Skip to main content

Ny dansk standardisering af adfærdsspørgeskemaet Child Behaviour Checklist til skolebørn

Jon Henriksen1, Peter Fraas Nielsen2 & Niels Bilenberg3 1) Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital 2) Medicinsk Afdeling, Svendborg Sygehus 3) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense, Universitetsfunktion

9. nov. 2012
3 min.

Introduktion

Forældrespørgeskemaet Child Behaviour Checklist (CBCL) og de relaterede skemaer til selvrapportering (YSR) og lærerbesvarelse (TRF) er internationalt anerkendte psykometriske redskaber til vurdering af skolebørns adfærds- og følelsesmæssige problemer. Spørgeskemaerne har siden 1996 været brugt i Danmark i vid udstrækning såvel klinisk som forskningsmæssigt. Dette studie er en standardisering af 2001-udgaven af disse skemaer.

I dette studie analyseres 118 spørgsmål relateret til problemer, som bedømmes på en trepunktsskala (0-2). Summen af pointene fra alle 118 spørgsmål blev udtrykt i en »samlet problemscore«. Ydermere kan spørgsmålene opdeles og summeres i en »eksternaliseringsscore« (spørgsmål, der vedrører udadreagerende adfærd, som f.eks. slagsmål og skænderi) og en »internaliseringsscore« (indadreagerende adfærd som f.eks. tristhed og angst) samt i seks Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders Version IV (DSM-IV)-diagnose-orienterede skalaer.

Materiale og metoder

Normdata blev indsamlet som et epidemiologisk tværsnitsstudie. To skoler blev udvalgt som repræsentative for den danske børnepopulation vurderet på demografisk sammensætning samt på gennemsnitlig husstandsindkomst. TRF blev udfyldt af lærere direkte til databasen på et website, mens CBCL og YSR blev udfyldt på papirskemaer og derefter indtastet.

Resultater

I alt 949 elever, deres forældre og lærere blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, og der opnåedes svarprocenter på 84 for CBCL, 89 for YSR og 99 for TRF. Gennemsnitsværdierne for »samlet problemscore«, »eksternaliseringsscore« og »internaliseringsscore« stratificeret på køn og alder er ud fra forældre- og lærerrapportering generelt lavere end værdierne fra 1996-standardiseringen. De 11-16-årige rapporterer imidlertid selv flere problemer end i 1996. Det af forældrene hyppigst rapporterede problem var nu som i 1996: »diskuterer meget«. Problemet »kan ikke koncentrere sig« blev relativt hyppigere rapporteret i den seneste dataindsamling.

Diskussion

Formålet med dette studie var at standardisere 2001-udgaven af CBCL-materialet, så man i Danmark har et opdateret referencemateriale. På de 14 år, der er gået siden sidste standardisering, kan der være sket ændringer i kultur, i familiestrukturer og de problemer, som børn og unge præsenterer.

Resultaterne viser, at forældre og lærere rapporterer færre problemer, og at de unge selv rapporterer flere problemer end i 1996. Det kunne tolkes, som om voksne har mindre indsigt i børnene end tidligere, hvilket igen kunne være udtryk for, at forældre og lærere tilbringer mindre tid sammen med dem.

Mangel på koncentrationsevne er øget i forhold til tidligere, hvilket kunne afspejle en mere distraherende hverdag med øget multimedieafledning af opmærksomheden.

De diagnoseorienterede skalaer kan anvendes i primærsektoren til at fremme et tidligere fokus på, intervention over for børn med vanskeligheder og til at bidrage til forebyggelse af unødig henvisning til den sygehusbaserede børne- og ungdomspsykiatri.

Konklusion

CBCL-materialet for skolebørn er tilgængeligt i klinisk og forskningsmæssig sammenhæng i Danmark. De nye normdata for spørgeskemaerne anvendes som referencemateriale blandt andet i CBCL-onlineapplikationen eller ved håndscoring af skemaerne.

Danish medical JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(7):A4462.