Skip to main content

Der er behov for mere viden om langtidsfølger efter akut abdominalkirurgi

STATUSARTIKEL der gennemgår vores viden om patientrapporterede outcomes efter større akut abdominalkirurgi.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.
9. okt. 2017
1 min.

En betydelig andel af operationer på de kirurgiske afdelinger udgøres af akutte abdominaloperationer. Det drejer sig om ret store indgreb på ofte svækkede og ældre patienter. Statusartiklen af Oreskov et al pointerer, at der er meget sparsom viden om, hvordan de patienter, som overlever disse indgreb, har det på sigt. De enkelte studier på området antyder dog, at omkring en tredjedel af patienterne har kroniske smerter, depression og svært nedsat funktionsniveau. Forfatterne efterlyser flere opfølgningsstudier og diskuterer tiltag, som kan forbedre patientrelaterede outcomes efter disse operationer.

 

Læs statusartiklen

Sparsom viden om patientrapporterede outcomes efter større akut abdominalkirurgi

Jakob Ohm Oreskov, Sarah Ekeløf, Jakob Burcharth & Ismail Gögenur