Den Danske Depressionsdatabase

BAGGRUND

En række forhold tyder på, at depressionsbehandlingen i Danmark ikke er tilfredsstillende. Antallet af danskere, der får offentlig forsørgelse pga. sygdom, er på 25 år steget fra 280.000 til 445.000. Stigningen skyldes i høj grad de psykiske lidelser, der som årsag er steget fra 30% til 53% af tilkendelserne. Omkring to tredjedele af de pensioner, der tildeles pga. psykisk sygdom, gives pga. ikkepsykotiske tilstande: angst og depression. Lidelser, som det ofte er muligt at behandle så effektivt, at den pågældende person kan fungere normalt igen.

I 2009 blev der for unipolar depression hos voksne taget initiativ til at udvikle en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som nu er videreført i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Databasen blev implementeret nationalt den 1. januar 2011 med det formål at måle kvaliteten af udredning og behandling vha. en række kvalitetsindikatorer, der var fastsat af en tværfagligt sammensat styregruppe (Tabel 1 ). Databasen dækker det sekundære sundhedsvæsen, men skal på længere sigt udbredes til også at omfatte primærsektoren [1, 2].

RESULTATER

Databasen er baseret på Landspatientregisteret, men der er stadig kun få resultater, da afdelingernes indrapportering endnu ikke er komplet, og der fortsat er afdelinger, hvor man ikke er påbegyndt indberetning. Imidlertid er der datakomplethed vedr. en meget vigtig parameter, nemlig genindlæggelser af patienter inden for 30 dage, da disse oplysninger bygger på registerdata. Resultaterne viser således, at en del afdelinger har 25-50% patienter, der genindlægges inden for 30 dage. Vel at mærke på trods af, at endagsindlæggelser er filtreret fra [3].

DISKUSSION

Der er mange formål med at indlægge mennesker med depression på en psykiatrisk afdeling: Diagnosen kan være endog meget svær at stille, hvorfor observation af adfærd, søvnmønster og døgnrytme er vigtig. Andre sygdomme, herunder legemlige, skal diagnosticeres og behandles. Der skal ofte iværksættes medicinsk behandling, som skal justeres i forhold til virkning og bivirkninger. Desuden plejer, støtter og aflaster personalet patienten gennem samtaler, træning af sociale funktioner og psykoedukation. Sidst, men ikke mindst, udgør indlæggelsen en nødvendig skærmning af de patienter, der er selvmordsfarlige eller så påvirkede af sygdommen, at de vanskeligt kan tage vare på sig selv og skaffe sig livsfornødenheder som mad og drikke.

Ved udskrivelsen håber og tror patienten, personalet og de pårørende, at tilstanden nu er så stabil, at patienten kan fortsætte med ambulant behandling. Genindlæggelse vil derfor ofte opleves som et nederlag. Desuden kan de gunstige resultater, der er opnået under indlæggelsen, gå tabt, så man skal starte forfra. Det kan f.eks. ske, hvis patienten er ophørt med behandlingen eller har genoptaget et misbrug.

Af disse grunde er den nævnte høje genindlæggelsesprocent problematisk. Tallene er registerdata og derfor komplette. Når indrapporteringen af de øvrige indikatorer er blevet pålidelig, vil man kunne danne sig et overblik over, hvilke patienter det drejer sig om, og hvad baggrunden for disse tal er. Forhåbentlig vil det derefter være muligt at se, hvordan dette spild af menneskelige og økonomiske resurser kan begrænses.

KONKLUSION

Oplysningerne i Den Danske Depressionsdatabase kan danne grundlaget for forbedring af udredning og behandling af depression i den sekundære sundhedssektor. Når registreringen er fuldt implementeret, vil databasen kunne bruges til kvalitetskontrol og i egentlige forskningsprojekter. På længere sigt skal principperne også udbredes til primærsektoren.

KORRESPONDANCE: Poul Videbech , Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, Skovagervej 2, 8240 Risskov. E-mail: videbech@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk