Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

29. okt. 2010
6 min.


Hjertestopbehandling med eller uden kunstig åndedræt

> Lancet

Ved hjertestop hos voksne uden for hospitalsregi bør lægfolk instrueres i at fokusere på hjerte-lunge-redning kun med hjertemassage.

Dette er konklusionen ud fra en metaanalyse fra Lancet af Michael Hüpfl et al fra Medical University of Vienna, Østrig, hvor der blev inkluderet studier publiceret i perioden 1985-2010 omhandlende hjertestop opstået uden for hospitalsregi, hvor hjerte-lunge-redning ved lægfolk kun med brystkompressioner blev sammenlignet med standard hjerte-lunge-redning bestående af både brystkompressioner og indblæsninger.

Der blev først udført en primær metaanalyse med tre studier, hvor patienter var randomiseret til at modtage en af de to genoplivningsmetoder. Alle tre studier var af høj kvalitet og viste hver for sig alle en lille, ikkesignifikant fordel for patienter, der kun fik hjertekompressioner.

Samlet viste studierne, at hjerte-lunge-redning kun med brystkompressioner var associeret med en forøget chance for overlevelse (opgjort som overlevelse indtil udskrivelse), sammenlignet med standard hjerte-lunge-redning (14% (211/1.500) vs. 12% (178/1.531); risk ratio: 1,22). Den absolutte forøgelse i overlevelse var 2,4% og number needed to treat var 41 (95% konfidensinterval: 20-1.250).

Derefter blev der udført en sekundær metaanalyse, hvor der blev inkluderet syv prospektive eller retrospektive observationelle kohortestudier af hjerte-lunge-redning kun med brystkompressioner. Der blev ikke her observeret nogen forskel mellem de to genoplivningsteknikker (8% (223/2.731) vs. 8% (863/11.152); risk ratio: 0,96), og der blev heller ikke observeret, at brystkompressioner alene hyppigere medførte genoptagelse af spontan cirkulation.

Freddy K. Lippert, Akut Medicin og Sundhedsbe-redskab, Region Hovedstaden, kommenterer: »Kon-klusionen er i overensstemmelse med de netop offentliggjorte nye internationale retningslinjer for genoplivning. Det er vigtigt at fremhæve, at undersøgelserne alene sammenligner de to metoder, når en alarmcentraloperatør skal vejlede lægfolk per telefon. Undersøgelsen viser altså ikke, at ventilation kan undværes, men alene at lægfolk ikke per telefon kan instrueres i også at give kunstigt åndedræt. Ved hjertestop skal der fortsat gives hjertemassage og kunstigt åndedræt. Lægfolk, der ikke lært at give kunstigt åndedræt, skal alene fokusere på at give brystkompressioner«.

Hüpfl M, Selig HF, Nagele P. Chest-compression-only versus standard cardiopulmonary resuscitation: a meta-analysis. Lancet 2010:10.1016/S0140-6736(10)61857-0.

Hyppigheden af influenzavaccination kan øges

> Cochrane Database Syst Rev

Influenzavaccination anbefales til højrisikopatienter, inkl. ældre. Effekten af interventioner for at øge vaccinationshyppighed for personer over 60 år undersøges i et Cochrane-review, hvor det findes, at personlige postkort og telefonopkald er effektive. Der er derimod ingen øget vaccinationshyppighed vundet ved at minde læger om, at ældre skal vaccineres, finder Roger E. Thomas et al fra University of Calgary, Canada.

I review'et indgik 44 randomiserede, kontrollerede studier af ældre samfundsborgere i industrialiserede lande. Der var stor heterogenitet blandt studierne, og kun i fem studier var der lav risiko for bias og i seks studier moderat risiko, og det var kun disse studier, der blev draget konklusioner ud fra.

I tre studier blev den enkleste intervention, nemlig personlige postkort, undersøgt, og her viste alle studierne effekt. To studier omhandlede at øge tilgængeligheden af vaccinen ved hjemmebesøg, og her var begge effektive, men et af studierne var lille. Der var tre studier, der omhandlede at minde læger om vaccination, hvoraf ingen viste effekt. I tre studier blev det undersøgt, om der var effekt af at have en facilitator i lægepraksis, og heraf var to effektive.

Der var ingen studier omhandlende interventioner på samfundsniveau, f.eks. politiske beslutninger eller betaling af sundhedspersonale til at opnå et vaccinationsmål.

Else Smith, Sundhedsstyrelsen, kommenterer: »Sundhedsstyrelsen har de seneste år forsøgt at øge tilslutningen til den gratis influenzavaccination blandt risikogrupperne, herunder de 65+-årige, idet den er for lav (godt 50%): Vi har forsøgt at involvere ældreforeninger, kommuner og de praktiserende læger. Den store effekt har vi (endnu) ikke set, så måske er der basis for at overveje en ny strategi for forbedring af vaccinationstilslutningen blandt risikogrupper«.

Thomas RE et al. Interventions to increase influenza vaccination rates of those 60 years and older in the community. Cochrane Database Syst Rev 2010;9:CD005188.

Fysisk form spiller en rolle for livskvalitet efter et kirurgisk indgreb

> Br J Surg

Dårlig præoperativ fysisk form er associeret med en suboptimal helbredsrelateret livskvalitet efter et kirurgisk indgreb. I et studie fra British Journal of Surgery vises det, at prædiktorer for efterfølgende mental sundhed og vitalitet også inkluderer, hvorvidt patienterne er bange for indgrebet, eller om de er optimistiske.

Forfatterne fra Maastricht University Medical Centre, Holland, fremhæver, at akut postoperativ smerte og prækirurgisk frygt er faktorer, der er umiddelbart påvirkelige og potentielt undgåelige.

Studiet er et prospektivt kohortestudie med 401 patienter, der undergik diverse elektive kirurgiske procedurer inden for en lang række specialer. Deltagerne udfyldte RAND 36-item Health Survey 1,0 Quality of Life-spørgeskemaet før operation og seks og 12 måneder efter, og der blev udført en præoperativ psykologisk vurdering.

De fleste patienter oplevede en forbedring i alle aspekter af helbredsrelateret livskvalitet efter kirurgi, men 12 måneder efter kirurgi angav ca. 15% flere smerter, mindre fysisk formåen og flere emotionelle problemer.

Der var desuden 24%, der rapporterede om mindre vitalitet end før operationen.

Ved en lineær regressionsanalyse blev de vigtigste prædiktorer for langvarig smerte og fysisk formåen vist at være akut postoperativ smerte, varighed af opera-tionen og præoperativ fysisk form. Langtidsresultatet var desuden influeret af patientens komorbiditet reflekteret i American Society of Anesthesiologists (ASA)-grad. Præoperativ frygt for kirurgi udgjorde også et lille, men signifikant, bidrag. De mest vægtige prædiktorer for mental sundhed og vitalitet var fysisk form før kirurgi, frygt for kirurgi og optimisme.

Gitte Handberg, Tværfaglig Smerteklinik, Odense Universitetshospital, kommenterer:

»Et veltilrettelagt prospektivt studie, med resultater og konklusioner, der stemmer overens med tidligere, også danske studier. Det er et højt antal patienter, der ekskluderes fra studiet, hvilket kan have påvirket resultatet. Årsagssammenhænge er ikke nødvendigvis påvist i et epidemiologisk studie af denne type«.

Peters ML, Sommer M, van Kleef M et al. Predictors of physical and emotional recovery 6 and 12 months after sugery. British J Surg 2010; 97:1518-27.

Korte Nyheder

Lange støttestrømper er bedre til at forhindre DVT end korte

> Ann Int Med Lange støttestrømper, der går til låret, er bedre end korte støttestrømper under knæet til at forhindre proksimal d yb venetrombose (DVT) hos immobile indlagte patienter med cerebralt infarkt.

Dette viser et parallelgruppestudie med central randomisering, hvor ultralydlæger, der undersøgte for DVT, var blindede. Der indgik i alt 3.114 patienter fra 112 hospitaler i ni lande. Patienterne fik lange eller korte støttestrømper, mens de var indlagt, og ultralyd blev foretaget på dag 7-10 og for ca. halvdelen igen på dag 25-30.

Symptomatisk eller asymptomatisk DVT i vena poplitea eller femoralis forekom for 6,3% af patienterne med lange støttestrømper, men hos 8,8% af patienter med korte, hvilket var en oddsreduktion på 31%.

The CLOTS Trial Collaboration. Thigh-length versus below-knee stockings for deep venous thrombosis prophylaxis after stroke. Ann Int Med 2010: online.

Lige godt resultat ved åben og laparoskopisk appendektomi

> Arch Surg Åben og laparoskopisk appendektomi ses at have lige godt udfald i et studie fra Archives of Surgery, hvor der anvendes tilbøjeligheds (propensity)-scorer og justering for flere variable inkl. patient-sværhedsgrad.

I det retrospektive kohortestudie blev inkluderet alle patienter med appendektomi (n = 21.475), hvoraf 28% fik åben og 72% laparoskopisk appendektomi. Perforeret appendix sås for 33% af de åbne og 14% af de laparoskopiske indgreb.

Der var ingen forskel i mortalitet (0,3% vs. 0,2%), i reoperation (1,8% vs. 1,5%) eller i større komplikationer (5,9% vs. 5,4%). Der var ved laparoskopisk appendektomi færre sårinfektioner (oddsratio (OR): 0,4) og færre tilfælde af sepsis (OR: 0,8), men større risiko for intraabdominal absces (OR:1,7).

Hemmila MR, Birkmeyer NJ, Arbabi S et al. Introduction to propensity scores. Arch Surg 2010;145:939-45.