Skip to main content

Er praktiserende læger gode til at diagnosticere depression?

STATUSARTIKEL der fokuserer på over- og underbehandling af depression i almen praksis.

Maleri: Vincent van Gogh, 1881 (udsnit)
Maleri: Vincent van Gogh, 1881 (udsnit)
11. okt. 2017
1 min.

Forbruget af antidepressiva har været faldende siden 2010. De fleste af disse medikamenter udskrives af speciallæger i almen medicin, men der er faktisk meget lidt viden om, hvor gode lægerne er til at behandle de rigtige patienter. Statusartiklen af Yttri & Videbech gennemgår studier, som fokuserer på over- og underbehandling. Forfatterne konkluderer, at de praktiserende læger er rimelig gode til at udelukke depression hos dem, som ikke er deprimerede, og til at finde patienter med psykisk sygdom. Studierne tyder også på, at underbehandling af depression kan være et problem, og forfatterne anbefaler, at de praktiserende læger bør afsætte ekstra tid til potentielt deprimerede patienter og se disse patienter flere gange, før de enten stiller eller udelukker depressionsdiagnosen.

 

Læs statusartiklen

Over- og underbehandling af depression

Janne-Elin Yttri & Poul Videbech