Skip to main content

Bakterier er måske involveret i ætiologien til spontan akillesseneruptur

I 20 biopsier fra rumperede akillessener taget ifm. kirurgi har man fundet bakterie-DNA i 25% af senerne ved PCR-undersøgelse. I 23 kontrolbiopsier af normalt senevæv fra semitendinosus blev der ikke fundet bakterie-DNA.

Redigeret af Per Hölmich, per.hoelmich@regionh.dk

4. sep. 2017
2 min.

En række faktorer kan være associeret med årsagen til spontan ruptur af akillessenen, bl.a. steroidinjektioner, brug af fluoroquinoloner, genetisk disposition og reumatologiske lidelser. Tilstedeværelse af bakterier uden egentlige infektionstegn præsenteres som mulig forklaring på de histopatologiske forandringer, man typisk finder i senen. Derfor har en forskergruppe i Hongkong og Sverige undersøgt biopsier taget fra spontant rumperede akillessenerupturer og fra semitendinosussener høstet til anvendelse som autograft ifm. ACL-rekonstruktion. Disse blev undersøgt med PCR mhp. tilstedeværelse af 16S rDNA, som er ensbetydende med, at der har været bakterier i vævet. En yderligere analyse kan evt. også identificere bakterierne. Der blev fundet 16S rDNA i fem af de 20 akillessenebiopsier, men ikke i nogen af de 23 semitendinosusbiopsier (p = 0,016). Kontaminering anses for usandsynlig, da alle biopsierne blev taget ifm. kirurgi på en operationsstue under rutinemæssig steril teknik, og ingen bakterier blev fundet ved kontroldyrkninger fra huden. Histopatologisk viste akillessenebiopsierne generelt forandringer svarende til tendinopati, mens semitendinosusbiopsierne generelt viste normalt senevæv.

Professor Michael Kjær, Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital, kommenterer: ”Undersøgelser, som kan kortlægge patogenesen bag udvikling af seneskader, er altid interessante, og selv om mekanisk belastning altid er det udløsende traume ved akillesseneruptur, er den individuelle modstandskraft mod dette ikke afklaret. Undersøgelsen er interessant i perspektivet vedr. infektioners herunder tidligere infektioners rolle i risikoen for udvikling af seneruptur, og selv om undersøgelsen ikke har noget mekanistisk, men mere observationelt tilsnit og har svagheder såsom sammenligning af forskellige senetyper (syg akillessene sammenlignes med rask semitendinosussene) og ofte taget i to forskellige verdensdele (akillesseneruptur i Sverige, og semitendinosussene i Hongkong), sætter den et relevant fokus på en mulig identifikation af mulig sygdomsmekanisme bag seneruptur. Dette vil ultimativt kunne føre til rådgivningstiltag om, i hvilket omfang man må belaste sine sener ifm. infektioner”.

Rolf CG, Fu S-C, Hopkins C et al. Presence of bacteria in spontaneous Achilles tendon ruptures. Am J Sports Med 2017;45:2061-7.

Interessekonflikter: ingen

Referencer