Skip to main content

Lungehernie

Ugens billede.
Ugens billede.

Emil Moser, e-mail: emil.moser@gmail.com, Meinhard Reinert Hansen & Pernille Lennert Ugeskr Læger 2017;179:V69149

12. jun. 2017
2 min.

En 71-årig mand med methotrexatbehandlet reumatoid artritis blev indlagt med pneumoni og respirationsinsufficiens. Undervejs i forløbet blev der taget et røntgenbillede af thorax, hvorved man fandt ekstratorakalt lungevæv, som hernierede ud mellem costae 7-8 lateralt på højre side (hvide pile). Senere i forløbet blev der foretaget en CT af thorax, hvor det primære fund (sorte pile) blev bekræftet. Ved palpation fandt man mellem costae en større defekt på fire fingerbredder.

Nærmere adspurgt fortalte patienten, at han under en tidligere lungebetændelse for år tilbage havde haft et kraftigt hosteanfald, hvor brystkassen, med patientens egne ord, »revnede« efterfulgt af massive smerter. Symptomerne herfra forsvandt spontant i løbet af uger.

Lungeherniering (LH) er en særdeles sjælden tilstand og deles grundlæggende op i medfødt og erhvervet, hvoraf sidstnævnte yderligere kan opdeles i traumatisk og spontan [1]. LH opstået efter hosteanfald har været kasuistisk beskrevet [2, 3]. Symptomgivende LH kræver ofte kirurgisk intervention med godt resultat til følge [4].

Interessekonflikter: ingen.

Referencer

LITTERATUR

  1. Weissberg D. Lung hernia – a review. Adv Clin Exp Med 2013;22:611-3.

  2. Asenjo M, Angelina M. Images in clinical medicine. N Engl J Med 2015;
    372:464.

  3. Kosalka J, Wawrzycka-Adamczyk K, Jurkiewicz P et al. Cough-induced lung intercostal hernia. Pneumonol Alergol Pol 2016;84:119-20.

  4. Weissberg D, Refaely Y. Hernia of the lung. Ann Thorac Surg 2002;74:
    1963-6.