Content area

|

Nyt lægeløfte skal sikre dataetikken

Et dataetisk lægeløfte skal sørge for, at patienters personlige helbredsoplysninger behandles etisk korrekt og samtidig beskytte forskningen, siger formand for Lægevidenskabelige Selskaber Henrik Ullum. DSAM efterlyser fortrolighed i løftet og specifik samtykkeerklæring.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

»Ved anvendelsen af sundhedsdata i min forskning lover jeg at respektere patienternes og borgernes grundlæggende rettigheder til databeskyttelse, patientdata skal behandles med den højeste grad af sikkerhed, og data må ikke være personhenførbare, når resultater af forskning offentliggøres«.

Det er blot et af punkterne i et nyt dataetisk lægeløfte, som Lægevidenskabelige Selskaber netop har lanceret.

Det dataetiske lægeløfte gør klart, at sundhedsdata ikke er en kommerciel vare, men en kilde til viden, som patienterne betror sundhedsvæsenet. Lovgivningen skal respektere patienternes rettigheder i forhold til bl.a. samtykke, selvbestemmelse og privatliv, står der i løftet.

Formålet med det dataetiske lægeløfte er at formulere en rettesnor for forskere og en etisk politik for de medlemmer, der forsker i patienters data, siger Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber.

»Det er vigtigt med en kontrakt med patienterne, fordi Danmark har en enorm styrkeposition i forskningen. Den position hviler i dag på en uformel kontrakt mellem forskere, samfundet og befolkningen, men det er en forståelsesmæssig kontrakt. Brister den, vil væsentlige dele af sundhedsforskningen sættes tilbage. Derfor skal kontrakten præciseres og skrives ned«, siger han.

Lægeløftet fungerer altså som en kontrakt med resten af samfundet, så patienter kan føle vished for, at deres data behandles etisk forsvarligt, siger Henrik Ullum.

Løftet skal dog hverken underskrives eller siges højt i en højtidelig anledning, men er skrevet for at forhindre, at mulighederne for at forske i rene registerdata kommer i fare, hvis befolkningen kommer i tvivl om lægers etik.

På den måde skal forskningen beskyttes mod generel dataskepsis, der i værste tilfælde kunne føre til, at man fra politisk side lukkede ned for registerforskningen, siger Henrik Ullum.

»Der er en generel dataskepsis i befolkningen og med god grund. Facebookdata afgør politiske valg, og der sker mange ubehagelig ting med vores personlige data. Hvis befolkningen blev oprørt, kunne det give et sundhedsudvalg anledning til at ændre reglerne, og det skal vores nye ed modvirke. Det er forsøg på at komme med et proaktivt bud på en etisk forsvarlig løsning«, siger han.

  • Der skal et samtykke ind fra starten, og det ville gavne at formulere konkret i det dataetiske lægeløfte, at fortrolighed stadig findes som et meningsfyldt begreb

Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

DAMD-sag og mistillid

Brug af patienters data har i de seneste år været diskuteret, blandt andet i den såkaldte DAMD-sag. DAMD-databasen blev lukket ned i 2014, og flere ph.d.-projekter blev stoppet.

Statens Serum Institut fastslog nemlig dengang, at DAMD i årevis ulovligt havde indsamlet patientdata fra de praktiserende læger. Det medvirkede til øget fokus på patienters datasikkerhed.

Også sundhedspolitisk har emnet været på dagsordenen.

I juni 2018 kom sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) med udspillet »Ansvarlig brug af data til gavn for patienten«. I udspillet står, at »borgernes mulighed for indsigt og medbestemmelse over data skal styrkes, f.eks. ved bedre muligheder for let og digitalt at kunne spærre for deling af bestemte oplysninger på sundhed.dk«.

Problemet er ifølge Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, at tilliden til læger går tabt, når der ikke spilles med åbne kort.

»Når danskerne opdager, at de deltager, uden at de ved det, ryger tilliden. Patienter går til lægen og bliver undersøgt og taler om meget private emner. Hvis vi skal bevare tilliden, skal vi også have samtykke fra den enkelte borger til de mulige formål for data, som er genereret i fortrolighed. Vi skal opspare tillid, og vi må helt i tidens ånd i langt højere grad have den enkelte borger/patient inddraget, også i hvem de vil dele deres data med og til hvilke typer formål«, siger Anders Beich.

DSAM-formanden har tidligere kritiseret, at fortrolige helbredsoplysninger videregives til databaser uden patienternes samtykke.

Anders Beich ser positivt på, at Lægevidenskabelige Selskaber forsøger at italesætte etikken, men han så gerne, at Lægevidenskabelige Selskaber specifikt tog stilling til samtykke til datadeling og på den måde ændrede rækkefølgen i samtykke.

»Læger videregiver mange fortrolige helbredsoplysninger til databaser uden samtykke fra patienten, endda uden at patienten ved det. Der skal et samtykke ind fra starten, og det ville gavne at formulere konkret i det dataetiske lægeløfte, at fortrolighed stadig findes som et meningsfyldt begreb«, siger Anders Beich og peger på, at ordet fortrolighed slet ikke er nævnt i forslaget.

»Og ordet samtykke er nævnt en enkelt gang, uden beskrivelse af hvad der forstås ved samtykke i forbindelse løftet«, siger han.

Anders Beich mener, at læger bør spørge patienten, inden data videregives.

»Vi bør have samtykket ind, inden data indsamles, fremfor at tilbyde spærring af brugen, når data er registreret. Vi ved fra undersøgelser, at et stort flertal af patienterne gerne vil deltage med deres sundhedsdata i forskning, og de vil samtidig gerne spørges, om de vil aflevere og til hvilke formål«, siger Anders Beich.

Patienterne vil altså gerne deltage, men også vide og vælge hvilke typer formål, deres personlige helbredsoplysninger kan blive og bliver brugt til, siger Anders Beich.

Hvornår kan brug af helbredsoplysninger være problematiske?

»F.eks. i hælblodprøverne. Igennem årtier har man gemt hælprøverne fra nyfødte, som man for nogles vedkommende senere har genomsekventeret og brugt til at lave psykiatrisk registerforskning på. Men de mennesker er aldrig blevet spurgt, om deres prøver og data måtte indgå. Det kommer ud af patienternes hænder, når vi ikke fortæller, hvad formålet er og om nye mulige formål med data, der opstå undervejs. Pludselig har nogen kortlagt dit genom og kørt oplysningerne sammen med sygdomsregistre«, siger Anders Beich.

Data er ikke en handelsvare

Det dataetiske lægeløfte kommer på et tidspunkt, hvor regeringen har bebudet, at der kommer et dataetisk råd, der vil overvåge og formulere regler for anvendelse af borgernes data til forskning og andre formål.

Samtidig har regeringens ekspertgruppe om dataetik under Disruptionrådet udgivet en rapport, der omtaler sundhedsdata som et forretningsområde og anbefaler at oprette et dataetisk råd for erhvervslivet.

Henrik Ullum mener, at det er helt forkert at oprette råd for så forskellige sektorer.

»Et dataetiske råd skal dække hele paletten og både det offentlige og private, og det vil være en stor fejltagelse at opfatte sundhedsdata som en handelsvare. Det står meget klar i vores dataetiske principper, at der gerne må tjenes penge på resultatet af sundhedsforskning, men sundhedsdata er en kilde til viden, ikke en vare«.

Ifølge Henrik Ullum vedrører det dataetiske lægeløfte mange læger. Både forskningsmæssigt og klinisk, siger han.

»Meget af vores kliniske praksis bygger på data fra det danske sundhedsvæsen. Kigger man på Danmarks bedst publicerende forskere, er der mange, der bruger registerdata i deres forskning«, siger Henrik Ullum.

Har der været en mangel på etik blandt læger, eller hvorfor kommer dette lægeløfte nu?

»Der har ikke været mangel på etik, men der har været mangel på forsøg på formulering af etik og sikkerhed«.

Hvorfor er fortrolighed ikke nævnt i lægeløftet?

»Når vi som patienter har kontakt med sundhedsvæsenet, bliver der helt automatisk lavet data i form af f.eks. observationer, analyseresultater og diagnoser. Disse data er helt uundværlige i sundhedsvæsenets drift, men er også en uvurderlig kilde til læring i forbindelse med kvalitetssikring og forskning. Fuldstændig som fortrolighed er en forudsætning i klinikken, skal den også være det i dataomgang i kvalitetssikring og forskning. Heldigvis er rigtig meget af den forskning, der bruger sundhedsdata, gennemførlig på såkaldt pseudoanymiserede data. Det betyder, at data er kodet, så forskeren ikke kan se identiteten på de personer, der indgår. I de tilfælde hvor forskningen kun kan gennemføres med kendt identitet, f.eks. hvis deltagerne skal kontaktes, er det oplagt, at fortrolighed er et meget vigtigt element«.

Fakta

Det dataetiske lægeløfte er endnu ikke endeligt, og medlemmer og forskere er velkomne til at komme med indvendinger.

Læs hele det dataetiske lægeløfte på Lægevidenskabelig Selskabers hjemmeside.

Right side

af Per Kjærsgaard | 19/01
1 Kommentar
af Peter Søndergaard | 18/01
3 kommentarer
af Mads Henrik Koch Hansen | 16/01
2 kommentarer
af Lars Guttorm | 14/01
5 kommentarer
af Morten Ellemose Gulev | 14/01
4 kommentarer
af Henning Damgaard Laugesen | 14/01
1 Kommentar
af Jette E. Hansen Kristiansen | 14/01
1 Kommentar
af Eva Pernille Due | 13/01
6 kommentarer