Fra det videnskabelige julenummer: Standardkuglepenne forsvinder fra kitlen med en halveringstid på ni dage

Resumé

Introduktion: Kuglepenne er vigtige for lægens praktiske arbejde, men forsvinder fra hospitalskitlen. Således mangler man ofte en kuglepen, når behovet opstår. Vi har kaldt dette for kuglepensparadokset. I nærværende eksplorative studium fulgte vi 60 kuglepennes skæbne på en ambulant hospitalsafdeling.

Materiale og metoder: Fem læger, fem sygeplejersker og fem lægesekretærer blev hver udstyret med fire stregkodemærkede kuglepenne. Over tid blev deltagernes kitler og afdelingen systematisk gennemsøgt for stregkodemærkede kuglepenne. Kuglepen-
nenes færden blev afbildet på et diagram. Fit af lineær og eksponentiel tendenslinje blev afprøvet for kuglepennes forsvinden.

Resultater: Kuglepennene vandrede rundt på afdelingen. Fra kittellommen forsvandt kuglepennene eksponentielt med en halveringstid på ni dage, således at kun 23% var tilbage efter 18 dage. Fra afdelingen som helhed forsvandt 3% af kuglepennene pr. dag, således at kun 42% af alle kuglepennene var tilbage efter 18 dage.

Konklusion: Standardkuglepenne er underlagt en omfattende vandring og høj omsætning i et hospitalsmiljø. En stor andel forsvinder til en uvis skæbne. Standardkuglepenne behandles lemfældigt, hvilket fører til spild af tid og resurser. Kuglepensparadokset kunne måske mindskes ved udfasning af kuglepenne af inferiør kvalitet.

Finansiering: ikke relevant.

Forsøgsregistrering: ikke relevant.

Overlæger bruger halvdelen af deres arbejdstid på registrering og dokumentation [1]. En stigende del af dokumentationen udføres digitalt, men kuglepenne er fortsat et centralt redskab for alle faggrupper på en hospitalsafdeling (Figur 1). Desuden kan kuglepennen anvendes i klinikken til at fremkalde en babinskirefleks som fikspunkt for øjenmotilitetsundersøgelse eller til at indtegne grænserne for en igangværende erysipelasinfektion.

Vi oplever, at kuglepennene forsvinder fra kitlen! Og vi lægger først mærke til det, når vi skal bruge en. Dette kuglepenneparadoks kommer ud af det blå, koster tid og flytter fokus fra den opgave, man var i gang med. Hvis der er en kollega i nærheden, kan man måske låne en kuglepen, hvilket nu bringer kollegaen en kuglepen i underskud, medmindre kollegaen får kuglepennen igen, hvilket desværre igen efterlader en selv uden kuglepen.

”No man was more foolish when he had not a pen in his hand, or more wise when he had”

Samuel Johnson, engelsk forfatter og litteraturkritiker [2].

I dette studium har vi undersøgt kuglepennes skæbne i et ambulatorium. Ved at klarlægge forsvindingsmønsteret vil vi prøve at sætte tal på, hvor mange kuglepenne man bør hente.

METODER

Ni læger, 11 sygeplejersker og syv lægesekretærer fra Øjenafdelingen på Roskilde Sygehus meldte sig som forsøgspersoner. Efter lodtrækning baseret på ægte randomisering vha. atmosfærisk radiostøj i Irland (Random.org, Dublin, Irland) blev fem læger, fem sygeplejersker og fem lægesekretærer udvalgt til deltagelse. De deltagende tømte deres hospitalskitler for kuglepenne og blev hver udstyret med fire sorte Impega Wiz standardkuglepenne (Lyreco, Marly, Frankrig). Kuglepennene var forsynet med unikke stregkoder til sporing og identifikation under studieperioden.

Ved to efterfølgende followupkontroller (efter syv og 18 dage) blev hele afdelingen set igennem efter disse stregkodemærkede kuglepenne, og deltagerne blev bedt om at vise kuglepennene i deres kittel.

Deltagernes kuglepenne og deres færden blev afbildet i et diagram (Gliffy, San Francisco, Californien, USA) for et kvalitativt overblik over kuglepennes færden. Antallet af kuglepenne til followup blev opgjort for hhv. den kittel, som de oprindeligt blev sat i, og for afdelingen generelt. Både fit af en lineær og en eksponentiel tendenslinje blev afprøvet for kuglepennes forsvinden fra kitler og fra afdelingen med Excel (Microsoft, Redmond, Seattle, USA).

Forsøgsregistrering: ikke relevant.

RESULTATER

I alt 15 personer deltog i undersøgelsen. Fire (27%) var mænd. Otte (53%) arbejdede regelmæssigt på en operationsstue. Vores diagram viser, at kuglepennene kom vidt omkring på afdelingen (Figur 2) – især ved første followup. Ved anden followup var det kun muligt at genfinde kuglepennene i egen eller fremmed kittel.

Vi genfandt i alt 45 (75%) af de 60 kuglepenne ved gennemsøgning af afdelingen (inkl. kitlerne) efter syv dage og 25 (42%) efter 18 dage. Faldet kunne bedre beskrives lineært (R² = 0,998) end eksponentielt (R² = 0,995). Den lineære model beskriver et fald på knap to kuglepenne (3 procentpoint) pr. dag fra hele afdelingen. I egen kittel genfandt vi i alt 24 (40%) af kuglepennene efter syv dage og 14 (23%) efter 18 dage. Faldet kan her bedre beskrives eksponentielt (R² = 0,926) end lineært (R² = 0,816). I den eksponentielle model er halveringstiden knap ni dage for kuglepenne i egen kittel.

DISKUSSION

Mange kuglepenne fik en ukendt skæbne allerede efter syv dage og over halvdelen efter 18 dage. Standardkuglepenne er ikke kendt for at have lang holdbarhed, idet de erfaringsmæssigt kan knække og stoppe til, selv ganske kort tid efter at være taget i brug. Derfor formoder vi, at nogle af de forsvundne kuglepenne er endt i skraldespanden i frustration. Idet kitlerne skiftes med jævne mellemrum, kan det endvidere formodes, at nogle er havnet i vaskeriet. Derudover kan rengøringen have fjernet kuglepennene som led i oprydningen, hvilket dog næppe er tilfældet, da afdelingens rengøringspersonale er meget opmærksomt på ikke at smide brugbare kontorartikler ud. Der kan også spekuleres over, om afdelingens patienter har taget dem med hjem – et fænomen, som er velkendt i hotelbranchen, hvor nogle gæster betragter hotellets inventar som souvenirer. Det er ikke vores personlige oplevelse, at besøgende på vores øjenafdeling betragter vores standardkuglepenne som souvenirer. Øjenpatienter kan have nedsat syn, og derfor kan det være sværere for dem at få øje på små objekter som kuglepenne. Det bør også bemærkes, at man på afdelingen igennem mange år ikke har sat grød ud til nisser, som – ifølge mindre videnskabelige kilder [3] – også kan være en forklaring på problemet.

Vores resultater viser, at kuglepenne kommer godt omkring og skifter ejere på tværs af personalegrupper. Kuglepenne kan således betragtes som en fantastisk reklameplatform for sundhedspersonale – de er billige og eksponeres for mange medarbejdere. Formentlig har medicinalindustrien en god formodning om dette, idet sponsorerede kuglepenne af bedre kvalitet end standardkuglepenne er ret udbredte. Vi vil gerne opfordre til, at man arbejder videre med dette fænomen og bruger det internt i sygehusregi til sæsonrelaterede fællesbeskeder såsom »Husk talegenkendelse«.

En halveringstid på ni dage kan måske synes lang, men den frustration, der følger med kuglepensparadokset, kan formentlig påvirke ens subjektive oplevelse af, at man altid mister sine kuglepenne i et rasende tempo. Afdelingen har i løbet af de seneste seks måneder indkøbt 150 nye kuglepenne, hvilket forekommer lavt i forhold til afdelingens størrelse og en halveringstid på ni dage. Kuglepenne i cirkulation på afdelingen kan tænkes at hoppe frem og tilbage mellem synlige og mindre synlige kuglepenshabitater, hvilket vores studie også tyder på: Nogle kuglepenne med ukendt skæbne ved første followup vendte tilbage til kredsløbet ved anden followup. Desuden kan det tænkes at (reklame)kuglepenne af bedre kvalitet reducerer forbruget af standardkuglepenne. Vi opfordrer til, at man i fremtidige studier undersøger dette nærmere både kvalitativt og kvantitativt – som et eksempel kan vi nævne, at en sygeplejerske på vores afdeling angav at have et antal kuglepenne i sit personlige skab for netop at undgå kuglepensparadokset.

Begrænsninger i dette studie bør noteres. Deltagerne var klar over, at vi undersøgte kuglepennenes færden, så de kan have været ekstra påpasselige med deres kuglepenne. Større multicenterstudier med flere deltagere, bedre kontrol af reklamekuglepenne og flere måletidspunkter er nødvendige for at kunne fastlægge kinetikken mere præcist. Det ultimative studie ville inkludere Global Positioning Satellite (GPS)-udstyr til præcis eftersporing af hver enkelt kuglepen – dette vil begrænse antallet af kuglepenne med en ukendt skæbne og løfte kvaliteten af resultaterne. Vores studie er udført i et øjenambulatorium, og derfor kan generaliserbarheden være begrænset – vi har et højt patientflow og stort set ingen indlagte patienter. Hertil bør det føjes, at det heller ikke er vores oplevelse, at større objekter, som øjenpatienter bedre kan se, har været betragtet som souvenirer; og derudover viser undersøgelser, at antallet af svagsynede er rekordlavt takket være den fantastiske udvikling i øjenbehandlingen [4].

Med dette studium kan vi konkludere, at kuglepenne forsvinder både fra egen kittellomme og fra afdelingen som helhed. Forinden kommer de vidt omkring på afdelingen. Antager vi, at halveringstiden på ni dage passer, kan vi ud fra vores fund anbefale, at man fylder kittellommen med fire kuglepenne hver 14. dag. Dette er måske den mest effektive minimering af kuglepensparadokset, men vi må fremføre den hypotese, at en luksuskuglepen med en længere levetid muligvis kunne føre til en længere halveringstid, mindre resursespild, mindskelse af kuglepensparadokset, mindre eksponering for medicinalvirksomheders markedsføringskuglepenne, øget medarbejdertilfredshed og måske endda en økonomisk besparelse.

Korrespondance: Yousif Subhi, Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus,
Køgevej 9-13, 4000 Roskilde. E-mail: ysubhi@gmail.com

Antaget: 23. september 2014

Interessekonflikter: . Forfatterne ønsker sig gode kuglepenne til jul.