Skip to main content

Mange internetbaserede diagnoseværktøjer er upræcise

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Redigeret af Siri Vinther, sirivinther@dadlnet.dk

18. sep. 2015
2 min.

Flere og flere bruger internettet til at læse om sundhed og sygdom. De såkaldte symptom checkers (SCs) er relativt nye, algoritmebaserede værktøjer, som på baggrund af lægmands onlineindtastning af symptomer foreslår en eller flere diagnoser. Formålet med dette studie var at bestemme nøjagtigheden af tilgængelige SCs, herunder både diagnostisk og triageringsmæssig performance.

I alt 23 gratis, engelsksprogede og bredt orienterede SCs blev undersøgt. Til formålet udarbejdede man 45 patientcases, som ift. alvorlighed og dermed interventionsbehov var opdelt i tre lige store grupper: 1) akut vurdering (f.eks. lungeemboli), 2) ikkeakut vurdering (f.eks. otitis media) og 3) egenbehandling (f.eks. viral øvre luftvejsinfektion).

Samlet set blev den korrekte diagnose angivet i 262 ud af 770 (34%) tilfælde. I 449 ud af 770 (58%) tilfælde var den korrekte diagnose anført blandt de tyve første forslag. Hvad angik vurderingen af alvorlighedsgrad og opfordringen til vurdering/behandling (triagering), blev denne vurderet som passende i 301 ud af 532 (57%) tilfælde. Triageringsperformance afhang dog af den pågældende tilstands alvorlighed; triageringsniveau ansås for passende i 80% af de tilfælde, som krævede akut intervention, i 55% af de ikkeakutte tilfælde og i 33% af de tilfælde, hvor egenbehandling var mest oplagt (p < 0,001). For de enkelte SCs varierede triageringsperformance fra 33% til 78%.

Professor Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Aarhus Universitet, kommenterer: »Det er vigtigt med systematiske evalueringer her. Og vigtigt, at sundhedsvæsenet vælger at deltage i udviklingen. Ved første øjekast er værdien måske begrænset. Spørgsmålet er dog, hvordan læger eller sygeplejersker – f.eks. i lægevagten – ville have vurderet disse scenarier. Måske kan SC bruges i serier, hvor man ved, at der bliver samlet op, f.eks. ved triage til at blive set af en læge. En vigtig udvikling, som står tilbage, er, om der er utilsigtede virkninger med fejl, ulighed og resurseforbrug«.

Interessekonflikter: ingen

Semigran HL, Linder JA, Gidengil C. Evaluation of symptom checkers for self diagnosis and triage: audit study. BMJ 2015;351:h3480.