Skip to main content

Ændrede diagnosekriterier for autisme har bidraget til prævalensstigning

Redigeret af Siri Vinther, sirivinther@dadlnet.dk

21. apr. 2015
2 min.

Igennem de senere årtier er der sket en stigning i antallet af børn, som diagnosticeres med en autismespektrumforstyrrelse (ASF). En blandt flere mulige årsager til denne stigning er, at de diagnostiske kriterier er blevet ændret. I Danmark besluttede man med virkning fra 1994, at diagnosticering af autisme skulle ske i henhold til ICD-10-kriterierne. Det ændrede grundlaget for de indberetninger, som både dengang og nu foretages til Psykiatrisk Centralregister. I 1995 besluttede man endvidere, at også ambulante patienter skulle indberettes til dette register. Formålet med dette studie var at afdække, om den også i Danmark observerede prævalensstigning for ASD kunne have en sammenhæng med de ovennævnte ændringer for den diagnostiske og indberetningsmæssige praksis.

I studiet indgik der i alt 677.915 børn født i Danmark mellem 1980 og 1991. Med opfølgning indtil udgangen af 2011 var der 3.956 børn (0,6%), som blev diagnosticeret med ASD. Beregninger og sammenligninger af bl.a. aldersspecifikke prævalenskurver viste, at 33% (95% konfidensinterval (KI): 0-70%) af den observerede prævalensstigning for ASD kunne tilskrives ændringer i de diagnostiske kriterier, og at 42% (95% KI: 14-69%) kunne tilskrives inklusionen af ambulante patienter i Psykiatrisk Centralregister. For disse to faktorer kombineret var der tale om 60% (95% KI: 33%-87%).

Professor, overlæge, forskningsleder Niels Bilenberg, Forskningsenheden Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, kommenterer: »Forekomsten af autismespektrumforstyrrelser (ASF) er stigende. Artiklen belyser, om stigningen er reel eller udtryk for ændret diagnostisk praksis og bygger på analyse af registerdata. Analyseperioden afspejler de to omtalte ændringer i dansk registreringspraksis. Påvirkningen af disse ændringer på antallet af ASF-diagnoser sammenholdes med den almindelige ”kalendereffekt”. Resultaterne viser, at 60% af den observerede prævalensstigning kan tilskrives strukturelle ændringer og ikke en reel stigende forekomst af ASF. Dette har indflydelse på planlægning af sundhedsvæsenet og de tilbud, der skal være til børn, unge og voksne med ASF. Det har også betydning for, hvor og hvordan vi skal lede efter årsager til den del af stigningen, der er reel.

Hansen SN, Schendel DE, Parner ET et al. Explaining the increase in the prevalence of autism spectrum disorders: The proportion attributable to changes in reporting practices. JAMA Pediatr 2015;169:56-62.

Interessekonflikter: Niels Bilenberg har undervist på workshops sponsoreret af Novartis, og modtaget forskningsmidler fra Trygfonden og Lundbeck-fonden.