapporters som en utilsigtet hændelse. Et 8 timer forsinket prøvesvar og dertilhørende forsinket behandling er en utilsigtet hændelse. Og det skal rapporteres. Om årsagen er en for ringe normering, dårlig arbejdstilrettelæggelse eller -arbejdsgange er underordnet«.

Heller ikke Lisbeth Lintz anser frustrationer over vagtbelastningen på Sygehus Vendsyssel og de eksempelvis sene prøvesvar som misbrug af UTH-systemet.

Konsulent i Lægeforeningen Nordjylland Lykke Westergaard Andersen mener, at erfaringerne fra det nordjyske bør få store principielle betydninger, da det ikke blot er en ret, at indberette utilsigtede hændelser, men en pligt, hvis lægen ikke når en indsats, der kan være potentiel farlig.

Hvad er en utilsigtede hændelse:

Ved utilsigtede hændelser forstås på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldtes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler.