D-vitamin-mangel er ikke relateret til atrieflimrentype eller komplikationer til atrieflimren

Introduktion

Atrieflimren (AF) er den hyppigste behandlingskrævende supraventrikulære takykardi. Henholdsvis 33% og 24% af AF-populationen lider af ledsagende iskæmisk hjertesygdom (IHS) og hjertesvigt. Desuden ses en øget forekomst af tromboemoliske komplikationer som apopleksi, hjertesvigt og øget mortalitet.

D-vitamin-mangel er et udbredt problem i den nordlige del af verden pga. den manglende soleksponering især i vinterhalvåret. Nyere forskning har fundet association mellem D-vitamin-mangel og kronisk hjertesvigt. Desuden forbedrer D-vitamin myokardiefunktionen og har en antiarteriosklerotisk effekt.

Hidtil har kun et studie undersøgt sammenhængen mellem D-vitamin og AF, og i dette fandt man ingen association. Formålet med vores studie var at undersøge associationen mellem D-vitamin-mangel og typen af AF samt komplikationerne til AF i en velkarakteriseret AF-population. En forståelse af disse forhold vil kunne bidrage til at bedre den farmakologiske behandling af AF.

Materiale og metoder

Patienter med elektrokardiografisk dokumenteret AF, der blev behandlet på Hvidovre Hospital fra 3. marts 2009 til 1. februar 2011, blev inviteret til deltagelse. Demente og terminalt syge blev ekskluderet.

D-vitamin-niveauet blev bestemt ved måling af serum-25-hydroxy-vitamin D (25(OH)D) ved hjælp af et kemiluminescens-assay (Liaison fra DiaSorin, Stillwater, Minnesota, USA). Desuden blev patienterne bedt om at udfylde et spørgeskema omhandlende deres helbred.

Resultater

I alt blev 258 patienter inkluderet og stratificeret i grupper i henhold til 25(OH)D-niveauet svarende til klassifikationen fra Institut for Rationel Farmakoterapi. Lavt 25(OH)D-niveau var signifikant associeret til lav alder (p = 0,02) og køn (p = 0,0005), idet en højere andel af kvinder havde et optimalt niveau af 25(OH)D. Desuden fandtes årstidsvariation i 25(OH)D-niveauet (p = 0,0001).

Efter korrektion for D-vitamin-tilskud havde 44% af studiepopulationen et lavt 25(OH)D-niveau. Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem et lavt 25(OH)D-niveau og typen af AF eller forekomst af IHS, apopleksi eller akut myokardieinfarkt (AMI).

konklusion

Vores resultater bekræfter tidligere fund. Vi genfinder årstidsvariationen i D-vitamin-niveauet, genfinder den inverse relation mellem D-vitamin og parathyroideahormon samt finder en højere andel af kvinder med optimalt 25(OH)D-niveau. Dernæst finder vi en association mellem lav alder og lavt 25(OH)D-niveau. Dette forklares ved, at flere ældre i dag er i kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med ambulante kontroller og indlæggelser og derved begynder at få D-vitamin-tilskud.

Tidligere har man fundet association mellem lavt 25(OH)D-niveau og øget risiko for AMI hos mænd samt fundet en sammenhæng mellem venøse tromboemboliske episoder og D-vitamin-mangel hos kvinder. Sammenhængen mellem D-vitamin og tromboemboliske episoder er kompleks, hvilket er belyst ved undersøgelse af blodets koagulationsevne i forhold til D-vitamin-niveau, hvor man fandt en protrombotisk effekt af højt D-vitamin-niveau.

Vores tværsnitsstudie viser ingen sammenhæng mellem lavt 25(OH)D og typen af AF eller komplikationer til AF. Med det nuværende studiedesign har vi mulighed for et followupstudie og dermed mulighed for at undersøge den prognostiske betydning af D-vitamin-mangel for komplikationer til AF.

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(9):A4505