Skip to main content

Ny biologisk behandling ser ud til at virke ved både eosinofil og ikkeeosinofil astma

Det monoklonale antistof tezepelumab nedsætter eksacerbationer hos patienter med svær astma uanset typen af luftvejsinflammation.

Redigeret af Peter lange, plange@dadlnet.dk

2. nov. 2017
2 min.

Mellem 15 og 20% af patienterne med astma har en begrænset effekt af standardbehandling. Selv efter optimering af medicinadhærens og inhalationsteknik har et ikke ubetydeligt antal patienter mange eksacerbationer og svært nedsat livskvalitet. I takt med en bedre forståelse af den inflammatoriske proces i de astmatiske luftveje har vi fået nye biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer rettet mod forskellige inflammatoriske mediatorer. I Danmark har vi i dag flere biologiske lægemidler rettet mod interleukin 5 (IL-5), som spiller en vigtig rolle ved den eosinofile luftvejsinflammation. Et nyt studie af patienter med svær astma undersøger effekten af tezepelumab, som er et antistof rettet mod thymus-stromal lymfopoietin (TSLP). TSLP dannes af luftvejenes epitelceller som reaktion på irritationsstimuli og spiller en vigtig rolle for modning af lymfocytter og andre celler af betydning for den astmatiske inflammation. Studiet inkluderer ca. 600 patienter, som til trods for en ret massiv behandling ikke var velkontrollerede og havde hyppige eksacerbationer. De blev randomiseret til placebo eller til tre doser tezepelumab. I løbet af den etårige forsøgsperiode blev eksacerbationshyppighed, som var studiets primære effektparameter, reduceret fra ca. 0,7 eksacerbationer om året i placebogruppen til ca. 0,22 i de tre tezepelumabarme. De aktivt behandlede patienter fik også bedre lungefunktion og færre symptomer.

Professor Peter Lange, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Dette er et velgennemført studie af en svær patientpopulation. Det mest spændende ved resultatet er, at patienterne i de aktive grupper havde gavn af behandlingen uanset deres niveau af eosinofile celler i blodet og niveauet af ekshaleret nitrogenoxid i udåndingsluften. Dette antyder, at tezepelumab, modsat de allerede tilgængelige biologiske lægemidler, som virker mod IL-5, også kan være kan være effektiv ved den ikkeeosinofile astma og stemmer godt overens med forestillingen om, at blokering af TSLP har en mere vidtgående antiinflammatorisk effekt end blokering af IL-5. Fremtidige studier må vise, om stoffet er sikkert at bruge som langtidsbehandling ved meget svær astma«.

Corren J, Parners JR, Wang L et al. Tezepelumab in adults with uncontrolled asthma. N Eng J Med 2017;377:936-46.

Interessekonflikter. Ingen.