Kasuistik
Mistanke om anafylaksi hos sårpatient i behandling med et polyhexanidholdigt sårprodukt
15. dec. 2014
4 min.
Der findes flere forskellige antiseptiske midler til sårrensning (f.eks. Prontosan, Lavasept og Seracept), som indeholder polyhexanid (polyhexamethylen-
biguanid) eller derivater heraf. Polyhexanid findes desuden i en del produkter til personlig pleje (f.eks. kosmetik), hvilket giver mulighed for sensibilisering over for stoffet [1].
Der er påvist in vitro-krydsallergi mellem polyhexanid og chlorhexidin, som i sig selv er et velkendt anafylaktogen [2].
Der er beskrevet fire tilfælde af anafylaksi pga. polyhexanid [2-4], men endnu er der ikke beskrevet tilfælde i Danmark.
Da anafylaksi er en relativt sjælden, men potentielt dødelig systemisk allergisk reaktion, er det vigtigt at være bekendt med potentielt udløsende faktorer og behandling af tilstanden [5]. Her beskrives en sygehistorie med en dansk patient, som fik en anafylaktisk reaktion, formentlig pga. eksponering for Prontosan.
SYGEHISTORIE
En 70-årig kvinde havde astma og flere hudreaktioner, bl.a. ved behandling med antibiotika og ved hudkontakt med nikkel og parfume. Hun var blevet behandlet for et ulcus cruris på et sygehusambula-
torium. Under en behandling i sårambulatoriet blev hun for første gang nogensinde behandlet med Prontosansårskyllevæske og sårgel. Allerede et par minutter efter første applikation af Prontosan klagede hun over kløe og ubehag i øjnene. Man fortsatte behandlingen med Prontosan og efter yderligere 25 minutter fik hun varmefornemmelse, blussende og kløende hud, følelse af alment ubehag, åndenød (astmatisk vejrtrækning) og diffust angioødem (især periorbitalt) (Figur 1). Inden for få minutter blev hun behandlet med intravenøst indgivet saltvand, steroid og antihistamin, beta-2-agonistinhalationer og sanering af såret. Hun blev ikke behandlet med intramuskulært indgivet adrenalin, og hun var på intet tidspunkt bevidsthedspåvirket. Hendes blodtryk og puls blev ikke målt.
Undersøgelser
Der blev foretaget følgende undersøgelser, som gav negativt resultat: histaminfrigivelse for Prontosan, eksperimentel immunoCAP specific IgE blood test for polyhexanid og priktest med chlorhexidin. Histaminkontrol blev målt til 10 mm, og der blev derefter foretaget priktest med Prontosan sårskyllevæske og enkeltbestanddele af Prontosan sårskyllevæske/sårgel. Der observeredes rødme (5 mm i diameter), men ingen kvadel ved Prontosan og enkeltbestanddel nr. 307 (hvilket producenten efterfølgende oplyste indeholdt Cosmocil PG (polyaminopropylbiguanid) 0,75%. Cosmocil PG er råmaterialet i Prontosan).
De enkelte stoffer, som blev undersøgt ved priktest, blev testet ved åben eksponering i en time og derefter som lukkede lappeprøver efter hudafdelingens standardmodel. Der var ingen reaktion.
Der blev påvist svær kontaktallergi over for parfumer, væsentligst af typen kanelalkohol og kanelaldehyd.
Der var tidligere blevet foretaget priktest med Prontosan på seks raske personer, der ikke før havde været eksponeret: Hos alle var der negativt resultat.
DISKUSSION
Overordnet tyder sygehistorien på anafylaksi i moderat grad med hurtigtudviklede kutane og respiratoriske symptomer. Vi kunne dog ikke påvise specifik immunglobulin-E-sensibilisering over for Prontosan, men priktest med Prontosan og den aktive bestanddel i Prontosan (og ikke de andre tilsætningsstoffer) gav dog rødme ved prikstedet, hvilket ikke skete hos raske personer.
Man kan ikke udelukke, at indholdet af det udløsende allergen i priktestmaterialet var for lille til at forårsage en egentlig kvadel hos en sensibiliseret
patient.
Ved sårrensningsproceduren blev patienten udsat for store mængder potentielt allergen, og der kan være sket intravasal eksponering. Konklusivt var der klinisk mistanke om overfølsomhedsreaktion pga. af symptomerne og tidsrelationen.
Man har dog ikke kunnet påvise allergi ved de udførte diagnostiske test, og derfor må konklusionen tages med forbehold. Der er tidligere beskrevet anafylaksi ved brug af polyhexanider, og patienten blev derfor tilrådet at undgå eksponering for polyhexanider og orienteret om muligheden for eksponering for polyhexanider via f.eks. kosmetiske produkter og kontaktlinsevæske.
Der er to væsentlige pointer i denne kasuistik: Primærbehandling af en moderat til svær anafylaktisk reaktion er adrenalin og ikke antihistamin og kortikosteroid, jf. forslag til nationale retningslinjer for anafylaksi (Figur 2) [5].
Desuden er det vigtigt, at man i sårbehandlin-
gen er opmærksom på polyhexanids mulige ana-
fylaktogene egenskaber, også selvom patienten
ikke er vidende om tidligere eksponering for polyhe-
xanid.
KORRESPONDANCE: Morten A. Schrøder, Pædiatrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Kettegårds Alle 30, 2650 Hvidovre. E-mail: mortenschroder@gmail.com
ANTAGET: 13. februar 2013
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 22. juli 2013
INTERESSEKONFLIKTER:
Summary
Suspected anaphylaxis by wound treatment with polyhexanide derivate wound products
Only four cases of anaphylaxis triggered by polyhexanide have been reported in the literature. We report a case of anaphylaxis in a Danish patient treated with polyhexanide derivate (Prontosan) wound products. We emphasise the importance of intramuscular injection of adrenaline as part of the treatment protocol in the initial phase of anaphylaxis and stress the importance of being aware of polyhexanide as a potential trigger of anaphylaxis.
Referencer
LITTERATUR
Schnuch A, Geier J, Uter W et al. The biocide polyhexamethylene biguanide remains an uncommon contact allergen. Contact Dermatitis 2007;56:235-9.
Kautz O, Schumann H, Degerbeck F et al. Severe anaphylaxis to the antiseptic polyhexanide. Allergy 2010;65:1068-70.
Ferrarini A, Baggi M, Fluckiger R et al. Intraoperative anaphylaxis to a chlorhexidine polymer in childhood. Paediatr Anaesth 2006;16:705.
Olivieri J, Eigenmann PA, Hauser C. Severe anaphylaxis to a new disinfectant:
polyhexanide, a chlorhexidine polymer. Schweiz Med Wochenschr 1998;128:
1508-11.Malling HJ, Garvey LH, Hansen TK et al. Anafylaksi – symptomer og behandling. Forslag til nationale retningslinjer. Rationel Farmakoterapi nov 2011.