Differentialdiagnostiske overvejelser ved tumor på tungen hos 43-årig mand

Et schwannom er en benign tumor, som udgår fra de schwannske celler, som omskeder de perifere nerver. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvilken nerve tumoren udgår fra, når den er lokaliseret i tungeregionen, da der ligger flere større nerver i området (n. lingualis, n. hypoglossus og n. glossopharyngeus) [1]. Det lingvale schwannom er sjældent, og der findes kun få rapporterede tilfælde i den medicinske litteratur [1, 2].

25-40% af schwannomerne ses i hoved-hals-
regionen. Af disse findes kun 1% i cavum oris [3]. Tumoren kan være lokaliseret på basis lingua, palatum, regio sublinguale, mucosa buccalis og gingiva [1-3]. Den kan opstå hos patienter i alle aldre, og incidensen er ens hos mænd og kvinder [1, 2]. Tumo-ren er langsomtvoksende og uøm, hvorfor patienten ofte først henvender sig, hvis den giver gener ved indtagelse af føde eller er blevet observeret af en tandlæge.

Malign transformation er sjælden, og tumoren kan oftest fjernes in toto [2]. Histopatologisk indeholder schwannomer Antoni type A- og B-væv opkaldt efter den svenske neurolog Nils R.E. Antoni (1887-1968) [4]. Antoni type A-væv består af cellerige zoner med tætpakkede parallelle strøg af celler med tenformede nuclei. Antoni type B-væv er cellefattigt og indeholder cystiske områder med basofilt mucin [1]. Tumorens lokalisation bestemmer, hvilken operativ teknik og anæstesiform der er optimal. Tumorer fortil på tungen er sjældne, men let tilgængelige rent kirurgisk og kan derfor oftest fjernes i
lokalanæstesi hos voksne patienter. Når tumoren
fjernes in toto, er der i litteraturen ikke beskrevet
recidiv [2, 3].

SYGEHISTORIE

En 43-årig mand havde haft en 2 × 1,5 cm bredbaset, glat, mat hvid, ikkeulcererende tumor anterolateralt på tungen i flere år. Han var initialt blev tilset af en øre-næse-hals-læge, men da tumoren var lille og ikke malignitetssuspekt, undlod man at fjerne den. Der blev ikke taget biopsier.

Tumoren voksede gradvist i de følgende år og blev til sidst generende, når patienten spiste. Han syntes, at den var kosmetisk skæmmende. Ud over
tumoren (Figur 1) var der normale forhold i cavum oris (ingen sår eller belægninger), aures, cavum nasi, collum, naso- og oropharynx samt larynx (vurderet
fiberskopisk). Han havde ikke haft vægttab, nattesved eller smerter i munden. I øvrigt var han sund
og rask uden tobaksanamnese.

Der blev ikke foretaget magnetisk resonans (MR)-skanning af tungen. Der blev anlagt lokalanæstesi (lidocain med adrenalin 0,5%) omkring tumoren og taget tre grovbiopsier med en Weil Blakesley skarp tang (Miltex, Tyskland). Der opstod ingen væsentlig blødning, og patienten var efterfølgende i velbefindende. Han kom ti dage senere til ambulant opfølgning, og histologisvaret viste, at der var tale om et benignt schwannom, positivt for S100 og negativt for neurofilament. Tumoren blev fjernet in toto i lokal anæstesi uden postoperative sequelae.

DISKUSSION

Malignitet skal altid haves in mente, når en patient har en tumor. I cavum oris kan der findes flere typer maligne tumorer, blandt andet planocellulære karcinomer, som udgør 95% af de maligne tumorer [1]. Det samlede kliniske billede sammenholdt med histologisvaret er afgørende for, om patienten bør udre-des nærmere med f.eks. blodprøver, ultralyd og MR-skanning af tungen. Ved bløddelsforandringer er MR-skanning at foretrække frem for CT. Ved MR-skanning undgår man desuden de artefakter, der opstår på CT pga. eventuelle tandfyldninger.

Schwannomer er velafgrænsede og regelmæssige og har samme signal som muskler på T1-vægtet MR-skanning og homogen hyperintensitet på T2-vægtet MR-skanning [1]. Hos patienten i sygehistorien havde tumoren været kendt gennem flere år, den var langsomtvoksende og uden sår eller anden patologi i cavum oris. Desuden var der fravær af alle b-symptomer, hvorfor malignitetsmistanken var meget lille. Ved en submukøs tumor med intakt slimhinde anbefales et finnålsaspirat som biopsiteknik for at undgå eventuel spredning af tumorceller.

En anden vigtig differentialdiagnose er neurofibromatose, hyppigst von Recklingshausens sygdom, hvorfor patienter altid bør inspiceres for øvrige sygdomsstigmata (café au lait-pletter, aksillære og ingvinale fregner, øjentumorer, vaskulopati, skoliose og neurologiske eller kognitive mangler) [2, 3, 5]. Dif-ferentialdiagnostisk bør også de øvrige benigne tumorer, der kan forefindes i mundhulen, overvejes: karmalformationer (herunder lymfangiomer), bidfibrom, dermoid cyste, lipom, papillom, inflammation, pyogene granulomer, ektopisk thyroideavæv, rabdomyom, leiomyom og godartede spytkirteltumorer
[1, 3].

Korrespondance: Elisabeth Arndal, Øre-næse-halsafdelingen, Køge Sygehus, Lykkebækvej 1, 4600 Køge. E-mail: elisabetharndal@hotmail.com

Antaget: 12. maj 2014

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 25. august 2014

Taksigelser: Preben Løvgren Nielsen, Patologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, og Helle Broholm, Patologisk Afdeling, Rigshospitalet, takkes for farvning og vurdering af biopsier fra tumor.

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk