Galdestensileus en komplikation efter kronisk kolecystolitiasis

En 80-årig mand, som tidligere havde haft galdesten og leverabsces, blev indlagt pga. mavesmerter, opkastninger og manglende afføring gennem otte dage. Pga. forhøjede infektionstal og mistanke om absces blev der foretaget en CT af abdomen med i.v. kontrast, hvorved der sås tyndtarmileus pga. et stort konkrement. Derudover fandt man kolecystitis med perforation af galdeblæren samt luft i galdeblæren. En sammenligning med en tidligere CT af abdomen viste, at galdestenen havde flyttet sig til tyndtarmen gennem en fistel fra galdeblæren til duodenum. Efterfølgende havde konkrementet sat sig fast i tyndtarmen og resulteret i ileus. Patienten fik fjernet galdestenen, som målte 6 × 4 cm, og foretaget tyndtarmresektion med anastamose. Han blev udskrevet efter fire dage.

Galdestensileus blev første gang beskrevet i 1654 af Bartholini [1]. Det er en sjælden tilstand, som tegner sig for 1-4% af alle tilfælde af tyndtarmsobstruktion, men ses i op til 25% af alle tilfældene hos patienter over 65 år [2]. Tarmobstruktion kan være betinget af ektramurale, intramurale eller intraluminale årsager. Galdestensileus er en intraluminal obstruktion, som er forårsaget af galdesten, der passerer gennem en fistel mellem galdeblæren og duodenum. Klinisk havde patienten Mordors triade: en sygehistorie med galdesten, kliniske tegn på kolecystitis og pludselig opstået tarmobstruktion. CT har sensitivitet, specificitet og diagnostisk præcision på hhv. 93%, 100% og 99% [3, 4]. Riglers t riade, dvs. pneumobilia, tyndtarmileus og galdesten, er et typisk radiologisk fund ved galdestensileus [3].

Behandlingen af patienter med galdestensileus skal individualiseres. Kirurgisk behandling kan være enterolitotomi med eller uden kolecystektomi, eller ettrinsenterolitotomi, kolecystektomi og kirurgisk lukning af fistlen [2].

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 22. maj 2017

INTERESSEKONFLIKTER: