Medicinske nyheder

Hyppig håndvask nedbringer fravær i folkeskolen

> AM J INFECT CONTROL

Obligatorisk, skemalagt håndvask tre gange om dagen er et effektivt middel til at nedbringe sygefravær for skolebørn.

Resultaterne udgår fra et interventionsstudie over tre måneder publiceret i American Journal of Infection Control. To skoler, som inden studiet havde ens sygefraværsprofiler, blev randomiseret, og på interventionsskolen skulle eleverne (n = 290) vaske deres hænder før første time, før frokost, og før de gik hjem. Eleverne fik teoretisk og praktisk undervisning i håndhygiejne. På kontrolskolen fortsatte eleverne (n = 362) deres vanlige håndvask. Der indgik i alt 652 elever med en gennemsnitsalder på 9,7 år (spændvidde: 5,9-15,0 år). Information om årsag til fravær blev indhentet ugentligt ved kontakt til eleverne, evt. deres forældre.

Der sås en signifikant reduktion i hyppigheden af sygefravær på interventionsskolen i forhold til kontrolskolen med en odds ratio på 0,69 (konfidensinterval: 0,52-0,92). Antallet af sygefraværsperioder blev nedbragt, således at andelen af elever, der intet sygefravær havde, var 39% på interventionsskolen mod 35% på kontrolskolen. Andelen af elever der havde 4 sygefraværsperioder var 6% på interventionsskolen mod 20% på kontrolskolen.

Susanne Knøchel, Institut for Fødevarevidenskab/Fødevaremikrobiologi, Københavns Universitet, kommenterer: »Omsider en europæisk undersøgelse, oven i købet en dansk, der bekræfter, at en mere målrettet håndhygiejne kan nedsætte sygdomsfraværet hos skolebørn og dermed være en samfundsøkonomisk gevinst - også under vores forhold«.

Nandrup-Bus I. Mandatory handwashing in elementary schools reduces absenteeism due to infectious illness among pupils: a pilot intervention study. Am J Infect Control 2009;37:820-6.

Ustekinumab effektivt ved psoriasis

> N ENGL J MED

I behandlingen af psoriasis finder forfatterne bag et studie i New England Journal of Medicine, at ustekinumab (Stelara) er mere effektivt end etanercept (Enbrel) over en 12-ugers-periode, men ses associeret med udvikling af malign sygdom.

Forfatterne fra University of Manchester, England, sammenlignede de biologiske, immunsupprimerende midler ustekinumab (der blokerer interleukin-12 og interleukin-23) og etanercept (tumornekrosefaktor a-inhibitor). I alt 903 patienter med moderat til svær psoriasis blev randomiseret til subkutane injektioner af enten 45 eller 90 mg ustekinumab (ved uge 0 og uge 4) eller højdosis etanercept (50 mg to gange ugentligt i 12 uger).

Effekten blev vurderet efter 12 uger som andelen af patienter med mindst 75% forbedring på et psoriasis area-and-severity index (PASI). Denne forbedring blev opnået af 67,5% af de patienter, der fik 45 mg ustekinumab, 73,8% af de patienter, der fik 90 mg ustekinumab, og 56,8% af de patienter, der fik etanercept. Effekten blev også vurderet på baggrund af lægens blindede kliniske vurdering. Her sås ingen eller minimal sygdom hos 65,1% ved 45 mg ustekinumab, hos 70,6% ved 90 mg ustekinumab og hos 49,0% ved etanercept.

En eller flere bivirkninger (hyppigst reaktion ved injektionsstedet) opstod inden for de 12 uger for 66,0% af de patienter, der fik 45 mg ustekinumab, for 69,2% af de patienter, der fik 90 mg ustekinumab, og for 70,0% af de patienter, der fik etanercept. Alvorlige bivirkninger sås hos hhv. 1,9%, 1,2% og 1,2%. Ved begge præparater sås infektion og ved ustekinumab fik 0,3-1,7% malign sygdom, hyppigst nonmelanom hudcancer.

Tove Agner, Dermato-venerologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter, at ustekinumab er et lovende og potent behandlingsmiddel ved psoriasis. Studiets begrænsning, specielt i relation til bivirkninger, er den relativt korte observationsperiode«.

Griffiths CEM, Strober BE, van de Kerkhof P et al. Comparison of ustekinumab and etanercept for moderate-to-severe psoriasis. N Engl J Med 2010;362:118-28.

Splenektomerede patienter har øget mortalitet

> EUR J INT MED

Patienter, der splenektomeres, har en markant forøget mortalitet i forhold til almenbefolkningen. »Men idet vi i vores studie også sammenligner med en kohorte af patienter, der har samme sygdomme og ikke er blevet splenektomerede, kan vi påvise, at det meste af den forøgede mortalitetsrisiko synes at skyldes den underliggende sygdom, der har ført til splenektomi«, skriver forfatterne bag studiet i februarnummeret af European Journal of Internal Medicine.

I det populationsbaserede kohortestudie sammenlignes data fra 1996-2005 vedrørende 3.812 splenektomerede danske patienter. Årsagerne til splenektomi var tilgængelige for 62,8% af patienterne og var hyppigst traumatisk ruptur, abdominal malignitet, idiopatisk trombocytopenisk purpura og hæmatologisk malignitet. Disse patienter blev sammenlignet med den almene befolkning (n = 38.120) og med en matchet kohorte (n = 8.310), der f.eks. også havde abdominalt traume med operation af miltlæsion, men ikke splenektomi eller havde myeloid leukæmi, men ikke var blevet splenektomeret.

Inden for de første 90 dage efter splenektomi var den relative risiko for død hos patienterne 33,6 gange højere end hos almenbefolkningen efter justering for forskelle i alder, køn og komorbiditet. Traumepatienter havde den højeste risiko (relativ risiko (RR): 84,5), og patienter med hæmatologisk malignitet havde den laveste (RR: 15,5). Den forhøjede risiko var markant reduceret efter tre måneder, men var dog fortsat forhøjet efter et år (RR: 2,3).

Mortalitet, både på kort og på lang sigt, var ikke forøget for de splenektomerede patienter sammenlignet med den matchede patientkohorte.

Henrik C. Schønheyder, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, kommenterer: »Dette studie har sammen med et parallelt studie af infektioner givet et meget præcist og differentieret billede af risici forbundet med splenektomi. Det er viden, som bl.a. kan indgå i valget mellem forskellige behandlingsstrategier«.

Yong M, Thomsen RW, Schonen WM et al. Mortality risk in splenectomised patients: a Danish population-based cohort study. Eur J Int Med 2010;21:12-6.

Screening for fødselsdepressioner anbefales

> OBSTET GYNECOL

Depression er almindeligt under graviditet og i post partum-perioden. Senest er det i et stort amerikansk, retrospektivt kohortestudie fundet, at en ud af syv kvinder blev behandlet for depression i perioden et år forud for graviditeten og et år efter.

I en Committee Opinion i Obstetrics & Gynecology anbefales screening for fødselsdepressioner af The American College of Obstetricians and Gynecologists. Baggrunden er, at det er kendt, at børn af deprimerede mødre har forsinket kognitiv, neurologisk og motorisk udvikling. Forfatterne anfører: »Graviditets- og post partum-perioden er en ideel tid til at opspore kvinder, der er i risiko for depression, idet der er hyppig kontakt med sundhedsvæsenet og mulighed for at iværksætte behandling«.

Der er mange tilgængelige redskaber til depressionsscreening. Disse kan udfyldes på 5-10 minutter, og hovedparten har en specificitet på 77-100%, for eksempel Edinburgh Postnatal Depression Scale eller Postpartum Depression Screening Scale.

Der er dog aktuelt ikke tilstrækkelig evidens, der støtter en fast anbefaling af universel ante partum- eller post partum-s creening. Der er heller ikke data til at afgøre, hvor hyppigt screening skal udføres. Det vurderes dog, at screening for depression har potentielle fordele for kvinden og hendes familie og bør overvejes nøje. Særlig tæt bør kvinder med aktuel depression eller en depressionsanamnese følges.

Poul Videbech, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov, kommenterer: »Det er rigtigt, at der ikke er hård evidens for nytten af screening, men man kunne jo spørge til moderens psykiske velbefindende med et par spørgsmål, mens man vejer og måler barnet. Imidlertid er det min og mange sundhedsplejerskers erfaring med de nævnte rating-scales, at de er nyttige og har en høj grad af brugeraccept«.

Committee opinion no. 453: Screening for depression during and after pregnancy. Obstet Gynecol 2010;115:394-5.