Skip to main content

Effekt af kinesiotape på massivt postoperativt subkutant hæmatom

Ugens billede.
Ugens billede.

Charlotte Hasselholt Søgaard, e-mail:chsoeg@rm.dk & Berit Vedel Kjærgaard Ugeskr Læger 2017;179:V68923

20. feb. 2017
2 min.

Kinesiotape er en latexfri bomuldstape, som primært har fundet anvendelse i sportens verden til behandling af skader. Imidlertid er der fundet flere nye anvendelsesmåder. Således har man fundet effekt ved brug af tapen i lymfødembehandlingen [1], den er afprøvet mhp. ødemreduktion efter kæbekirurgi [2] og som smertereduktion hos patienter med fibromyalgi [3].

En 55-årig kvinde med endometriecancer, kardial komorbiditet og et BMI på 64 kg/m2 fik foretaget laparoskopisk hysterektomi og bilateral salpingo-ooforektomi. Det postoperative forløb kompliceredes af blødning til subcutis fra navleincisionen og et fald i hæmoglobinniveau fra 7,0 til 4,2 mmol/l. Hæmato-met målte 30 × 20 cm og strakte sig profund i hele subcutis’ dybde.

Billederne illustrerer effekten af tapning over ganske få dage. Det første billede taget på den første tapningsdag, fire dage efter operationen. De efterfølgende billeder er fra dag seks, ni og elleve efter operationen. Som det fremgår, ses der overraskende hurtigt effekt. Kinesiotape ser således ud til, uden bivirkninger, at kunne fremskynde resorptionen af selv store hæmatomer. Teknikkens effekt bør undersøges i et kontrolleret klinisk studie.

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 20. februar 2017

Interessekonflikter: ingen.

Referencer

LITTERATUR

  1. Mouritsen BR, Kjærgaard B, Petersen LK et al. Kinesiotapes effekt på lymfødem i underekstremiterne efter operation for livmoderhalskræft. Vård I Norden 2013:108:38-41.

  2. Ristow O, Pautke C, Victoria Kehl et al. Influence of kinesiologic tape on postoperative swelling, pain and trismus after zygomatico-orbital fractures. J Craniomaxillofac Surg 2014;42:469-76.

  3. Vayvay ES, Tok D, Turgut E et al. The effect of laser and taping on pain, functional status and quality of life in patients with fibromyalgia syndrome: a placebo- randomized controlled clinical trial. J Back Musculoskel Rehab 2016:29:77-83.