Skip to main content

Zika – en kæde af dilemmaer

Gravide, der har rejst i Syd- og Mellemamerika, er begyndt at opsøge sundhedsvæsenet – hvor der desværre ikke er megen beroligelse at hente.

Læge Lærke Andersen, ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen og overlæge Gitte Kronborg - og bag dem de Syd- og Mellemamerikanske lande, der er ramt af zika-virus. Foto: Klaus Larsen
Læge Lærke Andersen, ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen og overlæge Gitte Kronborg - og bag dem de Syd- og Mellemamerikanske lande, der er ramt af zika-virus. Foto: Klaus Larsen

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

17. feb. 2016
8 min.

Det begyndte som en skøn ferie i et caribisk tropeparadis. Og er foreløbig endt i et mareridt for en kvinde, der nu frygter for sit ufødte barn.

Og hun er langtfra alene. På landets sygehuse er gynækologisk-obstetriske afdelinger næsten overvældet af henvendelser fra gravide, der har været på rejse i Syd- og Mellemamerika, hvor der er risiko for smitte med den myggebårne zika-virus.

Da Sundhedsstyrelsen den 29. januar havde meldt ud, at de praktiserende læger skulle henvise disse kvinder til sygehus, sendte hendes læge hende til Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital. Her forventede hun at få taget en blodprøve og blive skannet.

Ændret retningslinje

Skanningen fik hun, selv om hun endnu ikke var i 20. uge, hvor der normalt gennemskannes for misdannelser. Men ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen måtte forklare, at der ikke findes en test, der entydigt kan vise, om man har været inficeret med det frygtede virus.

Så en serologisk undersøgelse ville hun ikke få, da hun ikke havde haft symptomer. Alt sammen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og føtalmedicinernes retningslinje for håndtering af gravide eksponerede for zika-virus.

Zika-virus mistænkes i Brasilien for at være årsag til et stort antal tilfælde af microcephali, en sjælden misdannelse, hvor hjernen og hovedet er mindre end normalt.

“Zikavirus diagnotik og behandling” (link)

En årsagssammenhæng er ikke endeligt påvist, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide, som har rejst i de berørte lande under graviditeten, går til læge – uanset, om de har været syge eller ej.

»Sygdommen er i langt de fleste tilfælde banal. Hvis man overhovedet får symptomer, kan det minde om en influenza, dog med lidt hududslæt«, siger overlæge Gitte Kronborg, Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Charlotte Wilken-Jensen havde det ikke godt med det tilbud, hun havde til den bekymrede gravide. Men allerede et par dage senere – faktisk mens Ugeskriftet besøgte afdelingen – kom der nye retningslinje fra Sundhedsstyrelsen: Nu skal alle henviste have tilbud om både serologisk undersøgelse og UL-skanning. Så det får de nu.

 

Dilemmaer i kø 

Rigshospitalets Obstetrisk Klinik oplyser, at man har haft omkring 50 henvendelser. På Odense Universitetshospital anslår ledende overlæge Bjarne Rønde Kristensen, at der ugentlig er op mod ti henvendelser i relation til zika-virus. Også på Aarhus Universitetshospital oplever gyn.-obs.-afdelingen stor søgning af gravide, som er henvist efter rejser til Syd- og Mellemamerika. »Fire-fem henvendelser dagligt«, skønner ledende overlæge Jannie Dalby Salvig. »Og det svarer meget godt til, hvad vi hører fra andre fødeafdelinger«.

»Nu tilbyder vi som Sundhedsstyrelsen anbefaler både serologi og UL-skanning. Og er det tidligt i graviditeten, tilbyder vi også opfølgende UL-skanning«, siger Jannie Dalby Salvig.

Problemet er bare, at ingen af de tilbudte test giver et sikkert svar på de brændende spørgsmål: Har jeg været inficeret med zika, og risikerer mit foster at blive misdannet?

Blodprøven kan være falsk negativ – og så tror man, at den hellige grav er vel forvaret. Men prøven kan også være falsk positiv, hvis f.eks. patienten har været vaccineret mod gul feber – og det er man ofte ved rejser i de berørte områder. Og så bliver man unødigt bekymret, og beslutter sig måske endda for at abortere et helt normalt foster.

UL-skanningen kan i uge 20 vise tegn på mulige misdannelser hos fosteret. Og selv om det er sent, kan man endnu søge en såkaldt samrådstilladelse til at abortere. Man ved blot ikke med sikkerhed, om det foster, man i givet fald aborterer, ville udvikle sig normalt.

Dilemmaerne står i kø.

 Frustrationer

På Hvidovres gyn.-obs.-afdeling har reservelæge Lærke Andersen gennemgået journalerne på de kvinder, der henvendte sig fra 29. januar og to uger frem.

Faktaboks

 Det ved vi:

»Generelt fremgår det, at kvinderne har været enormt frustrerede over, at vi ikke kunne tilbyde mere«, fortæller Lærke Andersen.

Men ligesom der var en god grund til at holde igen med serologi, fordi undersøgelserne ikke giver entydigt svar, er der også grund til at omgås UL-skanningen varsomt:

»Tidligst i uge 24 kan en skanning muligvis afsløre de misdannelser, som er relevante i forbindelse med zika. Men først fra uge 30 kan man med nogenlunde sikkerhed fastslå, om fosteret er raskt«, siger Charlotte Wilken-Jensen.

»Og så skal man også skanne i uge 34 for at se, om der bare er tale om et normalt, lille hoved, eller om microcephali«.

De fleste af de kvinder, hvis journaler Lærke Andersen har gransket, var mellem fem og 15-16 uger henne. Og det er svært at forklare en bekymret gravid, at en skanning først kan vise eventuelle fosterskader om to-tre måneder.

 

»Ikke viden nok«

Også de infektionsmedicinske afdelinger mærker zika-postyret – og de kommer til at mærke det endnu tydeligere nu, da der skal laves serologisk undersøgelse også på asymptomatiske.

Infektionsmedicinsk overlæge Gitte Kronborg forstår de gravides bekymring og forsøger som sine kolleger at berolige så godt, hun kan. Endnu har ingen gravide vist tegn på at have været inficeret. Men den dag, et tilfælde dukker op, er beroligende ord næsten også det eneste, sundhedsvæsenet kan tilbyde:

»Vi kan informere om det, vi ved: At vi godt kan forstå deres bekymring over, at de som gravide har været udsat for zika-virus. Har de ikke haft symptomer, vil jeg nok berolige med, at risikoen for barnet formentlig er lille. Og at der ikke er født nogen børn i vores del af verden med misdannelser som følge af zika-virus«, siger Gitte Kronborg.

»Men vi véd ikke nok om det. Det er jo bottom line«, tilføjer hun.

 Der er heller ikke megen trøst at tilbyde på gyn.-obs.-afdelingen. For når man med sikkerhed kan se, at et barn er hjerneskadet, er der ikke længere noget at gøre ved det, og barnet ender med at blive født.

»Og der kommer vi virkelig i et dilemma«, siger Charlotte Wilken-Jensen.

»Er man stadig inden for det tidsrum, hvor man kan tage en fostervandsprøve – dvs. op til uge 24 – kan vi overveje dét. Men det indebærer også en vis risiko for at gøre skade og medføre en abort på det, der kan vise sig at være et raskt barn«.

»Vælger man trods risikoen at tage fostervandsprøven, og finder man tegn på virus, betyder det ikke – så vidt vi ved nu – at barnet nødvendigvis er sygt. Men selv ret langt henne – 20-22 uger – kan man ved et positivt fund af virus overveje, om det bør føre til en provokeret abort«.

»Det er en kæde af dilemmaer, fordi der ikke er viden nok. Normalt baserer vi vores tiltag og afgørelser på evidens. Men den findes ikke på det her område. Endnu«.

 

Svære valg

På Aarhus Universitetshospital oplyser Jannie Dalby Salvig, at man endnu ikke har haft positive fund af zika-relaterede misdannelser.

»Men kvinderne kommer, fordi de er bekymrede efter al mediedebatten, og vi prøver at støtte, så godt vi kan. UL-skanningen kan give et øjebliksbillede af, at tingene ser normale ud, og senere i graviditeten kan vi lave en opfølgning«, siger Jannie Dalby Salvig.

Hvis man ved gennemskanningen i uge 20 har set tegn på mulige misdannelser, kan den gravide søge en samrådstilladelse til abort frem til uge 22. Men misdannelserne er netop kun en mulighed, så der er svære valg at træffe for den gravide: Skal? Skal ikke?

»Det er et svært dilemma. Vi gør, hvad vi kan for at komme omkring usikkerheden: Vi tager en blodprøve, der kan vise infektion, men den er uspecifik. Vi tilbyder en UL-skanning, hvor vi undersøger for fund, som kan være associeret med zika-virus. Hvis UL-skanningen er normal, og serologien er negativ, kan det være med til at berolige den gravide«.

»Men vi kan ikke give et 100 procent sikkert svar og det giver selvfølgelig anledning til bekymring for den gravide«, siger Jannie Dalby Salvig.

European Center of Disease prevention and Controls (ECDC) webside om Zika (link)

Sundhedsstyrelsens retningslinjer pr. 15. februar 2016

SSI om Zika-udbruddet (link)