Kardiologisk Fællesdatabase

FORMÅL

Formålet med denne artikel er at beskrive status for etablering af Kardiologisk Fællesdatabase med udgangspunkt i de kliniske kvalitetsdatabaser for hjertesvigt og hjerterehabilitering

BAGGRUND

Sygehuspersonalet mødes med voksende krav om indberetning af data. Kardiologiske afdelinger indberetter til landsdækkende kvalitetsdatabaser inden for invasiv kardiologi, hjertesvigt, ablation for atrieflimren samt behandling med pacemaker og implanterbar kardioverterdefibrillator. Derudover indberettes der til mere end 35 forskningsdatabaser og kliniske databaser i ind- og udland. Det er et problem, at databaserne benytter forskellige it-platforme. Data genbruges ikke på tværs af databaserne, indberetningen er tidskrævende, og den tid, læger og sygeplejersker bruger på dokumentation, går fra den tid, der er afsat til patientbehandlingen. Med beslutningen i 2010 om at etablere Dansk Hjerterehabiliterings Database fulgte en principbeslutning fra både Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) om at sikre en højere grad af koordination og integration mellem de kardiologiske kvalitetsdatabaser.

METODE

Kardiologisk Fællesdatabase [1] er udviklet siden december 2011 i samarbejde mellem en udvalgsgruppe under DCS, en projektgruppe fra RKKP med repræsentanter fra de kliniske kvalitetsdatabaser og professionelle it-konsulenter.

RESULTATER OG DISKUSSION

Arbejdsgruppen har peget på en løsning med én fælles database, der skal samle databaser fra de forskellige kardiologiske sygdomsområder. Der skal være én adgang via en kardiologisk it-platform, som kan udbygges efterhånden som nye sygdomsområder kommer til. Figur 1 skitserer it-platformens elementer for hjertesvigt og rehabilitering: henvisning til klinikken, besøg hos læge og sygeplejerske og et kvalitetsforløb, hvor en koordinator kan indberette særlige indikatorer, der ikke kan indsamles på anden vis. Til hvert sygdomsforløb er der defineret en selvstændig database, men på grund af stort sammenfald mellem sygdomsforløb samles alle variable i Kardiologisk Fællesdatabase. Den fælles variabeldefinition er valgt under hensyntagen til eksisterende databaser og indikatorgrupper samt ved kontakt til de forskellige arbejdsgrupper under DCS. Platformens funktionalitet skal primært begunstige de patientnære brugere, så der kan skabes tidsmæssigt råderum til at levere de påkrævede kvalitetsdata. Begunstigelsen skal bestå i datafangst fra andre registre, genbrug af fællesdata, bedre patientoverblik, beslutningsstøtte, udregning af risikoscore og automatisk generering af journaltekster til den elektroniske patientjournal.

Grundtanken er, at en it-platform, der er tilpasset brugerne, vil motivere til brug af systemet. Målet er at skabe valide data til måling af kvalitetsindikatorer, til klinisk anvendelse for de enkelte brugere og til forskning. Efter planen skal indberetning via den nye platform påbegyndes primo 2013 for hjerterehabilitering og medio 2013 for hjertesvigt. Derefter skal Kardiologisk Fællesdatabase udbygges med andre kardiologiske sygdomsområder.

KONKLUSION

Med en kardiologisk it-platform, som bygger på Kardiologisk Fællesdatabase, søger RKKP i samarbejde med DCS at udnytte de ekstra muligheder, der ligger i et stadigt stigende kvalitets- og dokumentationskrav. Målet er at skabe kvalitetsdatabaser, der også kan bruges i klinisk og forskningsmæssig sammenhæng, til regionerne.

KORRESPONDANCE: Olav Wendelboe Nielsen, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. E-mail: own@dadlnet.dk

TAKSIGELSE: Vi takker bestyrelsen i Dansk Cardiologisk Selskab for review af artiklen.

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk