Skip to main content

Højde og udvikling af atrieflimren

Den stigende højde i befolkningen kan på længere sigt medføre en højere forekomst af atrieflimren.

Peter Lange, plange@dadlnet.dk (redigeret af)

20. sep. 2018
2 min.

I løbet af de seneste 100 år har danskerne øget deres højde med i gennemsnit ca. 11 centimeter. Det skyldes overvejende bedre forhold under opvæksten, og samme udvikling er set i de fleste andre lande. En uventet følge af denne positive udvikling er en øget risiko for at få atrieflimren. Den danske Østerbroundersøgelse har estimeret risikoen for at udvikle atrieflimren i løbet af undersøgelsens lange opfølgningsperiode. Forfatterne fandt, at deltagerne i undersøgelsesrunden i perioden 2001-2003 havde en fire gange så høj risiko for at udvikle atrieflimren som deltagerne i den første undersøgelsesrunde i perioden 1976-1978. En del af denne stigning er associeret til den stigende højde, som fra midten af 1970’erne til nullerne er steget med 2-3 cm. Man konkluderer i undersøgelsen, at den maksimale højde, som typisk opnås, når man er i starten af 20’erne, bidrager stærkt til incidensen af atrieflimren 50 år senere i livet. Således vil den positive udvikling i kropshøjden bidrage til den fortsat stigende forekomst af atrieflimren i de næste 25 år.

Overlæge Steen Pehrson, Rigshospitalet kommenterer: »Undersøgelsens resultater ligger på linje med resultaterne i en tidligere amerikansk tværsnitsundersøgelse fra 2006, hvor man hos godt 25.000 patienter med hjertesvigt fandt en association mellem højde og hyppighed af atrieflimren. Formentlig er denne sammenhæng forbundet med korrelationen mellem højde og størrelsen af venstre atrium. Højde kan betragtes som en ikkemodificerbar risikofaktor i modsætning til BMI. Måske kan man for høje personer argumentere for en mere aggressiv håndtering af andre risikofaktorer for atrieflimren, såsom hypertension, overvægt, rygning og alkoholoverforbrug.

Sammenhæng mellem individstørrelse og hyppighed af atrieflimren ses også inden for pattedyreriget. Atrieflimren er en relativ hyppig klinisk tilstand hos heste, mens arytmien kun kan provokeres eksperimentelt hos hunde, hvis atrierne skades. Hos mus er vedvarende atrieflimren nærmest umulig at etablere. Atrieflimren fordrer en vis atriestørrelse for at et tilstrækkeligt antal reentry-cirkler kan sameksistere og dermed vedligeholde arytmien«.

Marott JL, Skielboe AK, Dixen U et al. Increasing population height and risk of incident atrial fibrillation: the Copenhagen City Heart Study. Eur Heart J 28. jun 2018 (e-pub ahead of print).

Interessekonflikter: ingen