Kvantificering af synsforvrængninger ved Maculasygdom

Ph.d.-afhandlingen er baseret på studier af sansefysiologiske forstyrrelser ved nethindesygdommene epiretinal fibrose og maculahul. Studierne af maculahul udgår fra Copenhagen Macular Hole (COMAH) study, som repræsenterer et af de hidtil største prospektive, randomiserede kliniske studier af maculahul-behandling. Forskningsprojektet er udført på Herlev Hospital fra 2004 til 2006 og på Glostrup Hospital fra 2006 til 2007.

Epiretinal fibrose og maculahul er karakteriseret ved at forårsage forstyrrelser af nethindens lysfølsomme fotoreceptorceller, hvilket forårsager billedforvrængning. Billedforvrængningen, også kaldet metamorfopsi, indbefatter, at patienterne oplever forvrængede ansigter samt bugtede og brudte linjer. Afhandlingen beskriver en ny metode til at kortlægge metamorfopsien ved hjælp af et princip, som bygger på evnen til at bestemme den indbyrdes rumlige lokalisation af to stimuli.

Studiet af epiretinal fibrose viste, at forvrængningsmøn-steret hos nogle patienter er abnormt, mens det for andre patienter ligger inden for rammerne af en normal referencegruppe. Forvrængningsmønsteret, som ofte antager uregelmæssig karakter, har varierende korrelation til de forandrin-ger, som kan ses på fotografier af patienternes nethinder ved epiretinal fibrose.

Ved maculahul-sygdommen blev billedforvrængningen beskrevet med reference til et cirkelformet stimulus, og undersøgelserne viste, at forvrængningen er størst centralt og aftager som funktion af excentricitet fra fokuseringspunktet. Dette fund er i overensstemmelse med patienternes typiske klage over pincushion (nålepude) forvrængning. Undersøgelse af hullet ved hjælp af optisk kohærens tomografi viste, at hullets diameter har indflydelse på graden af forvrængning.

Som led i det randomiserede kliniske studie, blev patienternes formforvrængning vurderet før og efter operation for maculahul. Alle patienter opnåede reduceret formforvrængning efter operation, men i varierende grad. Behandlingsstudiet viste en sammenhæng mellem den præoperative forvrængning tæt på hullets rand og synsstyrken 6 måneder efter operation. Dette antyder, at metoden kan være med til at forudsige, hvilke patienter der vil opnå den største forbedring i synsstyrke efter operation for maculahul.