Kohortestudie, der omfatter over to mio. unge fra Danmark og Sverige, viser, at første- og andengenerationsflygtninge/-indvandrere med to udenlandske forældre har lavere risiko for at få spiseforstyrrelser end den skandinaviske baggrundsbefolkning.
To konkurrerende observationer præger forståelsen af flygtninges/indvandreres psykiske helbred. På den ene side udgør traumatiske begivenheder før og under flugten samt postmigratoriske stressorer en risikofaktor for udvikling af psykiatriske lidelser. På den anden side tales der om »the healthy immigrant effect«, det at det primært er unge og sunde mennesker, der kommer til vesten som arbejdsmigranter.
Til støtte for den første antagelse findes tungtvejende evidens for øget forekomst af skizofreni blandt indvandrere, mens evidensen for angst, depression og personlighedsforstyrrelser er mere blandet.
Der findes ikke tidligere studier i denne skala, hvor man har inkluderet spiseforstyrrelser.
I Danmark fulgtes personer, der var født i perioden 1984-2002, frem til 2013, i alt 1.184.205 personer, i Sverige 1.222.593 personer født i perioden 1989-1999. Kriteriet for klassifikation som spiseforstyrret var ICD-10-diagnoserne anorexia nervosa, bulimia nervosa og andre spiseforstyrrelser (F50.8, F50.9), tildelt enten på et psykiatrisk eller et offentligt hospital (inklusive ambulant behandling).
Forekomsten af alle typer af spiseforstyrrelser var lavere blandt førstegenerationsindvandrere end i baggrundsbefolkningerne, stærkest gældende for anorexia nervosa, hvor de danske tal for incidens-rate-ratio (95% konfidensinterval) var 0,39 (0,29- 0,51)) mod 0,60 (0,42-0,83) for bulimia nervosa og 0,62 (0,32-0,47) for andre spiseforstyrrelser. Den positive effekt af indvandrerstatus bevaredes også i andengeneration, hvis begge forældre var immigranter, mens den snarere forværredes hos kvinder, hvor kun fædrene var født i udlandet.
Charlotte Sonne, læge, ph.d. fra Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri udtaler: »Dette store, velgennemførte registerstudie bringer vigtig ny viden om forekomsten af spiseforstyrrelser hos migranter. Spiseforstyrrelser er en af de psykiske lidelser, hvor der menes at være en betydelig kulturel komponent. Som forfatterne selv påpeger, er det dog ud fra studiet umuligt at sige, om der reelt er lavere forekomst af spiseforstyrrelser hos migranter, eller om der er tale om underdiagnosticering. Fagprofessionelle bør derfor fortsat være opmærksomme på denne gruppe. En kultursensitiv tilgang er vigtig i både udredning og behandling, ligesom informationsmateriale bør forefindes på de relevante sprog«.
Interessekonflikter: ingen
