Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

14. sep. 2012
6 min.

Terapeutisk vindue for iltindhold ved traumatisk hjerneskade

> Arch Surg

Efter traumatisk hjerneskade er hyperoksi inden for de første 24 timer af indlæggelse associeret med et forværret funktionelt outcome og en højere mortalitet. Megan Brenner, University of Maryland School of Medicine, USA, der sammen med sine kolleger står bag studiet, forklarer, at den bagvedliggende mekanisme kan involvere hyperoksiinduceret toksicitet, muligvis med vasokonstriktion.

Niveau af ilt i det første døgn efter en traumatisk hjerneskade blev defineret som højt (> 200 mmHg) eller lavt (< 100 mmHg). Disse niveauer blev sammenlignet med et niveau mellem 100 og 200 mmHg hos 1.547 konsekutive patienter, som overlevede de første 12 timer af indlæggelsen. Blandt deltagerne var 77% mænd, og 89% havde fået et stumpt traume. Alder var gennemsnitligt 41,3 år, og Glasgow Coma Scale-score ved indlæggelsen var 8,3 og ved udskrivelsen 10,1. Definitionen af iltindhold hos patienterne var baseret på gennemsnitligt 4,3 målinger af PaO2-værdier over en 24-timers periode.

Mortalitet var gennemsnitligt for hele populationen 28%. Både for patienter med et højt og et lavt PaO2-niveau var der en signifikant højere mortalitet i forhold til normalt PaO2-niveau (begge p < 0,05). Der sås for hypoksi sammenlignet med normoksi en oddsratio på 2,20 i forhold til død og for hyperoksi en oddsratio på 1,50.

Henrik Stig Jørgensen, Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering, Glostrup Hospital, kommenterer: »At hyperoksi kan have samme negative prognostiske effekt som hypoksi er nyt, men undersøgelsen er retrospektiv, ikke et interventionsstudie og med mange yderligere metodemæssige faldgruber, så resultatet kan ikke umiddelbart tages til troende. Indtil vi har mere sikker viden, må resultatet dog medføre, at man tilstræber, at hypoksibehandling ikke resulterer i hyperoksi«.

Brenner M, Stein D, Hu P et al. Association between early hyperoxia and worse outcomes after traumatic brain injury. Arch Surg 2012:10.1001/archsurg.2012.1560.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22801994

Benzodiazepiner kan have en plads i behandlingen af depression

> Cochrane Database Syst Rev

I behandlingen af depression kan der være en gavnlig virkning af benzodiazepinet alprazolam.

»Alprazolam har en off-label effekt på symptomer på depression, som er mere effektiv end placebo og på linje med den effekt, der ses ved tricykliske antidepressiva«, finder forfatterne fra VU University Medical Center, Amsterdam, Holland.

Der blev inkluderet 21 randomiserede, kontrollerede studier omhandlende alprazolam vs. placebo (n = 771) eller vs. tricykliske antidepressiva (n = 1.765). Studierne var noget heterogene og varigheden oftest 4-6 uger.

Når alprazolam blev vurderet i forhold til placebo, var der ved alprazolam en reduktion i symptomer på alle målområder. I vurderingen af et klinisk respons, angivet som en mere end 50% forbedring, var der en risikoforskel på 0,32 til fordel for alprazolam. Number needed to treat to benefit (NNTB) var 3 (95% konfidens-interval (KI): 2-5).

Når sværhedsgraden af depression blev vurderet som et kontinuum, var der ikke statistisk signifikant forskel mellem effekten af alprazolam i forhold til nogle af de konventionelle antidepressiva kombineret (gennemsnitlig forskel 0,25; 95% KI: -0,93-1,43). Hvis sværhedsgraden af depression blev opgjort dikotomiseret (svær/ikke svær depression), sås det dog, at alprazolam var mindre effektiv end antidepressiva (relativ risiko 0,86; 95% KI: 0,75-0,99). Andelen, der ophørte med behandling, var til fordel for alprazolam.

Rasmus W. Licht, Enhed for Udvikling og Undervisning ved Regionpsykiatrien i Randers, kommenterer: »Selvom alprazolam har effekt på depressive symptomer i de relativt kortvarige studier, som metanalysen omfatter, anbefales denne behandling ikke som monoterapi i dag. Derimod underbygger metanalysen indirekte, hvad der ofte er klinisk praksis i den medikamentelle behandling af depression, nemlig forbigående at supplere en mere specifik medikamentel antidepressiv behandling med et benzodiazepin ved udtalte angstsymptomer og søvnproblemer«.

van Marwijk H, Allick G, Wegman F et al. Alprazolam for depression. Cochrane Database Syst Rev 2012;7:CD007139.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22786504

Selv let psykologisk stress øger mortalitet

> BMJ

Symptomer på depression og angst er forbundet med øget risiko for død - også ved lave niveauer af psykologisk stress - ifølge et studie af Russ et al fra Murray Royal Hospital, Perth, England.

Forfatterne har udført en metaanalyse på enkeltdeltagerniveau ud fra ti store prospektive kohortestudier. Omfanget af psykologiske symptomer blev vurderet under et hjemmebesøg ved 12 Item General Health Questionnaire, vurderende symptomer på angst, depression, social dysfunktion og selvtillidstab, hvor distress defineres som en score 4.

Der indgik 68.222 voksne, som ikke havde fået diagnosticeret cancer eller hjerte-kar-sygdom. Opfølgningstid var gennemsnitligt 8,2 år, og der var 8.365, der døde; heraf 3.382 af hjerte-kar-sygdom, 2.552 af cancer og 386 af udefrakommende årsager.

Der var en dosisafhængig association mellem psykologiske symptomer over hele spektret af sværhedsgrader og en øget risiko for død. For en score på 1-3 i spørgeskemaet i forhold til score 0 var der en hazard ratio på 1,20, stigende til en hazard ratio på 1,94 ved en score på 7-12 (p < 0,001 for trend). Associationen forblev signifikant efter justering for somatisk komorbiditet og socioøkonomiske faktorer.

En lignende association sås for dødsfald af udefrakommende og hjerte-kar-relaterede årsager, mens cancerrelaterede dødsfald kun var associeret med psykologisk stress ved høje scorer.

Bobby Zachariae, Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, kommenterer: »Denne excep-tionelt store og velkontrollerede undersøgelse bekræfter betydningen af psykologiske symptomer på angst og depression for mortalitet. Det er ny viden, at også lavere grader af symptomer har betydning, selv når der justeres for komorbiditet, sundhedsadfærd og socioøkonomisk status. Undersøgelsens resultater understreger nødvendigheden af systematisk screening for psykologiske symptomer, fordi det rent faktisk er muligt at behandle disse. Metaanalyser af psykosociale behandlinger, f.eks. kognitiv adfærdsterapi, mindfulness-baseret terapi mfl., peger på sådanne metoders betydelige potentiale i fremtidens sundhedsvæsen«.

Russ TC, Stamatakis E, Hamer M et al. Association between psychological distress and mortality: individual participant pooled analysis of 10 prospective cohort studies. BMJ 2012;345:e4933.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22849956

Effekt af behandling mod hårtab hos kvinder

> Cochrane Database Syst Rev

Androgen alopeci hos kvinder kan behandles med lokal minoxidil (Regaine).

»Der er evidens for, at minoxidil er effektivt og sikkert, på trods af at halvdelen af studierne på området har høj risiko for bias, og resten var uklare«, vurderer Esther van Zuuren fra Leiden University Medical Center, Holland, og fortsætter: »Det står ikke klart, om minoxidil 5% en gang dagligt eller 2% to gange dagligt er bedst, men behandling kun en gang dagligt kunne øge komplians«.

Ved den androgene alopeci sker der en progressiv forkortning af vækstfasen i håret, og hårfolliklerne ændres fra terminalt hår til vellushår. Der kunne inkluderes 22 randomiserede, kontrollerede studier af hårtab med i alt 2.349 deltagere. Af disse omhandlede ti studier minoxidil, og i øvrigt var der studier af bl.a. østrogen, finasterid, spironolacton og flutamid. Hovedparten af studierne fokuserede på hårdensitet, mens livskvalitet kun blev undersøgt i et enkelt studie.

Poolede data fra fire studier af minoxidil indikerede, at kvinder behandlet med minoxidil angav en moderat øget hårvækst sammenlignet med placebo (hhv. 121/488 vs. 64/476; risikoratio 1,86). I syv studier var der et betydeligt øget antal hår pr. cm2, idet der var 13,28 mere ved minoxidil i forhold til placebo.

Der var ikke forskel i bivirkninger, undtagen ved dosering to gange dagligt af minoxidil 5%, hvor der sås øget hårvækst andre steder end i hovedbunden.

Carsten Sand, Dermato-Venerologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Ovenstående review konfirmerer en tidligere dokumenteret beskeden effekt af lokal minoxidil ved female pattern hair loss, som er analog til androgen alopeci hos mænd. Kontinuerlig behandling er nødvendig for at opretholde effekten og hindre progression af hårtabet. Minoxidil, som blev udviklet som et antihypertensivum, er ikke tilgængelig i peroral formulering og kan således ikke anvendes som alternativ«.

Van Zuuren EJ, Fedorowicz Z, Carter B et al. Interventions for female pattern hair loss. Cochrane Database Syst Rev 2012;2012;5:CD007628.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22592723