Molekylærbiologiens indtog i allergidiagnostikken

Type I-allergi diagnosticeres ved anamnese, der er bekræftet med hudpriktest og/eller måling af specifikt immunglobulin E (IgE). Allergenpræparationer til begge test standardiseres ud fra indhold af allergener og deres samlede allergenicitet. Da de enkelte allergener i allergenekstrakter ikke forekommer i et fast indbyrdes forhold, er fuldstændig standardisering ikke mulig. Diagnostikken er derfor baseret på allergenkilder med en vis biologisk diversitet.

Mange allergeners molekylære identitet er kortlagt, og de kan produceres som rekombinante produkter. Det er også muligt at oprense naturlige allergener. Traditionel bestemmelse af IgE mod f.eks. græspollen (allergenblanding) kan nu erstattes/suppleres med måling af IgE mod enkeltallergener - enten rekombinante eller oprensede naturlige - det kaldes component resolved diagnosis (CRD). Nye teknikker, muliggør måling af IgE for et stort antal allergener på små mængder serum [1].

IgE-antistoffer mod allergener (sensibilisering) kan også jævnligt påvises hos personer uden allergiske symptomer. Ved analyse med rekombinante allergener har man for latex kunnet skelne mellem sensibilisering med og uden allergi [2]. De allergiske havde alle IgE for latexallergenerne rHer b 1, 3, 5 og 6. Dette sås ikke hos de »kun sensibiliserede«, hvor 75% derimod reagerede mod profilin (Her b 8), et allergen som findes i latex og i forskellige planter, og som sjældent giver allergisymptomer. Allergi mod hvede (tilhører græsfamilien) og/eller græspollen kan vise sig som bagerastma og/eller fødevareallergi og/eller høfeber evt. med pollenastma. Microarray med rekombinante hvede- og græspollenallergener kunne i modsætning til vanlig IgE-test differentiere mellem inhalations- og fødevareallergi mod hvede [3]. Hvedeallergikere, der også havde græspollenallergi, kunne også identificeres. I udredning af fødevareallergi overfor hasselnød hos birkeallergikere har man dog ikke med teknikken kunnet skelne mellem sensibilisering med og uden allergi [4].

Muligheden for samtidig analyse for IgE mod multiple allergener tillader, at der både inkluderes allergener, der krydsreagerer, og allergener der er ret specifikke for den enkelte kilde. På den måde vil analysen formentlig i fremtiden kunne bruges til at skelne mellem krydssensibilisering og »primære« allergier, som beskrevet ovenfor, og den vil måske endvidere kunne bidrage til vurdering af den enkelte patients risiko for et allergisk respons på fødevarer. Endelig kunne metoden sikre, at et allergenpræparat, der anvendes til allergenspecifik immunterapi, også indeholder allergene komponenter, der er relevante for den enkelte patient.

Den nye test har, som det fremgår, et betydeligt potentiale. I første omgang er der dog tale om en specialanalyse, hvis tolkning kræver et detaljeret kendskab til allergenernes sammensætning - og som ikke kan anvendes uden kendskab til anamnesen. Brugt forkert, kan svarene lede til en betydelig fejl- og overdiagnostik.

Korrespondance: Peter Plaschke , Allergiambulatoriet KAA-816, Gentofte Hospital, DK-2900 Hellerup. E-mail: peterplaschke@gmail.com

Interessekonflikter: Firmaet Phadia (som udviklet og fremstiller diagnostiske in vitro-test vedr. allergi, herunder test baseret på de metoder, som artiklen omhandler) sponsorerer DSA's årsmøde sammen med firmaerne ALK Abello, GSK, MeadJohnson, MSD-Schering-Plough, Nigaard, Novartis og Siemens.