Livskvalitet hos ældre døende patienter

Mange ældre patienter, som dør på sygehusene, har multifacetterede problemstillinger, og tidligere studier har vist, at behandlingen og plejen ofte opfattes som suboptimal både af de pårørende og af plejepersonalet. Der er derfor fokus på initiativer for at optimere den sidste del af livet for denne patientgruppe, men det er svært at basere disse tiltag på videnskabelig evidens, da der kun findes få randomiserede undersøgelser. I en ny undersøgelse har belgiske forskere randomiseret fem hospitalsafdelinger til at give enten vanlig behandling eller protokolleret palliativ behandling, såkaldt Care Programme for the Last Days of Life (CAREful-program), som blev iværksat, hvis det blev bedømt, at patienten var døende. Ca. 280 patienter indgik i undersøgelsen, hvor både de behandlende sygeplejersker og de pårørende evaluerede forløbet. Generelt bedømte sygeplejerskerne forløbet mere positivt i CAREful-gruppen. Responsraten blandt de pårørende var kun på omkring 20%, og bedømmelsen var mindre positiv: Der var ikke forskel, hvad angik bedømmelsen af symptomlindring, og faktisk var tilfredsheden større hos de pårørende i de tilfælde, hvor behandlingen ikke var protokolleret.

Overlæge Kristoffer Marså, Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Det er en velgennemført undersøgelse af et vanskeligt, men vigtigt emne. I dette studie var det de samme sygeplejersker, som stod for plejen i de sidste døgn af patients liv, som skulle bedømme forløbet, og dette kan medføre bias. Det ser ud til, at sygeplejerskerne foretrak mere protokolleret lindring, som blev givet i CAREful-gruppen, frem for standardbehandling, hvor retningslinjerne for lindring er mindre detaljerede. Omvendt var der tilsyneladende mindre tilfredshed hos de efterladte i CAREful-interventionsarmen. Lignende er set ved såkaldt ”Liverpool Care Pathway”, som er et tidligere forsøg på at standardisere behandling for den snarligt døende. Forfatterne fremhæver i deres diskussion, at intervention var fokuseret på bedre behandlingsmæssig tilgang, men at der ikke var tilstrækkeligt fokus på den kommunikative del. Sorgen over tabet af én, man holder af, lindres nok bedst med en kombination af høj faglighed og medmenneskelig empati tilbudt igennem længere tid end de sidste 2-3 levedøgn«.

Beernaert K, Smets T, Cohen J et al. Improving comfort around dying in elderly people: a cluster randomised controlled trial. Lancet 16. maj 2017 (e-pub ahead of print).

Interessekonflikter: ingen.