Skip to main content

Medicinske nyheder

redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

4. mar. 2011
6 min.

Motoriske færdigheder tabt ved cerebralt infarkt bedres bedre med fluoxetin> Lancet Neurol

Fluoxitin sammen med fysioterapi giver hurtigere genvinding af tabte motoriske færdigheder efter en iskæmisk apopleksi, end placebo og fysioterapi gør.

»Effekten af serotoningenoptagshæmmeren (SSRI)fluoxetin, mener vi, kan tilskrives en modulering af hjernens plasticitet«, skriver Francois Chollet et al fra Hôpital Purpan, Toulouse, Frankrig.

Der indgik 113 patienter med iskæmisk cerebralt infarkt og motorisk hemiparese i det dobbbeltblindede, placebokontrollerede multicenterstudie. Deltagerne skulle have en Fugl-Meyer-motor scale (FMMS)-score på 55 på inklusionsdagen og være mellem 18 og 85 år. De blev randomiseret til fluoxetin (n = 57; 20 mg oralt en gang dagligt) eller placebo (n = 56) i tre måneder med opstart 5-10 dage efter apopleksien. Alle deltagere fik derudover vanlig fysioterapi. FMSS blev vurderet igen ved dag 90.

Der var størst forbedring af de motoriske færdigheder i gruppen, der fik fluoxetin (gennemsnitlige point 34,0 vs. 24,3 ud af 100 mulige på FMMS skalaen; p = 0,003). Effekten gjaldt både ved pareser af over- og underekstremiteter og var også til stede, når der blev justeret for klinisk depression i de to grupper.

Grethe Andersen, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, kommenterer: »Apopleksipatienter er en heterogen patientgruppe og studier af denne type er meget vanskelige at gennemføre. Der foreligger nu for første gang et tilstrækkeligt stort studie med omhyggeligt udvalgte patienter, som påviser en positiv effekt af SSRI på den motoriske funktion. I Danmark bruges behandlingen hyppigt efter apopleksi, men ofte først senere i forløbet, når der tilstøder depressive symptomer. Opmærksomheden på gevinsten af en hurtigere igangsat behandling bør øges«.

Interessekonflikter: Grethe Andersen deltager i advisory board for Boehringer Ingelheim og Allergan. Har holdt enkeltstående foredrag sponsoreret af Pfizer, Lundbeck Pharma, Sanofi Aventis, Boehringer Ingelheim og Solvay.

Chollet F, Tardy J, Albucher J-F et al. Fluoxetine for motor recovery after acute ischaemic stroke (FLAME): a randomised placebo-controlled trial. Lancet Neurol 2011;10:123-30.

Insulinsensitivitet er bedre for dem, der går flest skridt
> BMJ

»Midaldrende samfundsborgere, der øger antal trådte skridt har en bedre insulinsensitivitet «, finder Terry Dwyer fra Royal Children's Hospital, Melbourne, Australien. »Effekten synes hovedsageligt medieret gennem mindre grad af overvægt«.

I deres populationsbaserede kohortestudie indgik 267 mænd (gennemsnitlig alder 51,4 år) og 325 kvinder (50,3 år). Deltagerne udfyldte i 2000 og 2005 spørgeskemaer om bl.a. motion og fik målt body mass index (BMI) og talje-hofte-ratio samt taget fasteblodprøve til beregning af insulinsensitivitet (vurderet ved homeostatic model assessment (HOMA)). Antal skridt blev målt med skridttæller. I 2000 blev der udført oral glukosebelastning for at ekskludere dem, der havde diabetes mellitus.

Antallet af daglige skridt faldt for 65% af deltagerne over femårsperioden. De, der havde et højere antal daglige skridt i 2005 i forhold til år 2000, havde lavere BMI (0,08 lavere pr. 1.000 skridt) og lavere talje-hofte-ratio (0,15 lavere). Der var endvidere for dem, der gik mere, en højere insulinsensitivitet (1,38 HOMA-enheder højere), en effekt, der var 0,34 HOMA-enheder efter justering for BMI.

Peter Rossing, Forskningsafdelingen, Steno Diabetes Center, kommenterer: »I denne befolkningsundersøgelse finder man associationer mellem ændringer i fysisk aktivitet vurderet med en skridttæller og BMI og insulinfølsomhed. Om sammenhængen er kausal bør undersøges ved interventionsstudier, og det bliver derfor spændende at følge en planlagt undersøgelse ved professor Bente Klarlund, Center for Inflammation og Metabolisme, af fysisk aktivitet i behandlingen af type 2-diabetes monitoreret med netop pedometre, i samarbejde med DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes«.

Interessekonflikter: Peter Rossing er ansat på Steno Diabetes Center A/S, der er ejet af Novo Nordisk, og har aktier i Novo Nordisk AS

Dwyer T, Ponsonby A-L, Ukoumunne OC et al. Association of change in daily step count over five years with insulin sensitivity and adiposity: population based cohort study. BMJ 2010;341:c7249.

Tiltagende brug af brakyterapi ved brystcancer
> J Clin Oncol

Brakyterapi er intern strålebehahandling med implantering af en radioaktiv kilde tæt ved eller i det væv, der ønskes bestrålet. Brakyterapi anvendes i stigende grad til strålebehandling efter brystbevarende kirurgi, og kan ofte gives over et kortere forløb, end ekstern strålebehandling kan.

»Effektiviteten af brakyterapi er endnu ikke fuldt dokumenteret, men at det allerede anvendes bredt, mener vi afspejler vores æra med hyppig fremkomst af nye teknologier som diffunderer ind i konventionel behandling«, vurderer Grace L. Smith fra University of Texas, USA. »Der er til stadighed øgede krav til at optimere omkostninger og resultater, men introduktionen af nye metoder baserer sig både på kliniske, politiske og socioøkonomiske faktorer«.

De har undersøgt 6.882 patienter over 65 år, der havde fået enten brakyterapi (n = 333), ekstern strålebehandling (n = 6.521) eller begge (n = 28) efter brystbevarende kirurgi.

Frekvensen af brakyterapi blev øget over tid, idet der var under 1%, der fik det i 2001, mod 10% i 2006. Brakyterapi blev hyppigere anvendt hos kvinder med gode prognostiske faktorer såsom ingen påvist spredning til lymfeknuder (odds ratio (OR): 2,19), ingen kemoterapi (OR: 1,68) og ved kirurgi i aksillen (OR: 1,74).

Geografisk region var en stærk prædiktor, og brakyterapi blev anvendt hyppigere i områder med højere medianindkomst (OR: 1,58), ved lav densitet af strålebehandlende onkologer (OR: 1,78) og ved høj densitet af kirurger (OR: 1,57).

Svend Aage Engelholm, Radioterapiklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »Brakyterapi som eneste form for strålebehandling til brystkræft er en behandling, som efter min mening fortsat kun bør tilbydes til patienter, der indgår i klinisk kontrollerede undersøgelser. Der foreligger snart resultater af større randomiserede undersøgelser, hvor man vil afklare behandlingens effektivitet, og hvis disse falder positivt ud til fordel for brakyterapi, vil det få en afgørende indflydelse på strålebehandling af brystkræft«.

Smith GL, Xu Y, Buchholz TA et al. Brachytherapy for accelerated partial-breast irradiation: A rapidly emerging technology in breast cancer care. J Clin Oncol 2011:29:157-65.

Langsom vejrtrækning kan sænke blodtrykket
> Cardiol Rev

Sænkning af forhøjet blodtryk ved ikkefarmakologiske tiltag anbefales enten som primær forebyggelse eller som tillæg til antihypertensiv medicin. Anvendeligheden af apparatet RESPeRATE til dette gennemgås i et review af Mala Sharma et al fra New York Medical College, USA, i martsnummeret af Cardiology in Review. Den dybe, langsomme vejrtrækning er analog til den, der anvendes i afslapningsmetoder såsom yoga og meditation, som også har været vist at nedsætte blodtrykket.

RESPeRATE er et kommercielt tilgængel igt elektronisk apparat, der kan guide patienten til en langsom vejrtrækning med under ti åndedrag pr. minut. Apparatet består af et bælte med en vejrtrækningssensor og nogle hovedtelefoner, og vejrtrækningen styres ved musikinteraktion med patientens vejrtrækning ved en 15 minutters daglig vejrtrækningssession.

Der er flere studier, der har vist, at RESPeRATE til personer med hypertension nedsætter blodtrykket, antagelig ved at forbedre den autonome balance gennem kontrol med vejrtrækningen. Der foreligger to prospektive case-kontrol-studier og to prospektive randomiserede, kontrollerede studier af patienter med stadium I- og II-hypertension, med i alt 325 deltagere. Den systoliske blodtrykssænkning var gennemsnitligt 5 mmHg mere i interventionsgruppen end hos kontrolgrupperne, med stor forskel i studiedesign. Der er ikke påvist kontraindikationer eller bivirkninger.

Hans Ibsen, Kardiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus, kommenterer: »Yoga, meditation, biofeedback - og nu musikstyret langsom vejrtrækning! Det kniber ofte med dokumentation for effekt over en længere periode! - og ofte usikre design. Der er jævnligt problemer med langtidskomplians. Området har stor appeal til mange mennesker (og forskere). Der kan sagtens ligge noget positivt gemt, men som endnu er dårligt dokumenteret!«

Interessekonflikter: Hans Ibsen har modtaget forskningsstøtte fra en række medicinalvirksomheder.

Sharma M, Frishman WH, Gandhi K. Nonpharmacological treatment of hypertension. Cardiol Rev 2011;19:47-51.