Lifestyle risk factors for breast cancer

Afhandlingen bygger på forskningsarbejde udført på Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse.

Formålet med dette arbejde var at etablere en prospektiv kohorteundersøgelse - Kost, kræft og helbred - og i denne kohorte kortlægge forebyggelige risikofaktorer for brystkræft blandt kvinder efter overgangsalderen.

Der blev anvendt kohorteanalyser, når det var muligt, som i Kost, kræft og helbred omfattede 23.798 postmenopausale kvinder, heriblandt 425 kvinder der udviklede brystkræft mellem baseline og den 31. december 2000. I to af de arbejder, som indgår i afhandlingen, benyttedes nestede case-kontroldatasæt inkluderende 434 cases og 434 kontroller, mens arbejdet baseret på det europæiske EPIC-studie omfattede en kohorte på 274.688 kvinder og 5.054 cases.

Alkoholindtagelse var signifikant associeret med brystkræft i Kost, kræft og helbred med en stigning på 10% per 10 g/dag af den gennemsnitlige alkoholindtagelse. I EPIC-kohorten fandtes en signifikant stigning på 3% per 10 g/dag. Der fandtes ingen signifikant forskel i risikoen for de forskellige typer af alkohol: øl, vin og spiritus. Ligeledes fandtes drikkefrekvensen ikke at have betydning for risikoen for at udvikle brystkræft.

Det blev også undersøgt, om startalderen for alkoholindtagelse og relationen til første barns fødsel var af betydning, hvilket ikke kunne påvises.

Den samlede livstidsindtagelse af alkohol samt indtagelsen tidligere i livet viste heller ikke nogen signifikant sammenhæng, når man i analyserne tog højde for indtagelsen ved studiets start (baseline).

Ved at benytte data fra Kost, kræft og helbred blev det undersøgt, om indtagelsen af folat fra kost og kosttilskud havde betydning for den alkoholrelaterede risiko for brystkræft. Der fandtes støtte for hypotesen om, at en høj indtagelse af folat reducerer denne risiko, om end fundet ikke var signifikant.

Af andre livsstilsrelaterede signifikante risikofaktorer for brystkræft i Kost, kræft og helbred fandtes brug af hormoner i overgangsalderen, specielt af typen kontinuerte kombinationspræparater, og indtagelsen af fisk og vitamin C.

Den teoretiske betydning for risikoen for brystkræft ved ændringer i disse livsstilsfaktorer kan beregnes ved at sammenligne de ujusterede incidensrater i de forskellige eksponeringsgrupper. I Kost, kræft og helbred blev det beregnet, at omkring 16% af tilfældene kunne tilskrives nuværende brug af hormoner i overgangsalderen, mens omkring 14% af tilfældene kunne henføres til en alkoholindtagelse på mere end 12 g/dag (~1 genstand).

På trods af at der er en række ubesvarede forskningsspørgsmål i relation til risikoen for brystkræft, giver fundene i dette arbejde håb om, at det vil være muligt at forebygge et antal tilfælde af brystkræft ved livsstilsintervention.