Skip to main content

Neutrale cigaretpakker giver færre unge rygere

WHO opfordrer i ny rapport til indførelsen af plain packaging. Der er klar evidens for effekten af dette tiltag både fra forskningsresultater og nu også fra Australien, som indførte plain packaging i 2012.

Sådan ser de neutrale cigaretpakker ud i Australien, der 1. december 2012 indførte neutrale cigaretpakker.
Sådan ser de neutrale cigaretpakker ud i Australien, der 1. december 2012 indførte neutrale cigaretpakker.

Redigeret af Kreesten Meldgaard Madsen, kreesten@dadlnet.dk

23. jun. 2016
2 min.

WHO opfordrer i ny rapport til indførelsen af plain packaging. Der er klar evidens for effekten af dette tiltag både fra forskningsresultater og nu også fra Australien, som indførte plain packaging i 2012.

Plain packaging (PP) af tobaksprodukter forbyder brugen af logoer, farver og reklamemateriale på tobaksprodukterne. Det eneste, som må stå skrevet på pakkerne, er firmanavn og produkt i neutrale farver. WHO gennemgår den tilgængelige viden på området og de legale udfordringer ved indførelsen af forslaget [1]. Der er en voksende mængde evidens i form af eksperimentelle studier, spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview, som understøtter effekten af indførelsen af PP. Endvidere er tre nyere systematiske review nået til samme konklusion. Endelig viser tidlige undersøgelser efter indførelsen af PP i Australien i 2012 et fald i antallet af unge rygere [2].

I december 2012 indførte Australien PP som det første land i verden. I maj 2016 er Frankrig, Storbritannien og Nordirland påbegyndt processen med indførelse af PP. I Danmark behandler Folketinget aktuelt (lovforslag nr. L 166) en række mindre vidtgående tiltag i samme retning, som er nødvendige, for at Danmark lever op til EU's direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014. Lovgivningen i Australien med ændringen af pakningen af tobaksvarer har haft en signifikant effekt på prævalensen af rygere. I perioden december 2012 til september 2015 er prævalensen i et konservativt estimat 0,55 procentpoint lavere, end den ville have været uden ændringen. PP vurderes at have været årsag til mindst 25% af den reduktion i rygningen fra 19,4% til 17,2%, som blev observeret i Australien i de første 34 måneder efter indførelsen [2].

Mike Daube, professor i sundhedspolitik, Curtin University, Australien, udtaler til Financial Times: ”This reduction alone would result in at least 118,000 fewer smokers. But plain packaging was never seen as a magic bullet to stop people smoking, he added. Rather it was intended to deter young people from taking it up in the first place”.

Referencer

LITTERATUR

WHO. Plain packaging of tobacco products: evidence, design and implementation. WHO, 2016. www.who.int/tobacco/publications/industry/plain-packaging-tobacco-products/en/.

Chipty T. Study of the impact of the tobacco plain packaging measure on smoking prevalence in Australia. 2016. https://ris.govspace.gov.au/files/2016/02/Tobacco-Plain-Packaging-PIR-%E2%80%93-Appendix-A.pdf.