Aktuelt
Dystoni kan i dag behandles neurokirurgisk
©. Tredimensional fremstilling af elektrodeplacering i kernerne GPi og STN.
13. maj 2019
1 min.
Dystoni viser sig ved ufrivillige muskelkontraktioner, abnorme stillinger og tremor. I denne uge publicerer vi to artikler om denne behandlingsrefraktære tilstand. Artiklen af Løkkegaard & Danielsen gennemgår klassifikationen af tilstanden og symptomatologien, mens artiklen af Høck et al fokuserer på den nye behandlingsmodalitet deep brain stimulation, hvor man efter implantation af elektroder i basalganglierne ved hjælp af en højfrekvent stimulation bryder de patologiske oscillationer i basalganglienetværket.
Læs statusartiklerne:
Dystoni
Annemette Løkkegaard & Erik Hvid Danielsen
Neurokirurgisk behandling af dystoni
Aske Høck, Bo Jespersen, Alfred Peter Born & Annemette Løkkegaard