Skip to main content

Gendannelse af tarmflora efter antibiotikakur

Dansk molekylærbiologisk studie viser, at den normale tarmflora gendannes næsten fuldstændigt seks måneder efter antibiotikapåvirkning.

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

22. nov. 2018
2 min.

En vigtig mekanisme for udvikling, spredning og selektion af antibiotikaresistens er påvirkning af normalfloraen (mikrobiota) på huden, i mundhulen og i tarmen. Nyere molekylærbiologiske teknikker har potentialet til at generere meget omfattende data om f.eks. tarmens mikrobiota. Et nyt danskledet studie undersøgte de ændringer, som en oral bredspektret antibiotikabehandling med tre slags antibiotika på en gang (500 mg vancomycin, 40 mg gentamycin og 500 mg meropenem) i fire dage påførte tarmens mikrobiota hos 12 raske mænd. Gentagne fæcesanalyser anvendende molekylærbiologisk teknologi (shotgun sequencing-based metagenomics) viste en hurtig nedbrydning af diversiteten i løbet af de første dage efterfulgt af en langsom reetablering i løbet af de efterfølgende 42 dage. Gendannelsen af diversiteten var dog ikke fuldstændig, og selv efter seks måneder ”manglede” deltagerne ni almindelige bakteriearter i forhold til perioden før antibiotikabehandlingen.

Afdelingslæge, ph.d. Claus Moser, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: ”Studiet er interessant, da det følger dynamikken i gradvis normalisering af mikrobiota efter antibiotikapåvirkning. Dog vil de tre antibiotika normalt være administreret intravenøst fraset vancomycinbehandling af Clostridium difficile-enterocolitis. Givet intravenøst ville de anvendte antibiotika formentlig påvirke mikrobiota mindre, da de udskilles renalt. Et studie inkluderende andre antibiotika, der helt eller delvist udskilles gennem galden (f.eks. ceftriaxon, piperacillin, moxifloxacin), i en anbefalet dosering, administrationsmåde og behandlingslængde ville belyse en mere klinisk relevant påvirkning. En anden anke er, at man kun har anvendt én molekylærbiologisk metode. Dette kan medføre en undersøgelsesbias, ligesom det er uvist, om generne blev udtrykt og dermed reelt har en medvirkende funktion. Sammenfattende tilføjer de nye molekylærbiologiske teknikker ny dimension til mikrobiotaundersøgelserne, og det bliver spændende fremover at undersøge mere klinisk relevante behandlinger”.

Palleja A, Mikkelsen KH, Forslund SF et al. Recovery of gut microbiota of healthy adults following antibiotic exposure. Nat Microbiol 2018;3:1255-65.

Interessekonflikter: ingen