Skip to main content

Medicinske nyheder

redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

16. maj 2012
6 min.

Snowboardere får flere skader end skiløbere> Am J Sports Med

Skader for snowboardere har været varierende over tid ifølge en opgørelse fra American Journal of Sports Medicine, men er generelt højere end for skiløbere. »Skader, der er hyppigere hos snowboardere, er i håndled, skuldre og ankler, mens knæligamentskader er hyppigere for skiløbere«, skriver Kim et al fra NYU Hospital for Joint Diseases, New York, USA.

Studiet udgår fra Vermont over 18 sæsoner (1988-2006), hvor der var i alt 4.571.708 besøgende, heraf 17,1% snowboardere og resten skiløbere. Data om skader var fra en klinik på skisportsstedet, og kontroldata om populationen blev indsamlet. Skadeshyppigheden blev vurderet som gennemsnitligt antal dage mellem skader (MDBI) og var for snowboardere 345 og for skiløbere 400. Den hyppigste type skade for snowboardere var ved håndleddet (MDBI: 1.258; 27,6% af alle snowboarderes skader), mens det for skiløbere var forreste korsbåndsskader (MDBI: 2.332; 17,2% af alle skiløberes skader).

For snowboardere sås flere håndledsskader, bløddelsskader ved skulderen, ankelskader, commotio og klavikelfrakturer. Skiløbere havde hyppigere skader på forreste korsbånd og det mediale/laterale kollaterale ligament i knæet, kontusioner på underekstremiteterne og tibiafrakturer.

Der var højest hyppighed af skader blandt unge, uerfarne, kvindelige snowboardere. I den første del af studieperioden var skaderne hyppigst blandt snowboardere i forhold til skiløbere, tolket som at snowboarding var nyt på dette tidspunkt. Derefter var der lige mange skader, men efter 2001 blev der igen signifikant flere skader hos snowboardere.

Michael Kjær, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Studiet viser, at snowboard har lige så mange eller flere skader end skiløb, og lidet overraskende viser det, at snowboardere hyppigere bliver skadet i overkroppen, hvorimod knæ er mere udsatte i skiløb. Studiet slutter sig til en endeløs række af deskriptive studier inden for idrætsskader, som ikke bidrager til nogen stor mekanistisk forståelse af problemet«.

Kim S, Endres NK, Johnson RJ et al. Snowboarding injuries: trends over time and comparisons with alpine skiing injuries. Am J Sports Med 2012;40:770-6.

www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > Snowboarding injuries: Trends over time and comparisons

Genotypning bedside til bedste antikoagulansbehandling ved PCI
> Lancet

Efter perkutan koronar intervention (PCI) kan man med decentral, patientnær point-of-care testing (POCT) effektivt undersøge for den genetiske allel CYP2C19*2. »Bærere af denne hyppige allel har øget risiko for større bivirkninger ved clopidogrel«, skriver forfatterne fra University of Ottawa, Canada. »Ved behandling med prasugrel kan man mindske den trombocytreaktivering, som med clopidogrel kan vise sig ved utilstrækkelig trombocytreceptorinhibition«.

POCT blev anvendt prospektivt farmakogenetisk til 187 patienter, der skulle have PCI for akut koronar syndrom eller stabil angina. De blev randomiseret til genotypning eller standardbehandling. Bærere af CYP2C19*2-allelen fik prasugrel 10 mg, og ikke-bærere og kontroldeltagere fik clopidogrel 75 mg dagligt.

Det primære endemål var trombocytreaktivering (P2Y12-reaktivitet-unit > 234) efter en uges behandling med acetylsalicylsyre og clopidogrel/prasugrel. Der var 23 personer i hver gruppe, der var bærere af mindst en CYP2C19*2-allel. Ingen af bærerne i genotypningsgruppen havde trombocytreaktivering, sammenlignet med 30% i kontrolgruppen (p = 0,0092). Den genetiske POCT havde en sensitivitet på 100% og en specificitet på 99,3%.

Søren P. Sheikh, Afdeling for Biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Det er biologisk plausibelt og sandsynliggjort i retrospektive opgørelser, at denne allelvariant har klinisk betydning. Det aktuelle prospektive, randomiserede studie med surrogate effektparametre giver yderligere evidens. Der er ingen tvivl om, at individuel medicinsk behandling på basis af genetiske POCT-test har en fremtid. Der er dog mange overvejelser, før vi kan indføre POCT i Danmark: organisation, økonomi, indkøb af det ,rigtige` apparatur, vedligeholdelse. Det vil kræve effektiv integration imellem kliniske og parakliniske afdelinger. Prisen på den aktuelle teknologi er ikke oplyst i artiklen eller på producentens hjemmeside. Clopidogrel er under konkurrence fra nye trombocythæmmere, som ikke er prodrugs og derfor uafhængige af CYPC19-allel-varianter. De er dog typisk 20-30 gange dyrere end clopidogrel, hvor patentet er udløbet«.

Roberts JD, Wells GA, LeMay MR et al. Point-of-care genetic testing for personalisation of antiplatelet treatment (RAPID GENE): a prospective, randomised, proof-of-concept trial. Lancet 2012:379:1705-11.

www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > treatment (RAPID GENE): a prospective, randomised, proof-of-concept trial

Astmabehandling til børn kan opstartes effektivt af sygeplejersker
> Pediatrics

For børn med moderat til svær astma er triage sygeplejerskeopstartet oral kortikosteroid før lægelig vurdering associeret med nedsat tid til klinisk forbedring og udskrivelse. Førsteforfatter Roger Zemek fra University of Ottawa, Canada, finder endvidere: »Der er også lavere genindlæggelseshyppighed for børn, der får steroid af sygeplejersker«.

Det kontrollerede studie er publiceret i Pediatrics og omfatter 644 børn i alderen 2-17 år, der har astma og en Pediatric Respiratory Assessment Measure-score 4. Studiet blev gennemført således, at behandlingen i en periode var lægeopstartet og i en anden periode sygeplejerskeopstartet. I begge faser opstartede sygeplejerskerne bronkodilaterende behandling før lægelig vurdering.

Børn, hvor kortikosteroid blev opstartet af sygeplejerske, blev hurtigt bedre i forhold til, hvis det var lægen (gennemsnitlig forskel 24 min; 95% konfidens-interval (KI): 1-50 min; p = 0,04). Indlæggelse var mindre sandsynlig, hvis børn havde fået steroid ved triage (oddsratio: 0,56; 95% KI: 0,36-0,87). Der var effektivitet vunden ved, at sygeplejersker stod for triagen, i forhold til, hvor hurtigt børnene fik steroid (medianforskel 44 min; p < 0,001), tid til mild status (medianforskel 51 min; p = 0,04) og tid til udskrivelse (gennemsnitlig forskel 44 min; p = 0,02).

Der var ingen forskelle i andelen, der kom igen til børneafdelingen eller blev genindlagt.

Hans Bisgaard, Dansk Børneastma Center, Gentofte Hospital, kommenterer: »Resultaterne er plausible, men kan ikke overføres til danske forhold, fordi vi desværre kun i meget begrænset omfang anvender fælles evidensbaserede guidelines, herunder f.eks. kriterier for diagnose af astma (kontra f.eks. pneumoni) hos småbørn. Denne manglende standardisering i Danmark forhindrer effektivisering og kvalitetsfremmende tiltag som f.eks. aktuelle studie«.

Zemek R, Plint A, Osmond MH et al. Triage nurse initiation of corticosteroids in pediatric asthma is associated with improved emergency department efficiency. Pediatrics 2012;129:671-80.

www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed >Triage nurse initiation of corticosteroids in pediatric asthma is

Udskrivelse mod lægeligt råd øger mortalitet
> Am J Med

At patienter lader sig udskrive fra hospitalet mod lægeligt givet råd, sker ikke sjældent. Og i et studie fra American Journal of Medicine vises det, at udskrivelse mod givet råd er associeret med en højere mortalitet og risiko for genindlæggelse.

»Den øgede risiko kan ske ved, at indlæggelsen bliver for kort, og at en behandling ikke færdiggøres, men også ved, at der ikke bliver iværksat tilstrækkelig opfølgning efter udskrivelsen«, vurderer forfatterne.

Southern et al fra Montefiore Medical Center, New York, USA, har undersøgt 148.810 udskrivelser, hvoraf 2,4% (3.544) var mod givet råd, og 54,1% blev udskrevet til hjemmet. Resten blev overflyttet til andre afdelinger, døde eller blev udskrevet til plejebolig.

Udskrivelse mod givet råd var associeret med en højere mortalitet i forhold til planlagt udskrivelse (oddsratio (OR): efter justering 2,05 og efter propensity-matchet analyse 2,46). Der var også association til en højere 30-dages-mortalitet (OR: hhv 1,84 og 1,65).

De, der lod sig udskrive mod givet råd, havde en kortere indlæggelsestid i forhold til matchede planlagte udskrivelser (3,37 vs. 4,16 dage; p < 0,001).

Arne Poulstrup, Center for Kvalitet, Region Syddanmark, kommenterer: »Ovennævnte artikel kan give anledning til mindst to kommentarer:

Den ene angår forholdet omkring god kommunikation: Når patienter forlader sygehuset mod givet råd og tilbud, kan det så skyldes, at han/hun ikke har forstået budskabet?

Den anden vedrører opfølgning: Kan man, altså sygehuset, gøre en ekstra indsats, for at primærsektoren (egen læge, hjemmehjælp) eller pårørende kan ,fange` patienten og få fulgt op på nødvendig behandling?«

Southern WN, Nahvi S, Arnsten JH et al. Increased risk of mortality and readmission among patients discharged against medical advice. Am J Med 2012;10.1016/j.amjmed.2011.12.017.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22513194.