Skip to main content

Boganmeldelse. Pancreas and biliary tract diseases2. reviderede udgave

5. jan. 2018
1 min.

Flemming Burcharth

E-mail: burcharth@dadlnet.dk

Interessekonflikter: ingen

Forfatterne er gastroenterologer fra henholdsvis USA, Danmark og Rumænien.

Det er en meget velskrevet og letlæselig bog. Den omhandler nogle vigtige og hyppige sygdomme. Den er tiltænkt alle fra medicinstuderende til erfarne læger. Bogen er fint opbygget og inddelt. Den kan således anvendes som opslags- og lærebog. Der er gode key points, tabeller og flotte billeder. Der er fine diagnostiske algoritmer. Der er relevante referencer efter hvert kapitel. Dog mangler der referencer til flere danske forfattere, der har skrevet fine arbejder om bogens emner.

Der er et nyttigt indeks. Under »useful resources« mangler SSAT (Society for Surgery of the Alimentary Tract).

Der mangler intet diagnostisk eller behandlingsmæssigt. Under omtalen af resultaterne af kirurgisk behandling af pancreascancer mangler der dog igen referencer til danske arbejder, herunder et stort materiale med 20% femårsoverlevelse efter radikal Whipples operation for pancreascancer.

De fleste af de i bogen omtalte sygdomme kræver rapid referral, for at behandlingsresultaterne bliver gode. Noget det kan knibe med i det nuværende danske sundhedsvæsen.

Behandling med subtotal kolecystektomi ved svær kolecystitis bliver sjældent nødvendig og kan ikke anbefales.

Som helhed kan bogen anbefales. Den bør stå på alle abdominalkirurgiske afdelinger og i lægepraksis.

Forfattere: Manoop S. Bhutani, Peter Vilmann og Adrian Saftoin

Forlag: Health Press Limited, 2017

Sider: 149

Pris: 179,95 kr.