Airway pressure - lung volume curves in experimental lung injury

Ph.d.-afhandlingen er udgået fra Anæstesien, Region Nordjylland, Aalborg Sygehus, og omhandler forslag til nye behandlingstiltag over for acute lung injury (ALI) og acute respiratory distress syndrome (ARDS), som er to alvorlige, inflammatoriske tilstande i lungerne præget af sammenfald af lungeafsnit (atelektaser). Blandt de hyppigste årsager er pneumoni, aspiration og sepsis. Den terapeutiske hjørnesten er respiratorbehandling, der er livreddende i den initiale fase af ALI/ARDS. Imidlertid er der komplikationer forbundet med respiratorbehandlingen, heriblandt ventilation med høje indblæsningstryk (barotraume) eller kollabering af lungeafsnit under udåndingsfasen (volutraume). Ud over at tilføje lungen yderlig skade kan det også sprede den inflammatoriske proces fra lungen til den øvrige del af kroppen (biotraume). Det kan føre til multiorgansvigt, som er den hyppigste dødsårsag hos patienterne.

Centralt i respiratorbehandlingen er udførelsen af en lungerekrutteringsmanøvre (LRM), hvor lungen opblæses, og de kollaberede lungeafsnit genåbnes. For at forhindre, at der gendannes atelektaser under udåndingen, anvendes der et positivt slutudåndingstryk (PEEP) som helt eller delvist kan forhindre rekollaps. Der er imidlertid bivirkninger ved både LRM og PEEP, som kan være direkte skadelige for patienten, hvis de to behandlinger udføres forkert. Formålet med afhandlingen var at optimere og individualisere LRM og PEEP vha. en såkaldt trykvolumen (pressure-volume (PV))-kurve.

Alle tre eksperimentelle studier er publiceret og omhandler nye fortolkninger af de informationer, som kan aflæses fra en PV-kurve.

I studie I blev det undersøgt, hvordan PV-kurven vil afspejle kollaps af et enkelt lungeafsnit sammenlignet med PV-kurven i en ARDS-model. Konklusionen var, at kollaps af et enkelt lungeafsnit giver samme form på en PV-kurve som ses hos patienter med ALI/ARDS.

I studie II blev det undersøgt, om informationer fra en PV-kurve kan anvendes til at forudsige effekten af LRM med hos den enkelte patient. Konklusionen var, at man ud fra en PV-kurve kan forudsige, om en efterfølgende LRM vil kunne øge lungevolumen og forbedre udvekslingen af O2 og CO2 .

I studie III blev det undersøgt, om PV-kurven kunne bruges til at indstille PEEP optimalt, således at så mange lungeafsnit som muligt vedblev af være åbne under udåndingen samtidigt med, at bivirkningerne blev minimeret. Konklusionen var, at PEEP, som indstilles ud fra en ny defineret værdi (maximal hysteresis), aflæst på en trykvolumenkurve giver samme oxygenering og lungevolumen, men færre bivirkninger som med standardmetoden.

En fordel ved brug af PV-kurven er, at den ukompliceret kan udføres bedside, og at teknikken til at udføre den er indbygget i den nyeste generation af respiratorer.