Medicinske nyheder

Glukosamin lindrer ikke lænderygsmerter

I det første store langtidsstudie af glukosamin til patienter med kroniske lænderygsmerter ses ikke bedring i smerterelateret bevægeindskrænkning

> JAMA

Patienter med kroniske lænderygsmerter og degenerativ lumbal osteoartritis får ikke færre smerter i lænd og ben, ikke bedret helbredsrelateret livskvalitet og ikke et nedsat samlet medicinforbrug ved en seksmåneders behandling med glukosamin i forhold til placebo.

»Hypotesen bag effekten af glukosamin er en egenskab til at gendanne brusk og virke antiinflammatorisk«, anfører Philip Wilkens og medforfattere fra Oslo University Hospital i JAMA: the Journal of the American Medical Association.

Undersøgelse af effekten af glukosamin har forfatterne søgt at afdække i et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie med 250 patienter over 25 år med degenerativ lumbal osteoartritis og mere end seks måneders lænderygsmerter. Deltagerne fik 1.500 mg oral glukosamin (n = 125) eller placebo (n = 125) dagligt i seks måneder. Smerterelateret indskrænkning blev vurderet efter seks uger og tre, seks og 12 måneder med spørgeskemaet Roland Morris Disability Questionnarie (RMDQ) og Quality-of-Life EuroQol-5 Dimensions (EQ-5D).

Der sås for glukosamingruppen et fald i smerterelateret funktionsindskrænkning vurderet ved RMDQ, idet der var en score på 9,2 ved forsøgsstart og på 4,8 ved 12 måneder. De tilsvarende værdier var 9,7 og 5,5 for placebogruppen, hvor der således også sås et fald, der ikke var signifikant forskelligt fra glukosamingruppen (p = 0,72). Der sås ikke efter seks eller 12 måneder signifikante forskelle i lænderygsmerter i hvile (p = 0,91), lænderygsmerter i aktivitet (p = 0,97) og livskvalitet (p = 0,20). Der sås lette bivirkninger hos 40 patienter i interventionsgruppen og 46 i placebogruppen.

Henning Bliddal, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, kommenterer: »Rationalet bag anvendelse af glukosamin er en formodet gunstig virkning på brusk, og ved knæartrose er der en overvældende evidens for, at den mulige virkning af glukosamin er knyttet til en bestemt formulering fra et enkelt firma, et sulfatprodukt fra Rotta. Lænderygsmerter kan skyldes mange forskellige faktorer, og når det aktuelle studie fra JAMA på rygpatienter samtidig tager udgangspunkt i en formulering af glukosamin, som ikke har påvist effekt på artrose, er et negativt resultat over for placebo ret forventeligt«.

Wilkens P, Scheel IB, Grundnes O et al. Effect of glucosamine on pain-related disability in patients with chronic low back pain and degenerative lumbar osteoarthritis: a randomized controlled trial. JAMA 2010;302:45-52.

Daglige CRP-målinger kan forudsige dårligt forløb allerede på dag fire ved nosokomiel pneumoni

> J Infection

I et prospektivt, observationelt studie fra et intensivafsnit blev CRP målt dagligt på 64 patienter med nosokomiel pneumoni. CRP-ratio (i forhold til dag nul) blev beregnet fra dag nul af antibiotika ordination til dag ti.

I gruppen med dårlige respondenter (ikkerespondenter eller bifasiske respondenter; n = 34) var der en mortalitet på 53% i forhold til 20% for gode respondenter (defineret som en CRP-ratio < 0,67 ved dag ti; n = 30) (relativ risiko 2,65; p = 0,01). Der var signifikant forskel mellem de to gruppers CRP-ratio på dag fire.

Tilstrækkeligheden af den antibiotiske behandling, defineret som at det isolerede patogen var sensitivt for mindst et af de administrerede antibiotika, var lavere i gruppen med dårlige respondenter i forhold til gode respondenter (14% vs. 67%; p = 0,0008).

Moreno MS, Nietmann H, Matias CM et al. C-reactive protein: a tool in the follow-up of nosocomial pneumonia. J Infect 2010;61:205-11.

Individuel risiko for hjerte-kar-sygdom forudsiges ikke bedre med undersøgelse af a. carotis-karvæggen

> Eur Heart J

Tykkelse af carotis intima-media har været foreslået som screening til forudsigelse af tidlig aterosklerose. Men i et studie publiceret i European Heart Journal fører inklusion af ultralyd af a. carotis ikke til en bedre individuel risikoprædiktion.

»Ultralyd er ellers blevet meget udbredt, nok fordi at det sammenlignet med ellers enklere tiltag som distal blodtryksmåling har den psykologiske fordel af at være et visuelt værktøj. Patienter og læger har tendens til at tro mere på visuelle strukturer end på abstrakte koncepter«, vurderer forfatterne fra Johann Wolfgang Goethe-University, Frankfurt am Main, Tyskland.

De har i et tiårs opfølgningsstudie af 4.904 deltagere uden forudgående hjerte-kar-sygdom analyseret efterfølgende kardiovaskulære hændelser og mortalitet. Risiko for hjerte-kar-sygdom blev vurderet med og uden carotis intima-media-tykkelse i tillæg til Framingham- og SCORE-modeller.

Carotis intima-media-tykkelse var en signifikant og uafhængig prædiktor for kardiovaskulær sygdom. Ved inkludering af ultralydfundene i Framingham-risikovurderingen blev 357 deltagere (8,1%) reklassificeret. Flest blev ændret til lavere risikokategorier. For kun 107 af disse (3,0%) var reklassifikationen korrekt, når den blev konfirmeret med det egentlige outcome over ti år. Reklassifikationen blev analyseret ved flere modeller, og der fandtes ikke en generel overbevisende fordel.

Henrik Sillesen, Afdeling for Karkirurgi, Rigsho-spitalet, kommenterer: »Carotis intima-media-tykkelse er en kendt uafhængig prædiktor for grupper af patienter, men pga. teknologien forbundet med målingerne er værdien nu vist at være ringe for den enkelte patient. Derfor forventes tilstedeværelse af carotisplaque og størrelsen heraf (plaque burden) at være en bedre prædiktor for den enkelte patient, men vi savner endnu gode data fra større studier«.

Lorenz MW, Schaefer C, Steinmetz H. Is carotid intima media thickness useful for individual prediction of cardiovascular risk? Ten year results from the carotid athero-sclerosis progression study (CAPS). Eur Heart J 2010:16:2041-8.

Effektive indikatorer for hjerte-kar-sygdom ved brystsmerter i almen praksis

> Br J Gen Pract

Ved vurdering af patienter med brystsmerter i almen praksis er et enkelt kriterium for udvælgelse af risikopatienter kun moderat effektivt, men i kombination er de en god hjælp, finder Stefan Bösner og medforfattere fra University of Marburg, Tyskland, i et studie fra British Journal of General Practice.

Til evaluering af diagnostisk nøjagtighed blev der inkluderet 1.249 patienter med brystsmerter i 74 almenpraksis. Alle patienter med brystsmerter inden for en 12-ugers periode blev inkluderet af de praktiserende læger ved en standardiseret anamnese og undersøgelse. Patienten blev kontaktet blindet telefonisk seks uger efter brystsmerterne, og data fra praksis- og hospitalsjournaler blev gennemgået uafhængigt.

Der sås en stærk association til hjerte-kar-sygdom ved kendt vaskulær sygdom (oddsratio (OR): 5,13), forværring af smerter ved anstrengelse (OR: 4,27), og såfremt patienten antog, at smerten havde en kardiel genese (OR: 3,20). En række traditionelt anvendeligt ansete indikatorer var ikke effektive, f.eks. karakteren af smerterne, lokalisation, varighed og patientens køn. Ved tilstedeværelse af hoste sås en OR for hjerte-kar-sygdom på 0,08, og hvis smerten var reproducerbar ved palpation, sås en OR på 0,27. Effektive kriterier for akut hospitalsindlæggelse inkluderede udstråling til venstre arm (OR: 7,5) og behov for hjemmebesøg (OR: 7,31).

Jakob Kragstrup, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, kommenterer: »Undersøgelsens resultater kan muligvis bruges til at justere den vægt, vi lægger på en række ,klassiske' symptomer; men først og fremmest viser studiet, at det bliver svært at lave en simpel og effektiv diagnostisk algoritme, som kan afløse et lægeligt skøn. Den diagnostiske værdi af enkeltsymptomer er begrænset, og en væsentlig del af den diagnostiske information findes i komplekse forhold som ,kendt vaskulær sygdom', patientens egenopfattelse og ,valg af hjemmebesøg'«.

Bösner S, Becker A, Hani MA et al. Accuracy of symptoms and signs for coronary heart disease assessed in primary care. Br J Gen Pract 2010;60:246-57.