Skip to main content

Infektioner tidligt i livet, men ikke antibiotika, er associeret med overvægt hos børn

Undersøgelse af 250.000 børn viser, at brug af antibiotika i livets første 12 måneder næppe kan forklare øget forekomst af overvægt og fedme i barndommen.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

27. jan. 2017
2 min.

I landbruget kaldes antibiotika for vækstfremmere, da de kan få dyrene til hurtigt at tage på i vægt. Dette er mere udtalt for bredspektrede antibiotika end for de mere smalspektrede. Selv om mekanismen ikke er helt klarlagt, antages det, at antibiotikas påvirkning af tarmfloraen (tarmmikrobiota) spiller en vigtig rolle. Lignende fund har tidligere været rapporteret blandt børn, hvor mange antibiotikakure i de første to leveår har været associeret til øget forekomst af overvægt og fedme. Men nu viser en ny undersøgelse baseret på over 250.000 amerikanske børn, at det snarere er infektionerne i sig selv end antibiotikakurene, som er associeret til øget forekomst af fedme inden 18-årsalderen. Forfatterne kunne ikke observere forskelle i risikoen for fedme mellem gruppen, som havde ikkeantibiotikabehandlede infektioner, og gruppen med antibiotikabehandlede infektioner, og samtidig fandt de, at børn med ikkeantibiotikabehandlede infektioner havde en højere risiko for fedme end børn uden infektioner.

Seniorforsker Kristine Allin, Afdeling for Klinisk Epidemiologi, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital, kommenterer: ”Vi har hidtil tænkt, at antibiotikabehandling tidligt i livet kunne forstyrre den normale etablering af tarmmikrobiota og derved bidrage til udvikling af fedme, men studiet her sætter spørgsmålstegn ved denne hypotese. Den eneste forskel mellem børn med ikkeantibiotikabehandlede infektioner og børn med antibiotikabehandlede infektioner er en ganske let forhøjet risiko for fedme hos børn, der har fået antibiotika i de første seks levemåneder. Studiet kan imidlertid ikke svare på, om det er infektioner, der fører til fedme, begyndende fedme, der fører til infektioner, eller om det er helt andre faktorer, der fører til såvel øget infektionsrisiko som øget fedmerisiko. Nyere danske studier har vist, at fedme hos voksne er associeret med en øget infektionsrisiko, og biologisk set ser der ud til at være et tæt samspil mellem fedtvævet, inflammation, immunsystemet og infektionsrisiko”.

Li D-K, Chen H, Ferber J, Odouli R. Infection and antibiotic use in infancy and risk of childhood obesity: a longitudinal birth cohort study. Lancet Diabetes Endocrinol 2017;5:18-25.

Interessekonflikter: ingen