Medicinsk Nyhed
Høj dødelighed ved akutte indlæggelser i weekenden skyldes næppe dårlig bemanding
Engelsk undersøgelse finder, at den såkaldte »weekendeffekt« snarere skyldes dårlige patienter end dårlig personalenormering.
9. jun. 2017
2 min.
Flere studier har vist, at patienter, som indlægges akut i weekenden eller i helligdagene, har højere risiko for at dø end patienter, som indlægges på almindelige hverdage. Der har været en heftig diskussion vedrørende mekanismen bag denne ”weekendeffekt”. Nogle mener, at den dårligere prognose ved weekendindlæggelser skyldes for lille personalebemanding, som kan være årsagen til dårligere diagnostik og behandling, mens andre argumenterer for, at den øgede mortalitet skyldes patientselektion: Det vil sige, at de patienter, som har behov for en indlæggelse i weekenden, er mere syge end de patienter, som indlægges på hverdagene. Ny engelsk undersøgelse baseret på data fra over 500.000 indlæggelser, af hvilke ca. 18.000 (5%) var weekendindlæggelser, prøver at komme mekanismen nærmere ved at inddrage de akutte patienters blodprøvesvar (hæmatologi, væske- og nyretal samt forskellige inflammatoriske markører). Studiet finder, at inddragelse af disse prognostiske markører kan forklare det meste af den øgede mortalitet for weekendindlæggelser, og finder ikke sammenhæng mellem mortalitet og bemanding.
Overlæge Søren Paaske Johnsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: ”Studiet bekræfter fund fra en række andre nyere studier: Jo mere detaljerede oplysninger vedr. patienternes prognostiske profil, der tages højde for, jo mindre bliver forskellen i mortalitet, når man sammenligner patienter, som indlægges på hverdage og i weekenden. Et tilsvarende mønster er også set i danske studier baseret på detaljerede kliniske data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Der er således ikke evidens for, at indlæggelsestidspunkt i sig selv generelt har nogen væsentlig betydning for patienternes dødelighed. Studiet illustrerer det store potentiale, der ligger i at anvende rutineindsamlede data fra det kliniske arbejde, f.eks. blodprøvesvar, som et værktøj til at bedre at forstå patienternes sygdomsforløb, samt hvordan sundhedsvæsenet fungerer. Den såkaldte weekendeffekt er et blandt mange eksempler på dogmer, som præger den fælles debat om sundhedsvæsenet, men i virkeligheden bygger på et svagt datamæssigt fundament”.
Interessekonflikt: ingen.